MODEGUIDE: Made in Europe

Danmark, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Italien er blandt de bedste i Europa, når det gælder brilledesign. Den danske stil er enkel og minimalistisk, den tyske markant og gedigen, mens franskmændene skaber elegante, ultrafeminine og markant maskuline stel. Italienerne har stor kærlighed til det ekstravagante og farverige, og schweizerne går efter et råt udtryk med et strejf af humor. Men de fem nationer har én ting tilfælles, når det kommer til design af brillestel: Nyskabelse og sans for detaljer, materialer og kvalitet. Kig med og find dit europæiske favoritstel.

Af Pia Finne & Lone Helleskov Foto: PR

Monkeyglasses

Stilen er enkel og skandinavisk med et tvist. Designet leger med formerne, og bæredygtighed er i fokus gennem genanvendte materialer.

#1 Fleye Copenhagen

Blå nuancer og skandinavisk udtryk. Den lette metalramme understreger den nordiske og samtidig internationale stil

#2 Azzaro

Delikat og smukt. En anderledes form, der handler om at få det smukkeste frem i brillebrugeren.

#3 Berluti

Stil og klasse er kodeordene for fransk design. Berluti har gjort det siden 1895, og denne solbrille er indbegrebet af dét at være fransk.

#4 Christian Dior

Man kan ikke sige fransk design uden at sige Christian Dior. Her ses en udgave til mænd i transparent acetat og grå glas – og med maskuliniteten intakt.

#5 Face a Face

Cateye-formen er synonymt med film fra 30’ernes Paris og har holdt ved. Her i en anderledes videreudvikling.

#6 FRED

Ultrafeminint og delikat. Detaljerne er i fokus, og stilen er lige til en tur ned ad Avenue des Champs-Élysées.

#7 Pugnale

Indbegrebet af italiensk ekstravagance og stil. Det handler om at se og blive set med fokus på farver og detaljer. Uanset om man er kvinde eller mand.

#8 Lightbird

De er markante og maskuline i både farver og form. Der er ingen tvivl om, at de italienske mænd tør vise sig frem.

#9 MITA

Udtrykket er markant og understreger brillebrugerens personlighed. Stellet er kraftigt, og det samme gælder den blå nuance.

#10 RESREI

Modellen Queen fra Diamonds kollektionen har stel i transparent acetat med gulddetalje på overkant og stænger. Mere italiensk bliver det ikke.

#11 Götti

Individuelle briller med et tydeligt humoristisk strejf. Schweizerne designer i høj grad briller, som brugeren skal tage stilling til.

#12 Metropolitan

Maskulint og markant i en flot, grøn nuance. Det handler om tysk kvalitet og sans for det gedigne.

#13 Munic

Superlet og superenkelt. Den sorte ramme spiller flot op til den næsten rosegold metalnuance.

#14 Theo Eyewear

Her bliver der leget med formerne. Brillen er markant og udtryksfuld, og den sorte ramme tilfører et futuristisk udtryk.

#15 Romowa

Hængsler, skruer, stænger og sidestegsarme er en markant del af designet, der giver et industrielt og råt look.



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

31.05.24 Bestillingsfrist annoncer 03.05.24