Det centrale syn og det perifere syn

Foto | Colourbox

Synsindtrykkene er mangfoldige. Man opfatter farver, kontraster, bevægelser, lys og mørke. Der er forskel på, om man ser med ét øje eller to. Afstandsvurdering og dybdesyn afhænger af, om begge øjne kan bruges samtidig. Den mest forfinede synsstyrke er nonius – den synsstyrke, som bruges, når man afgør, om to linjer er lige over hinanden eller forskudte, som når man anvender en skydelære eller en gammeldags regnestok.

Overordnet skelner man mellem det centrale og det perifere syn. Det skyldes, at de to slags sanseceller, stavene og tappene, er ulige fordelt centralt og perifert i øjets nethinde.

Det centrale syn

Det centrale syn er skarpsynet eller læsesynet. Det benytter vi, når vi undersøger ting omhyggeligt, læser, tørrer støv af, vasker op, pudser vinduer, hamrer, borer og så videre. Farver registreres kun af de centrale sanseceller, tappene, i den gule plet. Det centrale syn bruger kun ca. 5 grader af synsfeltet.

Det perifere syn

tilbage

Det perifere syn er orienteringssynet. Det benytter vi til at orientere os i omgivelserne, når vi går. Synsfeltets ydergrænser registreres af stavene i nethinden. Det perifere syn opdager svagere lyskilder end det centrale, og derfor bruger vi det perifere syn, når det er mørkt. Det perifere syn reagerer ikke på farver eller detaljer.

Synsfeltet er den del af omverdenen, vi kan overskue uden at bevæge øjne eller hoved. Det normale synsfelt er 180 grader, når begge øjne er åbne. Det vil sige, at vi kan opfatte alt foran os, selv om vi ikke kan se detaljerne overalt.

Mennesker med særlige nethindelidelser (retinitis pigmentosa, forkortes til RP) eller hjerneforandringer (slagtilfælde, hjerneblødning, synsnervesygdomme) har et indsnævret synsfelt. Nogle kan kun bruge den allerinderste del af synsfeltet. De har kikkertsynsfelt.

Ved glaukom og forskellige betændelsestilstande i nethinden falder store områder af synsfeltet ud. Det opdager personen ikke altid. Udfaldet kaldes et skotom. Hvis man har store forandringer i hjernen, for eksempel efter en hjerneblødning, kan den ene halvdel af synsfeltet mangle. Det kaldes hemianopsi.
 

Kilde:"Synsnedsættelse hos udviklingshæmmede. Årsgare og virkning," af Tina pensdorf og Mette Warburg, Servicestyrelsen, 2004

 

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hovedstaden Sjælland

Find optiker

- vælg din region



SPØRG OPTIKEREN

Har du spørgsmål om dit syn? Skriv til os og vi vil vende tilbage med et svar hurtigst muligt. 

► Stil spørgsmål


Nyheder

Vis alle nyheder


© Danmarks Optikerforening 

Optikerforeningen / Bredgade 20 / 1260 København K / T. 4586 1533 / do@optikerforeningen.dk