Optikeren #02
Juni 2026
Vi er klar med årets store sommernummer af Optikeren fyldt spændende faglige artikler, interviews, modereportager og branchenyheder. Du kan bl.a. glæde dig til: :
- FAGARTIKEL: OCT spiller en central rolle i danske optikerforretninger, både hvad angår kundeservice, sundhedsfremme og professionel profilering. Men hvor står vi lige nu, og hvad skal vi være opmærksomme på i fremtiden?
- BUTIKSDRIFT: Når teamet spiller, vokser bundlinjen, mener coach og direktør Susan Jankvist. Hun fortæller, hvordan DISC-modellen kan være med til at styrke kommunikationen, lette samarbejdet og gøre mødet med kunderne endnu bedre.
- NY UDDANNELSE: Optikassistenter er guld værd i en travl hverdag. Derfor har Optikerforeningen udviklet et helt nyt kursus, der giver assistenterne flere kompetencer og større viden, så de kan varetage endnu flere opgaver i fremtiden. Mød det første hold.
- DANSK TREND: Med et magnetisk alt-i-en-system og fokus på stærke partnerskaber er DOOK gået ind på markedet med et anderledes koncept, hvor én brille kan blive til flere.
- OPTOMETRIKONFERENCE ´26: VIDEN, VISION & VÆKST er omdrejningspunktet på årets konference i Kolding. I en rækker række foredrag og workshops stiller vi skarpt på OPTOMETRI & ØJENSUNDHED..
- FASHIONGUIDE: Se sæsonens 4 key trends – og bliv inspireret til, hvad du skal have på hylderne den kommende sæson.
- OG MEGET, MEGET MERE…
Som medlem af Optikerforeningen kan du også læse magasinet online