Kandidater skal udvikle fremtidens optometri

Har du overvejet at tage en overbygning på din optometristuddannelse? 1. marts er der ansøgningsfrist til kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab på Aarhus Universitet. Vi har mødt uddannelsesvejleder Jesper Hjortdal, der arbejder på at gøre vejen mellem optikere og øjenlæger kortere. Her fortæller han om uddannelsen og sine ambitioner om at få endnu flere studerende igennem studiet.

AF KRISTINE BUSKE & LONE HELLESKOV

BLÅ BOG
NAVN: Jesper Hjortdal
ALDER: 59 år
UDDANNELSE: Uddannet læge, speciallæge i oftalmologi og dr.med. i 1998
JOB: Uddannelsesleder på Kandidatuddannelsen i Optometri og Synsvidenskab, Aarhus Universitet og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin – Øjensygdomme, Aarhus Universitet.
VÆRD AT VIDE
Kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab er en overbygning til 
optometristuddannelsen og varer et år.
80 pct. fuldfører studiet, og i dag er der 50 cand. san. i optometri og synsvidenskab.
Uddannelsen foregår på Aarhus Universitet samt Aarhus Universitetshospital, hvor de studerende har fag som epidemiologi og biostatistik, kvantitativ forskning og metode, specialoptik og billeddiagnostik.
Som cand.san. i optometri og synsvidenskab er der en lang række karrieremuligheder: øjenafdelinger, specialklinikker, private øjenlæger, forskning, leverandørvirksomheder, underviser og i optikbranchen.
Læs mere om uddannelsen og optagelse

Hvem skal søge kandidatuddannelsen i optometri og synsvidenskab?

Uddannelsen henvender sig bredt til optikere og optometrister. Hvis du har en professionsbachelor i optometri, er du kvalificeret. Er du uddannet efter den gamle uddannelsesordning, skal du have et kontaktlinsekursus og et kursus i et sundhedsfagligt fag.

Hvordan vurderer du de studerendes faglige niveau?

Som på alle andre uddannelser varierer niveauet. Nogle studerende er meget dygtige, mens andre må op til eksamen flere gange for at bestå.
## Hvad er optometristerne gode til, og hvad kan de blive bedre til?
Elevernes største udfordringer er typisk faget epidemiologi og biostatistik. Her anvender man kvantitative forskningsmetoder, og det er nyt for mange optometrister at arbejde med. Derfor har vi gjort det endnu mere tydeligt i uddannelsesbeskrivelsen, hvor meget matematik og statistik fylder. Heldigvis kommer de fleste igennem. Der er nogle enkelte, der er rigtig dygtige og har et godt kendskab til forskellige øjensygdomme, og generelt ligger optometristerne på et fint niveau. Uanset dit niveau, er kandidatuddannelsen en overbygning, hvor du bliver endnu dygtigere som optometrist.

Hvad er det vigtigste, man lærer på uddannelsen?

Du bliver faglig dygtig på en lang række områder inden for optometrien, og du lærer at vurdere, om der er evidens for det, du foretager dig. Du arbejder mere videnskabeligt og får redskaber til at kunne udføre studier selv – fx randomiserede kontrollerede studier, hvor du sammenligner to ens grupper af patienter, der behandles forskelligt. Du får større indsigt i sygdomme generelt, men selvfølgelig specifikt øjensygdomme, hvor optometrister kan spille en vigtig rolle og hjælpe med at diagnosticere og behandle.

Hvordan foregår samarbejdet mellem optometrister og læger på uddannelsen?

Det er øjenlæger eller andre kandidater i optometri og synsvidenskab, der underviser de studerende. På uddannelsens monofaglige kurser vil optometristerne møde og undersøge patienter med forskellige øjensygdomme i samarbejde med læger. De studerende har også metodefag, hvor de får forskellige redskaber til selvstændigt at kunne lave forskningsprojekter.

Kan uddannelsen være med til at bygge bedre bro mellem læger og optometrister i fremtiden?

Det tror jeg helt sikkert, at den kan. Nogle af de uddannede kandidater er i dag startet på at lave ph.d.-projekter og samarbejder med kollegaer, der har en lægefaglig baggrund. Jeg håber, det kan betyde, at optometrister og læger får en bedre forståelse for hinandens arbejde og kommer til at arbejde tættere sammen.

Hvad er dine drømme og ambitioner for uddannelsen?

Der er plads til 25 studerende på hver årgang. Det var først i 2019, at vi nåede op på det antal, indtil da havde tallet ligget på ca. 15 om året. Min ambition er selvfølgelig, at der de kommende år vil være endnu flere, der søger ind på uddannelsen.
Det er vigtigt, at vi får en stor gruppe af kandidater, der kan være med til at præge udviklingen inden for optometri og sørge for mere evidens og videnskab i faget. Optikere tilbyder mange typer af synsbehandlinger fx hos børn med læsebesvær eller synstræning hos voksne. Derfor er der behov for projekter, der nøjere belyser, om der kan være screeningsfunktioner, der har værdi. De projekter kan optometrister med en kandidat udføre og forsøge at få publiceret i internationale tidsskrifter. På den måde håber jeg, at uddannelsen på sigt vil være med til at skabe en synsvidenskabelig forskningstradition inden for optometri i Danmark.
Og så håber jeg, at uddannelsen kan være med til at udvide optometristernes arbejdsopgaver. Fx kunne det lige så godt være optometrister, der screenede og fulgte op i forbindelse med behandling af uregelmæssige bygningsfejl.

Hvilke karrieremuligheder giver uddannelsen?

Vi har prøvet at få en fornemmelse af, hvor kandidaterne ender. Knapt halvdelen er ansat i optikerbutikker og har nu en større viden til at yde rådgivning til kunderne. Cirka en tredjedel er ansat på øjenafdelinger på hospitalerne eller hos praktiserende øjenlæger, hvor de fx undersøger patienter for grå stær og foretager målinger forud en operation eller følger patienter med hornhindesygdomme.
Vi arbejder desuden på at give dem autorisation til selvstændigt at anvende pupiludvidende øjendråber. En lille andel er ansat i større optikerkæder til at være sparringspartnere fx i forhold til de screeningsprogrammer, optikere tilbyder i forretningerne. Og så er der nogle, der er ansat ved synscentraler, hvor de hjælper folk med synshandicap med optiske hjælpemidler.

Hvad er dit bedst råd til dem, der overvejer at tage kandidatuddannelsen?

Søg ind, hvis du har lyst til at lære mere om øjensygdomme kombineret med videnskab og evidens, så du har endnu bedre forudsætninger for at tilbyde dine patienter den rigtige behandling. Men du skal gøre dig klart, at det er en fuldtidsuddannelse, hvor der ikke er tid til et fuldtidsjob ved siden af. Og så skal du forberede sig på, at tal og statistik fylder en del.
Læs mere om uddannelsen og optagelse



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

13.09.22 Bestillingsfrist annoncer 19.08.22