§ 1.

Loven omfatter markedsføring af sundhedsydelser, som udføres af eller på vegne af autoriserede eller ikke-autoriserede sundhedspersoner inden for sundhedsvæsenet. Loven fastsætter, medmindre andet er bestemt, fælles regler for markedsføring vedrørende offentlige og private sygehuse, private klinikker og privatpraktiserende sundhedspersoner samt andre institutioner, der leverer sundhedsydelser, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Ved sundhedsydelser forstås i denne lov den sundhedsfaglige virksomhed, som autoriserede sundhedspersoner udfører i medfør af deres autorisation eller i øvrigt udfører, og som ikkeautoriserede sundhedspersoner har adgang til at udføre.

Stk. 3.

Loven omfatter endvidere den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende virksomhed, som apotekerne har ret til at udføre efter § 12, stk.1, nr. 2 i lov om apotekervirksomhed.

Stk. 4.

Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Forbru-gerombudsmanden fastsætte bestemmelser om, at loven helt eller delvis skal gælde anden virksomhed end nævnt i stk. 1-3.

Stk. 5.

Sundhedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsman-den fastsætte nærmere regler for anvendelsesområdet efter stk. 1-4.

Vildledning, nedsættende omtale m.v.

§ 2.

Der må ikke ved markedsføring af sundhedsydelser efter denne lov anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre, herunder andre sundhedspersoner eller forbrugere.

Stk. 3.

Der må ikke anvendes vildledende fremgangsmåder eller øvrige fremgangsmåder, såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre, herunder andre sundhedspersoner eller forbrugere.

Stk. 4.

Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

Stk. 5.

Markedsføring må ikke finde sted i fjernsyn, film, video eller lignende.

Sammenlignende reklame

§ 3.

Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indi-rekte henviser til en konkurrent eller til sundhedsydelser, som udbydes af en konkurrent.

Stk. 2.

Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er ikke tilladt efter denne lov, medmindre sammenligningen
    1) ikke er vildledende,
    2) angår sundhedsydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,
    3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse sundhedsydelser, herunder prisen,
    4) ikke skaber forveksling mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en konkurrents firmanavn, andre karakteristiske kendetegn eller sundhedsydelser,
    5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents firmanavn, andre karakteristiske kendetegn, sundhedsydelser, aktiviteter eller øvrige forhold og
    6) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents firmanavn eller andre karakteristiske kendetegn.

Stk. 3.

I enhver sammenlignende reklame, som indeholder særtilbud, skal det klart fremgå, hvornår tilbuddet ophører. Gælder særtilbuddet endnu ikke, skal det tillige oplyses, hvornår perioden for den særlige pris eller for andre særlige betingelser begynder.

§ 4.

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med lovens overholdelse, jf. dog stk. 6.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen kan kræve meddelt alle oplysninger, som skønnes nød-vendige til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Oplysningerne kan kræves meddelt inden for en kort frist, når det gælder sammenlignende reklame, eller når det efter omstændighederne skønnes påkrævet.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsen kan på eget initiativ eller på baggrund af klager fra an-dre optage sager til behandling. Sundhedsstyrelsen er ikke forpligtet til at behandle alle sager, som forelægges. Sundhedsstyrelsen skal ved optagelse af sager til behandling navnlig lægge vægt på varetagelsen af hensynet til forbrugerne.

Stk. 4.

Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsynet give udtryk for sin opfattelse af sagen.

Stk. 5.

Sundhedsstyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsmanden fastsætte nærmere regler for markedsføring efter denne lov, jf. dog stk. 6 vedrørende nærmere regler for psykologer.

Stk. 6.

Psykolognævnet, jf. lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v., fører tilsyn med psykologers markedsføring og kan som led i tilsynet give udtryk for sin opfattelse af sagen eller søge iværksat sanktioner efter lovens § 5, stk. 1 og 2. Psykolognævnet kan i denne forbindelse efter indhentet udtalelse fra Forbrugerombudsmanden fastsætte nærmere regler for psykologers markedsføring efter denne lov.

Stk. 7.

Sundhedsstyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5.

Overtrædelse af § 2, stk. 1-3 og 5, og § 3, stk. 2 og 3, straffes med bøde.

Stk. 2.

Overtrædelse af § 2, stk. 2 og 3, der består i skadelig omtale af en anden sundhedsperson eller af forhold, der særligt angår den pågældende, er un-dergivet privat påtale, medmindre almene hensyn kræver påtale.

Stk. 3.

Den, som undlader at meddele oplysninger, der afkræves efter § 4, stk. 2, eller som i forhold, der omfattes af loven, meddeler Sundhedsstyrelsen urigtige eller vildledende oplysninger, straffes med bøde,

Stk. 4.

I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6.

Loven træder i kraft den 1. september 2003.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov nr. 463 af 10. juni 1997 om reklamering for sundhedsydelser.

§ 7.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan for Færøerne sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 1.

Ved sundhedsydelser forstås den sundhedsfaglige virksomhed, som autoriserede sundhedspersoner udfører i medfør af deres autorisation eller i øvrigt udfører, og som ikke-autoriserede sundhedspersoner har adgang til at udføre.

§ 2.

Ved sundhedsfaglig virksomhed forstås undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje, sundhedsfaglige forebyggelsestiltag over for den enkelte patient, m.v.

Stk. 2.

Sundhedsfaglig virksomhed omfatter de kosmetiske ydelser, der er lægeforbeholdt virksomhed, jf. lægelovens § 25.

Stk. 3.

Sundhedsfaglig virksomhed omfatter apotekernes slankerådgivning, vejledning i rygeafvænning, vejledning af astmapatienter (astmaskoler), vejledning i behandling af diabetes, blodtryks- og blodsukkermåling m.v.

§ 3.

Ved markedsføring af sundhedsydelser forstås alle foranstaltninger fo-retaget i erhvervsøjemed, hvormed der udbydes sundhedsydelser, jf. dog § 6.

§ 4.

Markedsføring af sundhedsydelser skal udformes og præsenteres på en sådan måde, at det tydeligt fremgår, at der er tale om markedsføring af sundhedsydelser.

Stk. 2.

Det skal tillige tydeligt fremgå, hvem der er ansvarlig for markedsføringen.

§ 5.

Markedsføring af sundhedsydelser kan ske ved anvendelse af billeder, teg-ninger, logoer og lignende under forudsætning af, at billederne m.v. ikke er urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde.

Stk. 2.

Angivelser af særlige arbejds- eller interesseområder, uddannelse og særli-ge kvalifikationer, teknisk udstyr m.v. kan anvendes, såfremt angivelserne ikke er urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde.

Stk. 3.

Anvendelse af beskrivende og anprisende tekst om den enkelte sundhedsperson, behandlingsstedet eller de enkelte ydelser m.v. kan ske under forudsætning af, at teksten ikke er urigtig, vildledende eller urimeligt mangelfuld.

§ 6.

Markedsføring må ikke finde sted i fjernsyn, herunder på tekst-tv, i film, på video, Cd-rom eller DVD eller lignende.

§ 7.

Markedsføring af sundhedsydelser, der retter sig mod børn og unge under 18 år, må kun finde sted, hvis den udformes på en sådan måde, at den ikke udnytter børn og unges naturlige godtroenhed eller mangel på erfaring. Markedsføringen må heller ikke misbruge børn og unges loyalitetsfølelse.

§ 8.

Forpligtelsen til at sikre, at betingelserne i loven og bekendtgørelsen overholdes, påhviler den sundhedsperson m.v., der er ansvarlig for markedsføringen.

Stk. 2.

Reklamebureauer, redaktører, fjernsynsstationer, udgivere af blade, aviser, postordrehæfter m.fl. er medansvarlige for indholdet af markedsføringen efter lovgivningens almindelige regler.

§ 9.

Overtrædelse af §§ 4, 5, 6 og 7 straffes med bøde.

§ 10.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2003.