Ny rapport om øjensundhed

Profil Optik har netop lanceret en ny rapport om danskernes øjensundhed. Den retter bl.a. opmærksomhed på den seneste udvikling om børn og unges stigende skærmforbrug – og giver samtidig gode råd til forebyggelse af øjenkomplikationer.

Pressemeddelelse fra Profil Optik – Bearbejdet af Redaktionen

Profil Optik har i samarbejde med analyseinstituttet YouGov foretaget en stor undersøgelse af børn og unges skærmvaner, og resultatet viser at skærmforbruget blandt danske børn og unge kan give anledning til bekymring. Hvor de 14-17-årige i gennemsnit bruger hele 35 timer om ugen foran skærmen, er skærmfor­bruget for de 8-13-årige på 27 timer, og for de 0-7-årige på 12 timer om ugen. Under Corona er skærmforbruget i gennemsnit yderligere steget med hele 3 timer om dagen.
”Det høje skærmforbrug blandt børn og unge er alarmerende. Deres øjne er fortsat er under udvikling og derfor er mere følsomme end voksnes. Under Corona er skærmforbruget steget, så der er ekstra grund til bekymring. Når timerne foran skærmen stiger, øges nærarbejdet – altså arbejde og tidsforbrug foran skærmen, mobilen og computeren – også.
Forskning viser, at netop nærarbejdet påvirker øjensundheden i negativ retning og øger risikoen for nærsynethed, hvorfor der er særlig grund til bekymring over den udvikling, vi ser,” siger Tina Gaardsholt, der er administrerende direktør hos Profil Optik.
Det høje skærmforbrug medfører samtidig øget eksponering af den skadelige del af det blå lys, som digitale skærme udsender. Aktuel forskning og undersøgelser viser, at det skadelige blå lys øger risikoen for bl.a. øjentræthed, hovedpine og sløret syn.
”Vi kan vi passe på øjnene ved bl.a. at sørge for at holde pauser, komme mere udenfor i dagslys og fx bruge briller med et blålysfilter, lyder rådet fra Tina Gaardsholt.”
Hun opfordrer alle danskere og navnlig forældre til børn og unge til at tage risikoen for øjen­kom­plika­tioner alvorligt.
Her kan du læse hele pressemeddelelsen og Profil Optiks rapport om øjensundhed



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

31.05.24 Bestillingsfrist annoncer 03.05.24