Regelsæt for tildeling af CET point til danske optikere/optometrister for deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter

Indledning
CET point (uddannelsespoint)
Ansøgning og godkendelse
Pointsystem 

Indledning

tilbage til top

Begreberne livslang læring og kompetenceudvikling er et naturligt udtryk for en udvikling, som alle erhvervsaktive personer i dag må forholde sig til. Uanset profession og arbejdsområde kan man fremover forvente at skulle deltage i efter- og videreuddannelsesaktiviteter gennem hele den erhvervsaktive alder. Kontinuerlig opkvalificering af faglig viden og kunnen er godt på vej til at blive en integreret del af ethvert arbejdsliv, hvad enten man er arbejdsgiver eller arbejdstager. Optiker/optometrister er som udøvende fagpersoner en del af denne udvikling. Ser man på det sundhedsfaglige område, som optometrien tilhører, er efteruddannelse obligatorisk i en række lande. I disse lande kan manglende efteruddannelse således resultere i fratagelse af autorisationen til at praktisere inden for det pågældende fag. For optometrister med autorisation til at praktisere i Danmark er efteruddannelse ikke obligatorisk.

Ifølge Lov om Autorisation af Sundhedspersoner og om Sundhedsfaglig Virksomhed kan der fra ministerielt hold fastsættes regler om videreuddannelse af personalegrupper inden for sundhedsvæsenet.
Efteruddannelse nævnes ikke i loven og kan således ikke pålægges en faggruppe.
Serviceforbundet - Urmagerne og Optikerne samt Danmarks Optikerforening (fremover kaldet fagets parter) anskuer efteruddannelse som en central del af optometristernes kontinuerlige kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af det faglige arbejde. Det er fagets mål, at de danske optikere regelmæssigt deltager i faglige efteruddannelsesaktiviteter.
 

Behovet for efteruddannelse

Optometrien er et fag i udvikling. Den stadige strøm af ny faglig viden stiller krav om opdatering, og tilkomsten af nye teknikker og metoder kræver oplæring.
Samtidig hermed påtager optometristerne sig i stigende omfang nye arbejdsområder og ansvar, hvilket gør erhvervelse af nye kundskaber nødvendigt.
Optometristerne markerer sig i stigende grad som sundhedspersoner, og den samfundsmæssige og politiske udvikling går mod et tættere samarbejde med resten af sundhedssektoren. Det øger behovet for opkvalificering.
Omlægningen af uddannelsen fra Erhvervsuddannelse til Professionsbachelor (MVU) kan på sigt også få betydning for de udlærte optometristers vurdering af egne kompetencer.
 

Mål og strategi

Fagets parter arbejder for at etablere en kultur i optikerbranchen for at deltage i efteruddannelse og planlægge sin efteruddannelse, så kompetenceudviklingen og den faglige vedligeholdelse foregår kontinuerligt og systematisk.
Målet er, at optometristerne ser efteruddannelse som en naturlig og integreret del af deres hverdag og faglige praksis.
For at nå dette mål er det vigtigt at gøre deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter attraktivt for optikerne.
Den vigtigste motivation for deltagelse må altid være ønsket om at yde en god service til klienterne og udføre et professionelt og fagligt kompetent stykke arbejde.
Herudover kan branchen søge at sikre et bredt udbud af relevante kursustilbud og arrangementer og tage tiltag til at gøre udbuddet almindelig kendt blandt optikerne.
 

Fastsættelse af norm

Den faglige udvikling kan præges ved at branchen i fællesskab fastsætter en norm for efteruddannelse og aktivt støtter op om denne norm.
Fagets parter har på denne baggrund udviklet et system og et regelsæt, der registrerer og dokumenterer optometristernes deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter.
Med henblik på større international integration af faget og dets udøvere er systemet og reglerne designet, så de passer til andre europæiske landes. På den måde gøres det muligt at opnå gensidig anerkendelse af uddannelsespoint optjent i lande, hvis system ligner hinanden.
Der er i dag en gensidig anerkendelse med Norges Optikerforbund og Optikerforbundet i Sverige, endvidere er der i det fælleseuropæiske organ ECOO vedtaget en vejledning for CET point (Continuing Education and Training) på europæisk plan. Dermed skulle point være ensartet i hele Europa.
Den gensidige anerkendelse af kurser medfører også, at optikerne vil opleve et større udbud af attraktive efteruddannelsestilbud.
 

CET point

tilbage til top

Normen for efteruddannelse defineres således:

  • Udlærte optometrister bør regelmæssigt deltage i fagligt relevante efteruddannelsesaktiviteter.
  • Efteruddannelse bør ske i et sådant omfang, at optometristen altid er fagligt opdateret og besidder de nødvendige kvalifikationer og kompetencer til at udøve en kvalificeret og forsvarlig praksis.                                                                    
Dokumentation for optometristernes efteruddannelse foregår ved hjælp af optjening og registrering af, hvad fagets parter har valgt at kalde uddannelsespoint.Fagets parter har etableret OptikBranchens EfteruddannelsesSekretariat (OBES) som foretager registreringen.
Deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter, der er godkendt af OBES, udløser et antal uddannelsespoint, både til deltagerne og til forelæserne. Antallet af uddannelsespoint, en given aktivitet udløser, er fastsat af OBES.
Normen for efteruddannelse er omsat til uddannelsespoint således, at den enkelte optometrist bør optjene 20 uddannelsespoint over en tre-årig periode. Pointene skal ikke nødvendigvis være indsamlet jævnt over perioden.
Perioderne er rullende for den enkelte optiker, således at det altid er dags dato og 3 år tilbage
Sekretariatet kan til enhver tid oplyse den enkelte optiker/optometrist om vedkommendes pointstatus og sende et pointudskrift.
Den enkelte optiker kan også til enhver tid selv gå ind på systemet og få adgang til egne oplysnigner.
For nærværende har fagets parter ingen sanktionsmuligheder overfor optometrister, som ikke deltager i efteruddannelsesaktiviteter. Dog vil en accepteret og indarbejdet branchenorm sætte spørgsmålstegn ved en optiker/optometrist’s kvalifikationer, hvis vedkommende aldrig har efteruddannet sig.
 

Bedømmelseskomite

Fagets parter har nedsat en Bedømmelseskomite, som evaluerer ansøgninger om udstedelse af uddannelsespoint fra udbydere af efteruddannelsesaktiviteter.
Bedømmelseskomiteen består af 4 fagpersoner. Medlemmerne udpeges for to år af gangen med 2 fra hver af nævnte organisationerne. Det er muligt at blive udpeget flere gange i træk.
Bedømmelseskomiteens arbejde er ulønnet.
 

Ansøgning og godkendelse

tilbage til top 
OBES har udarbejdet et ansøgningsskema til brug ved ansøgning om ret til udstedelse af uddannelsespoint.
Ansøgningen skal omfatte tydelig angivelse af:
    Aktivitetens:
  • Formelle udbyder, titel, formål, indhold, omfang, underviser/ forelæser/instruktør samt dato(er) og sted for afholdelse.
  • Der skal vedlægges et program. 
Udbydere af efteruddannelsesaktiviteter indsender et ansøgningsskema til OBES, hver gang de udbyder en aktivitet. Ansøgningen skal indsendes i god tid og senest en måned før aktivitetens afholdelse.
Sekretariatet sender ansøgningen til Bedømmelseskomiteen, som foretager skriftlig votering. Opnås der ikke enighed, afholdes der telefonisk møde.
Der går normalt tre uger fra ansøgningstidspunktet til godkendelse eller afslag foreligger. Sekretariatet sender afgørelsen til udbyder.
Allerede afholdte efteruddannelsesaktiviteter kan ikke eftergodkendes til at udløse uddannelsespoint.
Den enkelte optiker kan ansøge om godkendelse af udenlandske efteruddannelsesaktiviteter efter aktivitetens afholdelse. Program og beskrivelse af undervisere/forelæsere/instruktører skal indsendes.
 

Gebyr for behandling af ansøgning

Fagets parter har pr. 1. januar 2012 indført et gebyr for behandling af ansøgninger:
Der opkræves et beløb på 400,- kr. plus moms pr. foredragsholder pr. kursus.
Der skal udfyldes ansøgningsskema for hver enkelt foredragsholder.
Leje af stregkodelæser er inkluderet i gebyret, og ekstra stregkodelæsere kan lejes for 200,00 kr. plus moms pr. uge.
 

Ret til udstedelse af uddannelsespoint

Ret til at udstede uddannelsespoint til optikere/optometrister, der deltager i efteruddannelsesaktiviteter, har udbydere, som har indhentet godkendelse fra OBES.
Det påhviler udbyder at anmelde og dokumentere de opnåede uddannelsespoint til sekretariatet, der skal have deltagernes fulde navn og fulde CPR-nummer. Dette opnås ved hjælp af en stregkodeskanner, der lånes af OBES.
Udbyderen har ansvar for at skanne stregkoden på hver deltagers sygesikringsbevis. Straks efter kurset eller konferencens afholdelse sendes skannerne retur til sekretariatet for afkodning.
 

Pointsystem

tilbage til top 
Forskellige efteruddannelsesaktiviteter udløser et forskelligt antal uddannelsespoint. Der gives point både for deltagelse og for afholdelse.

Efteruddannelsesaktivitet

Point

Overværelse af forelæsning, per 45-60 min.
1
Deltagelse i workshop, per 45-60 min.
1,5
e-learning, per forelæsning af 45-60 min.
1
Afholdelse af forelæsning, per 45-60 min.
2
Afholdelse af workshop, per 45-60 min.
2
Publicering i videnskabeligt tidsskrift, per artikel
6
Begrænsninger:
    Der kan maximalt optjenes 8 uddannelsespoint på en dag
 
I fastsættelsen af antal point per aktivitet har fagets parter hentet inspiration fra Norge, Sverige, England og ECOO. Ensartede systemer faciliterer tværnational integration mellem optometrister og deltagelse i aktiviteter på tværs af landegrænser.
OBES godkender generelt efteruddannelsesaktiviteter godkendt af følgende udenlandske pointudstedende organisationer, således at danske deltagere kan få uddannelsespoint tildelt ved indsendelse af program og dokumentation for deltagelse:
    Norges Optikerforbund
    Optikerförbundet (Sverige)
    COPE (USA)
    OAA (Australien)
    GOC (UK)
    CET (UK)

 

© Danmarks Optikerforening 

Optikerforeningen / St. Kongensgade 110E, 2 / 1264 København K / T. 4586 1533 / do@optikerforeningen.dk