Skeler dit barn?

tilbage
Dit barn skeler, når dets to øjne peger i hver sin retning dvs. det ene øje ser på dit ansigt, mens det andet øje ser i den anden retning.
Hvis dit barn skeler meget, er det nemt at se, men skeler det kun en lille smule, kan det være vanskeligt at opdage som forældre. Når barnet skeler, vil det ene øje være drejet enten indad, udad, opad eller nedad. Nogle børn skeler permanent, mens andre kun skeler engang imellem fx når de er trætte.
Mange nyfødte børn skeler, fordi deres synsfuntion endnu ikke er fuldt udviklet. Men det forsvinder typisk i takt med, at barnets øjenbevægelser bliver mere koordinerede. Når barnet har rundet 8 måneder, er det længere almindeligt, at det skeler.
Hvorfor skeler man?
Øjet, hos børn såvel som voksne, har seks eksterne muskler, der styrer øjets retning og bevægelser. Ved et normalt syn er musklernes koordination perfekt, dvs. øjnene peger i præcis samme retning. Det er hjernen og nervesystemet, der kontrollerer bevægelserne. 
Ved skelen kan hjernen ikke styre øjnene, så de følges ad. Og når øjnene peger i hver sin retning, modtager hjernen indtryk fra to forskellige steder, og det fører til forvirring og dobbeltsyn.
Dobbeltsyn er ubehageligt for barnet, og det vil derfor forsøge at komme af med det ved at undertrykke indtrykkene fra det ene øje. Hvis barnet undlader at bruge sit ene øje, bliver synet dårligt og barnet risikerer at få et såkaldt ”dovent øje”.
Et dovent øje kan give barnet problemer med bl.a. at gribe og kaste en bold, læse en bog og lave sine lektier.
Skelen kan også være arveligt. Hvis du eller din samlever skeler, er der større risiko for, at dit barn også kan udvikle skelen.
Det er vigtigt at man opdager og behandler skelen så tidligt som muligt, da skelen ødelægger barnets normale udvikling af synet

 

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hovedstaden Sjælland

Find optiker

- vælg din region



SPØRG OPTIKEREN

Har du spørgsmål om dit syn? Skriv til os og vi vil vende tilbage med et svar hurtigst muligt. 

► Stil spørgsmål


Nyheder

Vis alle nyheder


© Danmarks Optikerforening 

Optikerforeningen / Bredgade 20 / 1260 København K / T. 4586 1533 / do@optikerforeningen.dk