Optometrikonference ´19 – book din billet & foredrag NU!

Der er mindre end en måned til årets bedste optometrikonference, som finder sted i Odense i weekenden 9.-10. november.

Af Redaktionen

Det spændende program er færdigt, og hvis du ikke allerede er tilmeldt, så er det stadig muligt at købe billet. Det er også nu, du kan booke foredrag i verdensklasse, hvis du ikke allerede har gjort det. Husk du skal være logget ind for at kunne vælge foredrag – og du skal bruge den kode, du oprettede dig med, da du registrerede dig til konferencen.

Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at sidste års succes med 3 korte foredrag også er på programmet i år. Du kan møde tre dygtige optometrister: Marianne Maagaard, der med baggrund i den seneste forskning giver sit bud på, hvilke børn med moderat hyperopi, der vil have gavn af briller. Signe Krejberg Jeppesen vil fortælle om en case med en henvisning der viste sig at være noget helt andet, mens Ivan Nisted giver deltagerne et indblik i behandling med iseikoniske glas.

Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling kigger også forbi og giver deltagerne sit bud på, hvorfor sundhed er blevet den nye religion – og hvordan det kommer til udtryk hos danskerne. Med sig har han også historier fra Tv-konsultationen og erfaringer fra over 20 års sundhedskommunikation – og det bedste brev, han nogensinde har fået. Vi lover, at det bliver både tankevækkende og humoristisk.

Du kan se hele konferenceprogrammet og vælg dine foretrukne foredrag på www.optometrikonference.dk. Det er også her, du køber din billet, hvis du ikke allerede har gjort det.

Vi håber at se dig til årets største og bedste begivenhed i optikbranchen.



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

31.05.24 Bestillingsfrist annoncer 03.05.24