Sådan klager du over din optiker

Er du utilfreds med et produkt eller en service, du har fået hos din optiker, har du - afhængig af klagens type - mulighed for at klage til Optikerforeningen, Patientombuddet eller Forbrugerklagenævnet

Danmarks Optikerforening
Optikerforeningens egen klagesagsbehandling fungerer som en neutral mægling i tilfælde, hvor kunden og optikeren er blevet uenige om et forløb. Ved hjælp af sagkyndig bistand foretager vi en juridisk vurdering af sagen og kommer herefter med et forligsforslag. Det er frivilligt for optikeren at efterleve kendelsen, men det sker i langt de fleste tilfælde.

Kontakt Optikerforeningens sekretariat for at få mere at vide.

Patientombuddet
Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for patienter, som ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen. Tre sagkyndige optikere/optometrister er med til at tage stilling til klager over optikere.

Download klageskema på patientombuddets hjemmeside.

Forbrugerklagenævnet
Forbrugerklagenævnet behandler klager fra private forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser fra erhvervsdrivende, herunder briller og kontaktlinser. Du kan fx ikke klage over dårlig service eller vildledende markedsføring.

Se hvordan du gør her.

 

 

 

 

SPØRG OPTIKEREN

Har du nogle spørgsmål om dit syn, skriv til os og få svaret på dine spørgsmål

 ► Stil spørgsmål


 

Optikeren Online


►Læs seneste nummer af Optikeren online.


Skriv gerne til vores webmaster. Indhold på optikerforeningen.dk må kun gengives med skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde. Meninger tilkendegivet af Danmarks Optikerforenings brugere er ikke nødvendigvis overensstemmende med Danmarks Optikerforenings holdning. Vi tager forbehold for ændringer og tastefejl.

© Danmarks Optikerforening 2011

 

Danmarks Optikerforening / Langebrogade 5 / 1411 København K / T. 4586 1533 / F. 4576 6576 / do@optikerforeningen.dk