Kan patienter med tør AMD opnå synsforbedring med ny brille?

Et godt syn er afgørende for livskvaliteten og giver ældre mulighed for at forblive selvhjulpne og reducere risikoen for faldulykker. På Synscentralen i Vordingborg har optometrist Henrik Holton undersøgt en gruppe patienter med tør AMD, og fundet ud af, hvad en brillekorrektion kan gøre for synet. Resultatet er positivt.

AF OPTOMETRIST HENRIK HOLTON

Henvisning til Synscentralen

Synscentralen har Vordingborg Kommune som driftkommune og samarbejder med Næstved, Faxe, Guldborgsund og Lolland kommune.

Personer, der ønsker hjælp fra Synscentralen, er typisk henvist af egen læge, øjenlæge, plejepersonale eller pårørende, men der kræves ingen henvisning for at komme på klinikken.

I de tilfælde, hvor personen ikke er henvist af øjenlæge, indhentes journaludskrift fra øjenlægejournal. Når øjenoplysninger er modtaget, visiteres patienten til enten hjemmebesøg eller til refraktionsundersøgelse på klinikken.

Diagnoserne spænder fra de mest almindelige som f.eks. AMD, glaukom og katarakt til dobbeltsyn og synsproblematikker efter apopleksi. Der forsøges så vidt muligt at få de fleste personer ind til en refraktionsundersøgelse på klinikken, men der kan være omstændigheder, hvor det bedste valg er et hjemmebesøg af synskonsulent.

Det er veldokumenteret, at et godt syn giver bedre livskvalitet og gør den enkelte person mere selvhjulpen og derved mindre afhængig af andres hjælp.

Omvendt viser studier, at nedsat syn fordobler risikoen for faldulykker blandt ældre og gør det sværere at udføre almindelige daglige gøremål, som f.eks. at kunne læse varedeklarationer eller se, om ens tøj er rent. Desuden er der risiko for, at ældre med nedsat syn isolerer sig fra sociale sammenhæng, hvilket kan føre til ensomhed og depression.

Dette forstærkes yderligere, hvis personen også har hørenedsættelse. En person med stærk nedsat hørelse vil ofte anvende mundaflæsning under en samtale.

Denne kommunikationsstrategi vil være reduceret, når synet er nedsat. En undersøgelse fra 2020 viser, at 41% af ældre (82+) med synstab oplever at have dårligt eller meget dårligt syn (1) samt at både psykiske og fysiske synsrelaterede problemer opstår ved forholdsvist begrænset synstab (2).

Gode resultater

Synscentralen i Vordingborg undersøgte og optalte i 2009 synsforbedring før og efter refraktion hos 1677 personer med svagsynethed og 1211 personer med social blindhed. Resultatet var højsignifikant og viste, at 37% af de svagsynede gennemsnitligt opnåede 12 ekstra bogstaver på Log Mar ETDRS-tavlen, svarende til 2,5 linjes forbedring med ny brillekorrektion. Halvdelen af disse (18,4%) opnåede normalsyn. Blandt de socialt blinde kunne 34% gennemsnitligt opnå 20 ekstra bogstaver på synstavlen, svarende til 4 linjers synsforbedring hvoraf 3,4% opnåede normalsyn.

De 2888 patienter, der deltog i undersøgelsen, havde forskellige øjendiagnoser, hvor AMD var hyppigst repræsenteret (3).

To typer AMD

AMD er den hyppigst forekommende øjensygdom blandt ældre mennesker. AMD medfører ikke total blindhed, men evnen til f.eks. at genkende ansigter, læse de små bogstaver i avisen og klare de daglige gøremål som f.eks. at købe ind og se varedeklarationer og prisskilte vanskeliggøres.

Der findes 2 typer AMD, en våd og en tør. Den våde form for AMD kan behandles med injektioner (anti-vegf). Efter denne behandlingsform blev iværksat tilbage i 2007, er antallet af svær synsnedsættelse faldet markant. Ved den tørre AMD, der er hyppigst forekommende, findes der endnu ikke en godkendt effektiv medicinsk behandling.

Fokus på samarbejde

En god synsrehabilitering kræver et tæt samarbejde mellem øjenlæge, optometrist og synskonsulent. Forudsætningen for succes fordrer foruden god medicinsk behandling, også at personen har de rette briller. At finde frem til de rette synshjælpemidler uden at kende personens brillebehov vanskeliggør synskonsulentens job. De rigtige briller kan være afgørende for, om personen kan afhjælpes med blot en ”simpel” lup eller om der skal afprøves dyrere og mere avancerede hjælpemidler, som fx CCTV (elektronisk forstørrelsesskærm).
Synscentralen i Vordingborg har udført en pilotundersøgelse for at klarlægge, hvor mange af en gruppe henviste personer med tør AMD, der kan opnå bedre syn via brillekorrektion.

Forsøgsgruppe

Henviste patienter med tør AMD og synsvanskeligheder og som grupperes i socialblindhed, svagsyn og med visus bedre end 6/18.

Gruppen bestod af 51 personer med tør AMD, 15 mænd og 36 kvinder med en gennemsnitsalder på 80 år. Ud af gruppen var 43 (82%) opereret for katarakt på bedst seende øje. Visus variererede fra 1/60 til 6/7,5. Gruppen af socialt blinde med visus ≤ 6/60 udgjorde 6 personer (11.5%). Svagsynsgruppen med visus ≤ 6/18 > 6/60 udgjorde 24 personer (47%) og 21 (40,4%) havde visus > 6/18.

METODE

In- og eksklusionskriterier
Inklusion: Patienter med tør AMD, henvist fra øjenlæge eller øjenafdeling.

Eksklusion: demenssygdomme, behandlingskrævende katarakt, efterstær og synsfeltdefekter.

Refraktion
Den objektive refraktion måles ved retinoskopi og den subjektive ved brug af prøvebriller, prøveglas og Jacksons håndholdte krydscylinder.
Bedste sfæriske udmåles på linjen over bedst opnåelige visus med retinoskopi-resultat. Ser patienten 6/24, udmåles bedste sfæriske på 6/30 linjen.
Måling af astigmatisme og akseretning udmåles på bogstavet O der er 1 linjer over bedst opnåelige visus målt med sfærisk styrke.

Visusscore
Visus udmåles før og efter refraktion på ETDRS log Mar 4 meters tavle med visus fra 6/3 til 6/60 (14 linjer).

Synsscoren udregnes efter hvor mange bogstaver der kan læses på ETDRS tavlen.(4).

Kan der læses ≥ 4 bogstaver på 4 meters afstand adderes 30 med antal læste bogstaver. Læses der ≤ 3 bogstaver på 4 meter foretages målingen på 1 meters afstand med et prøveglas +0,75 monteret i clip-on på patientens brille. Antallet at læste bogstaver på 1 m. adderes med det antal, der kan læses på 4 m.

Resultat

I det følgende vil der efter hver synsbrøk være en parentes med en procentsats. Denne angiver den funktionelle synseffektivitet, udregnet efter Snell & Sterlings metode.

Resultatet viste ikke overraskende, at der var langt færre med social blindhed sammenlignet med tidligere, hvilket må skyldes effekten af anti-vegf behandling. Ud af de 6 personer med social blindhed kunne 1 person opnå en forbedring af visus fra 1/60 (0,09%) til 6/48 (30%) svarende til 35 bogstaver (8 linjer) med ny brillekorrektion. I den konkrete sag var personen henvist til CCTV, men afslog dette, da hun nu kunne klare sig med alm. afstandsbrille suppleret med en læselup.

I svagsynsgruppen kunne 7 personer (28%) gennemsnitligt opnå 12 ekstra bogstaver på synstavlen (2,5 linjers forbedring). Ud af disse kunne 2 personer (8%) løftes til normalsynsgruppen. Største forbedring var fra 6/36 (40%) til 6/12 (84%) og mindste fra 6/48 (30%) til 6/36 (40%). Den gennemsnitlige forbedring var fra 6/36 (30%) til 6/24 (60%).

I gruppen hvor visus var > 6/18 kunne 9 personer (42%) gennemsnitligt opnå 5 ekstra bogstaver på synstavlen (1 linjers forbedring) med en gennemsnitlig forbedring fra 6/12 (84%) til 6/9,5 (90%).

Resultat af undersøgelsen skal betragtes med forbehold pga. forsøgsgruppens størrelse, men da udfaldet ligger tæt på resultatet fra 2009 ser det ud til, at hver 3. person med tør AMD måske kan opnå bedre syn med optimal brillekorrektion.

Konklusion

Resultatet viste, at en tredjedel af de henviste patienter med tør AMD gennemsnitligt kunne få 2,5 linjers synsforbedring med ny brillekorrektion. Synsforbedringerne skyldes primært en optimering af brillestyrken, men i enkelte tilfælde skulle brilleglasset blot udskiftes pga. overfladeridser.
En forbedring på 2,5 linjer kan være den forskel der gør, at man kan forblive selvhjulpen og samtidig få reduceret risikoen for faldulykker og nedsat livskvalitet.

Referencer

Ældre med synstab, VIVE, Velux Fonden
Tayler et al 2020
Holton, Værn om Synet 2- side 4. 2010
Diabetic Retinopathy Clinical Research Network, Visual Acuity Refraction Testing Manual 18 marts 2005. Visual Acuity Score Conversion, Appendix A