Klinisk retningslinje for konvergens insufficiens

Ud fra en ambition om at medvirke til en ensartet og evidensbaseret tilgang til behandling har Dansk Selskab for Optometri (DSO) udarbejdet en klinisk retningslinje om konvergens insufficiens til brug for landets optikere.

AF BIRGITTE BARTHOLDY

Sammen har optometrist og ph.d.-studerende Benjamin Sukusu Nielsen og optometrist og cand.san.optom Ryan Skibsted Lauridsen udarbejdet en klinisk retningslinje for Dansk Selskab for Optometri.

”Valget faldt på konvergens insufficiens. Det skyldes, at bestyrelsen for selskabet, som jeg er medlem af, syntes, der manglede retningslinjer inden for samsynsproblematikkerne, og at konvergens insufficiens på det område er den mest prævalente,” siger Benjamin.

”Konvergens insufficiens er også en af de samsynsproblematikker, hvor vi har allerbedst evidens for, hvilke behandlinger der virker. Derfor følte vi os i stand til at lave en stærk klinisk retningslinje med anbefalinger, der er godt underbygget af forskning på området.”

For Dansk Selskab for Optometri er formålet med at udarbejde de kliniske retningslinjer at understøtte en ensartet og evidensbaseret optometrisk synsundersøgelse på tværs af optikervirksomheder, fortæller han.

”Vi ser retningslinjerne som et arbejdsredskab, der bygger bro mellem forskning og klinisk praksis og på den måde styrker optometristernes grundlag for at træffe beslutninger, når de udfører deres arbejde. Retningslinjerne sikrer også en høj sikkerhed for patienterne og er samtidig ment som en rygdækning og støtte til optometristen i kritiske situationer.”

Al viden kogt ned

I arbejdet med udarbejdelsen har Benjamin og Ryan bestræbt sig på at koge al viden om emnet ned til en guideline, som er overskuelig at følge.

”Vi har arbejdet med SOAP-formatet, hvor SOAP står for Subjektivt, Objektivt, Analyse, og Plan. Det betyder, at vi har lavet en oversigt over, hvordan man får den relevante, subjektive information ud af patienten. Vi fortæller, hvilke objektive målinger man bør foretage, og hvordan de kan analyseres. Desuden fremlægger vi, hvilke behandlingsmuligheder der er for denne patientgruppe. Vi håber på den måde, at retningslinjen er så overskuelig, at den virkelig kan være en hjælp derude.”

Hvad enten man som optometrist er medlem af selskabet eller ej, kan man gå ind og læse hele retningslinjen for konvergens insufficiens på Dansk Selskab for Optometris hjemmeside, hvor man også har adgang til selskabets andre retningslinjer.

”Det er vores ambition at få skabt så mange retningslinjerne som muligt. Vi har jo ikke rigtig haft dem før på vores felt, og de er vigtige for at legitimere vores behandling, og for at skabe respekt omkring, at vi er en sundhedsprofession,” fortæller Benjamin.

Grundigt vurderet

For hver ny retningslinje nedsætter selskabet en ny arbejdsgruppe. Den består typisk af et medlem fra bestyrelsen og en eller to, som kan komme fra andre dele af faget med kompetencer indenfor det område, som retningslinjen omhandler.

”I det her tilfælde repræsenterede jeg bestyrelsen, og Ryan Skibsted Lauridsen var med, fordi han har en stor ekspertise inden for binokulært syn og konvergens insufficiens,” siger Benjamin.

Retningslinjen har efterfølgende været sendt til intern høring og bagefter til en ekstern høring, hvor også udvalgte optometrister med særlig indsigt i området har været inddraget. Til sidst er den så vedtaget af Dansk Selskab for Optometris bestyrelse.

Det er vigtigt, siger Benjamin, at de kliniske retningslinjer baseres på tilgængelig og evidensbaseret viden, og at de bliver opdateret og revideret kontinuerligt.

Hvad bliver den næste kliniske retningslinje, I får udarbejdet?

”En arbejdsgruppe er lige gået i gang med at udarbejde en kliniske retningslinje for optometristers undersøgelser af børn. Det er et komplekst område, fordi der ikke bare indgår optometri men også en del pædagogik, så det bliver spændende at se, hvad de når frem til.”

Du kan læse den nye kliniske retningslinje for konvergens insufficiens i fuld længde på danskoptometri.dk