Beskyt dine øjne i solen

 

UV I ØJENHØJDE

 

Beskyt øjnene mod sommersolens lunefulde stråler

Sommerens sol luner, men lad dig ikke forblænde. For selv om solens stråler varmer dejligt, og vi nyder at være udenfor, så kan den også være særdeles skadelig for dine øjne.

Hver gang du er ude, udsætter du ikke alene din hud, men også dine øjne, for solens skadelige UV-stråler. UV-stråling er usynlig, men findes overalt. Vand, sne, sand og beton reflekterer alle sollyset, hvilket betyder, at du ikke nødvendigvis er sikret under en parasol. 90% af UV-lyset trænger også igennem let skydække. Kun regn, tåge og lave skyer reducerer eksponeringen for UV-stråling betydeligt.

Solbriller kan gøre en forskel

Grå stær og i værste fald kræft i og omkring øjnene er nogle af de alvorlige følger, der kan opstå af for meget sollys. Og et EU-finansieret forskningsprojekt viste sidste år, at UV-strålingen i Skandinavien er på højde med Sicilien i Italien om foråret. Derfor er det vigtigt ikke at vende det blinde øje til solens UV-stråler men i stedet gøre det til en vane at bære solbriller, uanset om du spiller beachvolley på stranden i juli eller står på ski i januar.

Spred budskabet

Fortæl gerne dine venner og familie om det du får med dig fra denne side. Der er nemlig et stort behov for information om de skadelige effekter, UV-stråling kan forårsage på øjnene, hvis man ikke passer på.

En ny undersøgelse*, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Danmarks Optikerforening, viser nemlig, at hele 73% af danskerne ikke er klar over, hvilke skade- lige effekter solens UV-stråler kan have på øjnene, hvis de ikke beskytter sig.

Beskyt dig selv og dine nærmeste ved at sprede budskabet. 

Danskerne skræmmende uvidende om solskader på øjnene

*YouGov har i alt gennemført 1005 CAWI-interviews med danskere i alderen 18-74 år i perioden 6.-10. marts 2013.

Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Hovedstaden Sjælland

Find optiker

- vælg din region



SPØRG OPTIKEREN

Har du spørgsmål om dit syn? Skriv til os og vi vil vende tilbage med et svar hurtigst muligt. 

► Stil spørgsmål


Nyheder

Vis alle nyheder


© Danmarks Optikerforening 

Optikerforeningen | Bredgade 20 | 1260 København K. | Telefon: 45 86 15 33 | Telefax: 45 76 65 76 | do@optikerforeningen.dk