Har dit barn et godt syn?

tilbage

 

Foto | Colourbox

Som forældre kan det være svært at finde ud af, om ens barn ser optimalt. Det store problem er, at små børn klarer sig fint, selv om barnet kun ser godt med et ene øje og meget dårligt med det andet. Barnet kan ikke mærke eller fortælle, at der er noget galt, da de ikke kan sammenligne synet med andre børns syn.

Derfor er det en god idé, at du som forælder er opmærksom på, om dit barn udvikler et godt syn på begge øjne. Du kan bl.a. holde øje med, hvordan barnet bevæger sig, holder hovedet, leger, griber, finder små ting og kigger på billeder. Det kan give et indtryk af, om barnet set godt. Tal med sundhedsplejersken og lægen, hvis du mener, der er noget galt. 

Undersøg dit barns syn

Det er svært at foretage en egentlig synsprøve, før barnet er omkring tre år. Men ved selv at undersøge dit barn, kan du højst sandsynligt få en indikation om, hvorvidt dit barns syns fungerer, som det skal.

Sådan gør du

Når du undersøger dit barn, er det vigtigt, at du tager et øje af gange. Hold håndfladen for barnets øje, så barnet ikke kan kigge mellem fingrene. Først undersøges du ene øje og derefter det andet. Hvis barnet ikke ser godt med det ene øje, vil det forsøge at skubbe din hånd væk fra det gode øje eller dreje sit øje.

Læs også brochuren "Mit barns øje"

Kend symptomerne

Det er ikke sikkert, du har mistanke om, at dit barn ser dårligt, med mindre det skeler tydeligt. Derfor er det vigtigt, at du kender til de symptomer, der kan være tegn på synsnedsættelse hos dit barn. Du skal bl.a. andet være opmærksom på, om dit barn:

  • drejer hovedet, så det kun ser med det ene øje
  • holder en hånd for det ene øje, når det skal fokusere
  • holder bogen tæt til ansigtet under læsning
  • kniber øjnene sammen, skeler
  • er usædvanlig overfølsomhed over for lys
  • har røde irriterede øjne og gnider sig i øjnene
  • sætter sig helt tæt på tv’et
  • klager over hovedpine

Har du en idé om, at der er noget galt med dit barns syn, og kan du nikke genkendende til én eller flere af følgende symptomer, bør du kontakte din optiker eller øjenlæge.

Dit barns syn kan ændre sig meget i løbet af få uger eller måneder, og derfor bør der tages hånd om problemet så hurtigt som muligt.

 

Kilde: "Mit barns øjne - fra baby til skolealder", af øjenlæge Jørgen Bruun-Jensen, Værn om Synet

 

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hovedstaden Sjælland

Find optiker

- vælg din region



SPØRG OPTIKEREN

Har du spørgsmål om dit syn? Skriv til os og vi vil vende tilbage med et svar hurtigst muligt. 

► Stil spørgsmål


Nyheder

Vis alle nyheder


© Danmarks Optikerforening 

Optikerforeningen / Bredgade 20 / 1260 København K / T. 4586 1533 / do@optikerforeningen.dk