Øjensygdomme

tilbage

Grå stær
AMD
Grøn stær

Grå stær (cataract)

Hvad er grå stær?

Når man har grå stær er øjets linse uklar, og det er en hyppig årsag til synsnedsættelse hos ældre mennesker. Almindelig aldersbetinget grå stær kan betragtes som kroppens naturlige ældning ligesom eksempelvis rynker og grå hår.

Hvem får grå stær?

Man kan få grå stær i alle aldre, men det optræder langt oftest i den ældre del af befolkningen. Risikoen for at få grå stær øges desuden ved rygning. Samtidig ses lidelsen ofte i forbindelse med forskellige sygdomme og behandlinger. For eksempel i forbindelse med sukkersyge, med andre øjensygdomme som eksempelvis regnbuehindebetændelse og alvorlige øjenskader samt efter længerevarende behandling med binyrebarkhormon. Grå stær kan også være medfødt, og desuden er der en lang række sjældne årsager.

Hvad er symptomerne?

Ved lette tilfælde af grå stær er der ingen symptomer, men når lidelsen tager til, bliver synet sløret. Uklarhederne i linsen lyses op ved stærkt sollys, og derfor bliver mange også blændet. I svære tilfældet giver grå stær nedsat syn, og hos mange ændres opfattelsen af farver. Flere af symptomerne ses dog også ved andre øjensygdomme.

Hvordan behandler man grå stær/cataract?

Grå stær behandles ved en operation, hvor den naturlige linse fjernes og erstattes af en plastiklinse. Grå stær skal først opereres når det er nødvendigt, da der, lige som ved alle andre operationer, er risiko for komplikationer. Behandling skal overvejes når synet volder én problemer i det daglige.

Læs også øjenforeningen Værn om synets informationsbrochure om grå stær

Til toppen

Aldersbetinget makulær degeneration (AMD)

Hvad er AMD?

AMD er det, man tidligere kaldte øjenforkalkning, og det er i dag den mest almindelige årsag til læseblindhed i Vesteuropa og USA. Der er ikke tale om forkalkede blodkar, som det eksempelvis ses i ben og hjerte, men en sygdom i nethindens skarpsynscentrum også kaldet ’den gule plet’. Nethindens skarpsynscentrum er blandt andet ansvarlig for, at vi kan se tredimensionelt og opfatte fine detaljer og farver. Sygdommen udvikles på begge øjne, men der er ofte forskel på graden i henholdsvis højre og venstre øje. Der findes to forskellige former for AMD – den tørre og den våde. Ved den tørre form svinder sansecellerne i nethindens skarpsynscentrum, og den dækker cirka 85 procent af tilfældene. Ved den våde form dannes nye blodkar i nethinden, og den kommer typisk hos folk, der i forvejen lider af den tørre form.

Hvem får AMD?

AMD ses fra 55-års alderen, og herefter stiger hyppigheden. Cirka 12 procent af befolkningen på over 60 år i Vesteuropa og USA har symptomgivende AMD, men da generne i begyndelsen kan være beskedne, er der også folk, der går rundt med en uopdaget sygdom. Arvelighed kan spille en rolle, og derudover kan eksempelvis dårlige kostvaner, tobak og type 2 diabetes være medvirkende til AMD.

Hvad er symptomerne?

Ved den tørre AMD er der sjældent symptomer i de tidlige stadier, nogle oplever dog, at de ser en mørk plet i nogle minutter efter de vågner. Lysskyhed er et andet symptom i begyndelsen, og efterfølgende kan det blive vanskeligt at læse. Man kan desuden ofte opleve, at det er svært at genkende folk på gaden, da ansigtet forsvinder, fordi det falder i et af de blinde områder i nethindens skarpsynscentrum.
Ved den våde AMD kan der opstå en blødning, der giver symptomer som kraftig synsforringelse og forvrængning af synsbilledet. Våd AMD og dens symptomer kan opstå uden forudgående symptomer, men typisk oplever man den tørre forms symptomer forinden, da det typisk er en videreudvikling af denne. Symptomerne på våd AMD er som regel værre end symptomerne på den tørre form.

Hvordan behandler man AMD?

Man kan endnu ikke helbrede tør AMD, men man kan behandle med kosttilskud. Våd AMD kan bremses på flere måder. Såkaldte kolde laserbehandlinger kan standse negativ udvikling hos nogle patienter. En anden mulighed, der ser meget lovende ud, er injektioner i øjeæblet. Her anvender man nogle stoffer, der standser dannelsen af nye blodkar. Denne behandling kan i nogle tilfælde genskabe noget af det tabte syn, men kan dog også give visse bivirkninger. Desuden er der mulighed for hjælp via forskellige optiske hjælpemidler.

Læs også øjenforeningen Værn om Synets informationsbrochure om AMD

Til toppen

Grøn stær (glaukom)

Grøn stær dækker over en række sygdomme, der kan forekomme, hvis øjets synsnerve bliver beskadiget. Sker det, kan øjets synsfelt blive påvirket og i værste tilfælde indskrænket til det så såkaldte kikkertsyn. Det vil sige, at man ser det, man kigger direkte på, mens der ikke er noget til siderne. Grøn stær forårsager kun yderst sjældent blindhed.

Hvorfor opstår grøn stær?

Grøn stær opstår, når der ikke er overensstemmelse mellem den væske (kammervandet), øjet producerer, og afløbet. Hvis afløbet helt eller delvist blokeret, stiger væsketrykket inde i øjet, og det kan beskadige synsnerven.

Øjentrykket opretholdes ved en konstant strøm af kammervæske, der forsyner øjets linse og hornhinde med næringsstoffer og forlader øjet gennem øjets afløb. Problemet opstår, når kammervæsken har svært ved at komme igenem afløbet, og produktionen og tilførslen af væske samtidig er uændret. Det skaber en ubalance, der får væsketrykket til at stige. Et akut forhøjet tryk kan føre til øjeblikkeligt synstab, mens et gradvist forhøjet tryk er usundt for synsnerven, der med tiden vil svækkes.

Hvem får Grøn stær?

Sygdommen viser sig typisk ikke, før man er på den anden side af 60. I sjældne tilfælde kan sygdommen være medfødt, men viser sig sjældent før 35 års alderen.

Grøn stær kan være arvelig. Derfor er risikoen for at få sygdommen 10 % større, hvis man har en nær slægtning, der lider af grøn stær. Den vigtigste risikofaktor er dog væsketrykket i øjet. Jo højere væsketryk, desto højere risiko.

Typer af grøn stær

De to mest almindelige former for grøn stær er åbenvinklet grøn stær og snævervinklet grøn stær.

Snævervinklet grøn stær

Snævervinklet grøn stær kan opstå pludselig og er ofte smertefuld med gener som hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Synet bliver sløret, og man ser regnbuefarvede ringe, når man ser på en lyskilde.

Det sker, fordi trykket i øjet stiger voldsomt på grund af en indre blokering af øjets indre væskeafløb og kan resultere i, at synsnerven visner inden for få dage. Snævervinklet grøn stær er en sjælden sygdom, der skal behandles af en øjenlæge med det samme. Sygdommen kaldes også akut grøn stær, fordi trykket stiger så pludseligt, og fordi sygdommen kræver akut behandling.

Symptomer på "akut" snævervinklet grøn stær:

  • Ringe omkring lys når det er mørkt eller i svag belysning.
  • Tågesyn om aftenen.
  • Hovedpine og smerter omkring øje i forbindelse med ovenstående.

Symptomer forekommer hyppigst hos personer over 60 år med langsynethed.

Faresignaler:

  • Tågesyn med evt. sortnen for øjet.
  • Rødt øje evt. med stor pupil.
  • Hovedpine smerte og trykken i øjet.
  • Almen utilpashed, kvalme og evt. opkastning.

Oplever man de nævnte symptomer, skal man med det samme søge læge/skadestue/øjenlæge, da der kan opstå varig synsskade.

(kilde:apotek.dk)
 

Åbenvinklet grøn stær

Åbenvinklet grøn stær er den mest almindeligt forekommende type af grøn stær. Den kaldes også for kronisk grøn stær, fordi den udvikler sig langsomt over en årrække.

Patienter med sygdommen opdager måske ikke, at de har synstab, før defekterne er så udtalte, at de overser store genstande til siden, eller ved at det centrale syn påvirke i så stor en grad, at de ikke kan se tv eller læse avis. Sent i forløbet kan patienten opleve et kikkertsyn, der giver et meget snævert synsfelt med store gener.

Symptomer på "kronisk" åbenvinklet grøn stær:

  • Grøn stær i familien (far, mor eller søskende), familiemedlemmer over 35 år bør få deres øjne undersøgt.
  • Personer omkring de 45 og op bør i hvert fald en gang kontrolleres af øjenlæge.
  • Hvis man oplever skygger i synsfeltet når man sammenligner sine øjne, bør man kontakte en øjenlæge.
(kilde:apotek.dk)

 

Hvordan behandler man Grøn stær?

Uanset hvilket type grøn stær der er tale om, vil behandlingen søge at sænke trykket i øjet.

Medicinsk behandling

I de fleste tilfælde vil man behandle grøn stær medicinsk med øjendråber, der sænker trykket. Afhængigt af forløbet kan der behandles med én eller flere typer øjendråber, der skal anvendes en eller flere gange om dagen. I sjældne tilfælde kan behandlingen suppleres med tabletter og ved akut grøn stær medicin, der drikkes eller injiceres i en blodåre.

Laserbehandling

Laserbehandling kan foregå på to måder.
Ved snæverviklet grøn stær kan man skyde hul i regnbuehinden (iris) med en særlig type laserstråling og derved i mange tilfælde helbrede patienten for fremtidige anfald af akut grøn stær.

Ved den mere almindelige åbenvinklede form for grøn stær kan man i nogle tilfælde sænke trykket ved at påvirke kammervinklen med laserstråler. Behandlingen bruges ofte som supplement til den medicinske behandling men kan sjældent erstatte den.

Operation

Hvis de to nævnte behandlingsmetoder ikke kan holde trykket i øjet tilstrækkeligt lavt, kan man foretage et kirurgisk indgreb, hvor man skaber et nyt afløb fra øjets indre. På den måde kan kammervandet løbe væk under bindehinden.

Læs også øjenforeningen Værn om Synets informationsbrochure om grøn stær

Til toppen

Kilder: Dagenssundhed.dk, sundhedsguiden.dk, netdoktor.dk, Værn om Synet, apotek.dk.

 


 


Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hovedstaden Sjælland

Find optiker

- vælg din region



SPØRG OPTIKEREN

Har du spørgsmål om dit syn? Skriv til os og vi vil vende tilbage med et svar hurtigst muligt. 

► Stil spørgsmål


Nyheder

Vis alle nyheder


© Danmarks Optikerforening 

Optikerforeningen / Bredgade 20 / 1260 København K / T. 4586 1533 / do@optikerforeningen.dk