Din evne til at se

Synsevnen er evnen til at se og skelne mellem detaljer. Det er ikke det samme som synsstyrke. Synsstyrke refererer til styrken i brilleglas eller kontaktlinser og måles i dioptrier.

Læs også om det perifere og centrale syn 

Synsevnen er den visuelle opløsningsevne eller visus, som det hedder på fagsprog. Synsevnen udmåles på en synstavle, som består af bogstaver, der bliver mindre, jo længere ned på tavlen man ser.

Målingen bestemmer den mindste synsvinkel, der kan adskille to punkter. Almindeligvis omtales synsevnen i forbindelse med brøktal eller som decimalbrøker.
 

Synskrav og definitioner

Med sunde og raske øjne kan man se de mindste bogstaver på optikernes synstavle på seks meters afstand, hvilket svarer til en synsstyrke på 6/6.


Som svagtseende kan man først på seks meters afstand se, hvad en normaltseende ser på 18 meters afstand, og synsstyrken er derfor 6/18.


Som social blind er man kun i stand til at genkende de store bogstaver på synstavlen på seks meters afstand. Det betyder, at man først på seks meters afstand kan se, hvad en normaltseende ser på 60 meters afstand, hvilket svarer til en synsstyrke på 6/60.


Synsstyrkebrøkerne kan omregnes til decimalbrøker (se tabel 1). Fx er en normal synsstyrke på 6/6 = 1.0. Internationalt omtaler man ofte synsstyrken i engelske fod (se tabel 1), således svarer en normal synsstyrke på 6/6 til 20/20 i engelske fod.

Tabel 1

Andre faktorer der påvirker synsevnen

Der findes andre forhold end afstanden mellem bogstaver, der har indflydelse på vores synsevne.

Lysmængden har også indflydelse. En god belysning og en tavle med sorte bogstaver på hvid baggrund giver størst mulig kontrast. Derfor burde man måle synsevnen med samme belysning i alle klinikker.

Det har dog ingen betydning for selve synsudmålingen, men kun for synsevnebetegnelsen, og det giver ikke det helt store udsving. 

Man kan også måle kontrastfølsomheden, hvilket betyder, at man måler synsevnen under forskellige kontrastforhold. Det giver et godt billede af synskvaliteten.

Synstavle

Kontrastfølsomhedstavle

 

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hovedstaden Sjælland

Find optiker

- vælg din region



SPØRG OPTIKEREN

Har du spørgsmål om dit syn? Skriv til os og vi vil vende tilbage med et svar hurtigst muligt. 

► Stil spørgsmål


Nyheder

Vis alle nyheder


© Danmarks Optikerforening 

Optikerforeningen / Bredgade 20 / 1260 København K / T. 4586 1533 / do@optikerforeningen.dk