Bliv erhvervsmedlem af
Danmarks Optikerforening
Som erhvervsmedlem af Danmarks Optikerforening får du adgang til faglig rådgivning og en række kontante fordele. Du bliver ligeledes en del af et fagligt branchefællesskab, der giver dig mulighed for at netværke på tværs af branchen og udveksle erfaring og viden.
Derudover har du som medlem indflydelse på dit fags udvikling, og helt konkret har du adgang til:
Faglig rådgivning
Hos Danmarks Optikerforening kender vi faget og kan trække på en række af faglige eksperter. Har du spørgsmål, faglige såvel som juridiske, i forhold til lovgivningen, kunder eller dine medarbejdere, kan du derfor altid få kompetent vejledning og hjælp hos os.
Kurser og medlemsblad
Som medlem kan du selv være med til at præge fagets udvikling og få kendskab til den nyeste viden inden for optometrien. Vi tilbyder gratis aftenmøder, og ligeledes kan du deltage i diverse kurser og konferencer til fordelagtige priser. Seks gange om året dumper fagbladet Optikeren ind af din brevsprække– du betaler blot for portoen.
Medlemsmapper
Som en del af dit medlemskab modtager du medlemsmapperne I og II, hvori du finder al relevant information om lovgivning og svar på mange af dagligdagens spørgsmål. Derudover vil du løbende blive opdateret på den nyeste viden og tendenser inden for optometrien via vores elektroniske nyhedsbrev. Disse mapper ligger ligeledes på ekstranettet, hvor du også finder yderligere materiale kun for medlemmer.
Forsikring
I samarbejde med Dahlberg Assurance Brokers A/S har vi udviklet en virksomhedsforsikring specielt designet til optikere - se under medlemsfordele. Du kan også med fordel tegne erhvervsansvars- og arbejdsskadeforsikring gennem Danmarks Optikerforening.
Hvad koster det at være medlem?
Et grundkontingent koster 5.000,00,- samt 0,565% af virksomhedens lønsum op til 20. millioner kroner – herefter 0,1%.
Under lønsum medtages løn til:
• optikere, øvrigt butikspersonale samt bogholderassistance m.v.
• der medtages ikke aflønning af 1 ejer/administrerende direktør
Du er altid velkommen til at kontakte en af vores medarbejdere for nærmere information eller du kan læse vedtægter ved at klikke her.
Meld dig ind ved at udfylde nedenstående formular og du vil i løbet af få dage modtage et velkomstbrev med dit medlemsnummer samt sidste udgave af Optikeren.
|