Ny forretning i Vejle vil satse på dansk design

De to rutinerede optikere Thomas Ankersen og Ivan Hasselbrinck Schmidt fra henholdsvis Esbjerg og Vejle er gået sammen om at udleve en fælles drøm og åbner 1. april dørene til Nyt Syn Vejle.

Af redaktonen

KOM TIL RECEPTION

I anledning af åbningen af Nyt Syn Vejle inviterer Thomas Ankersen og Ivan Hasselbrinck Schmidt alle interesserede til åbningsreception i Nørregade 12 A onsdag den 10. april kl. 14.00-18.00, hvor de byder på et glas og lidt godt til ganen.

Optikerne Thomas Ankersen og Ivan Hasselbrinck Schmidt glæder sig til 1. april. Den dag åbner de nemlig Nyt Syn på Nørregade 12A i Vejle. De to indehavere og ildsjæle er gået sammen om at udleve en fælles iværksætterdrøm, hvor ønsket om at få fod under eget bord samt muligheden for at indgå i den frivillige optikerkæde Nyt Syn, har fået dem til at gøre alvor af snakken.

”Vi ønsker at give vores kunder en endnu bedre service og kvalitet, end vi hidtil har haft mulighed for, og derfor har Thomas og jeg gået og talt om at åbne vores egen butik sammen. Nu opstod muligheden, og jeg glæder mig meget over at kunne byde såvel gamle som nye kunder velkommen i den nye butik,” siger Ivan Hasselbrinck Schmidt.

Ivan og Thomas kommer begge med mange års erfaring som butikschefer i en af branchens kapitalejede kæder. Ud over selv at kunne bestemme hvordan forretningen skal drives, har udsigten til den daglige kontakt med kunderne gjort beslutningen om at gå egne veje nem at træffe for makkerparret.

”Jeg glæder mig enormt til at møde kunderne face to face og hjælpe dem med de helt rigtige briller og kontaktlinser. Gennem årene har jeg jo opbygget rigtig gode relationer med mange kunder på vestkysten, og hvis de bliver ved med at handle hos mig, kører jeg skam gerne hjem til dem for personligt at aflevere brillen,” siger Thomas Ankersen med et smil.


De to indehavere Ivan Hasselbrinck Schmidt og Thomas Ankersen er mere end klar til at byde kunderne velkommen.

Dansk design og tysk kvalitet

Nyt Syn samarbejder tæt med den anerkendte optikproducent ZEISS, så kunderne altid kan forvente det allerbedste inden for glas. Med den særlige i.Profiler, der måler øjet på 1500 punkter og dermed giver mulighed for at korrigere for selv de mindste synsudfordringer, kan det enkelte brilleglas tilpasses kundens øje med kirurgisk præcision.

VÆRD AT VIDE

Nyt Syn er en frivillig optikerkæde med 57 butikker fordelt over hele landet. Kæden har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn er et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet. Læs mere på nytsyn.dk

”Kvaliteten, der hører til samarbejdet med ZEISS, passer perfekt med den høje faglighed, som vi ønsker, at kunderne både skal forvente og forbinde med vores forretning. Og i kraft af den kvalitet, danske brilledesignere har lagt for dagen, vil vi gerne afspejle, hvor i verden vi er. Derfor kommer omkring 75 procent af vores sortiment også til at bestå af danske brands som Bellinger, Blac, Ørgreen og ProDesign,” fortæller Ivan Hasselbrinck Schmidt.

Som fod i hose

Skiftet til Nyt Syn synes skræddersyet til de ønsker og behov, som de to optikere har for fremtiden, og den frivillige optikerkæde har længe haft en butik i Vejle stående højt på ønskesedlen.

”Vi vil gerne stå stærkere i Trekantområdet, og med Ivan og Thomas ved vi, at kunderne i Vejle og omegn bliver mødt med den højeste faglighed. Som en del af Nyt Syn kan de drive forretningen fuldstændig som de vil og samtidig få gavn af en række kædefordele,” siger Søren Pedersen, der er administrerende direktør i Nyt Syn.


Dansk brilldesign og tysk glaskvalitet går hånd i hånd hos Nyt Syn Vejle.


ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

01.10.24 Bestillingsfrist annoncer 09.09.24