Dit barns øjne

tilbage

Små børns øjne udsættes for lidt af hvert med fedtede fingre, der gnides rundt i øjene og med risiko for smittefare ved nærkontakt til andre børn og voksne. Her kan du få mere at vide om nogle af de typiske øjengener, og hvad du kan gøre ved dem.

Rødt øje
Når øjet bliver rødt skyldes det ofte øjenbetændelse, et frem-
medlegeme eller et sår på øjet.

Slim og pus
Når øjet er rødt, og der er slim og pus i øjet, så er det symp-
tomer på øjenbetændelse. Tal med din læge om, hvad der
skal gøres.

Læs også: Har du tjekket dit barns øjne før skolegang?

Løber i vand
Et rødt øje med kun lidt pus, men som løber meget i vand
kan være øjenbetændelse med virus. Ofte er der andre børn
og voksne som har samme symptomer – det kan smitte
både fra øje til øje og til andre personer. Din læge må kontak-
tes.

Klør
Når barnet har øjenbetændelse eller et fremmedlegeme i
øjet, så gnider barnet sine øjne, fordi det klør. Men børn kan
også få øjenallergi, og så er det helt typisk, at øjnene klør.

Smerte
Græder barnet hele tiden og holder hånden mod øjet – kan
ikke trøstes – så er der noget galt, og det haster med at
komme til læge eller skadestue.

Læs også hvorfor synsundersøgelser er vigtige for børn

Stoppet tårekanal
Børn under 1 år kan have symptomer på stoppet tårekanal.
Det er næsten altid kun det ene øje, som hele tiden løber i
vand, og ofte er der lidt pus i øjet. Hvis man med en finger
forsigtigt trykker ved siden af næsen og lader fingeren glide
op mod øjenkrogen, så kommer der slim ud i øjet. Hos næ-
sten alle børn forsvinder disse symptomer, inden barnet er 1
år – ellers må øjenlægen kontaktes.

Du kan selv forebygge
Pas på, at barnet ikke leger med skarpe, spidse eller andre
farlige genstande. Barnet skal lære, at man ikke må gå eller
løbe med blyanter eller andre spidse ting i hånden – det er
så let at snuble og ramme øjet. Kemi, værktøj, varme væsker
og ting, der kastes gennem luften, er altid farligt for barnets
øjne.
 

Kilde: "Mit barns øjne - fra baby til skolealder", af øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen, Værn om Synet

 

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hovedstaden Sjælland

Find optiker

- vælg din region



SPØRG OPTIKEREN

Har du spørgsmål om dit syn? Skriv til os og vi vil vende tilbage med et svar hurtigst muligt. 

► Stil spørgsmål


Nyheder

Vis alle nyheder