Optometrikonference ’19

Viden * Forskning * Foredrag * Udstilling * Networking

 

Vil du vide, hvad der rører sig i optikbranchen lige nu, og hvad der kommer til at ske i fremtiden? Så kunne det være en god idé at deltage i årets optometrikonference i weekenden 9.-10. november i Odense, hvor der stilles skarpt på både forskning og nye produkter under temaet ”Syn & Sundhed”.

AF LONE HELLESKOV FOTO: ANDERS BACH

SÅDAN DELTAGER DU
Optometrikonference ’19 er et samarbejde mellem Optikerforeningen, Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne samt Synoptik-Fonden.
Hvornår: 9.-10. november 2019
Hvor: Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense
Det får du: En faglig og social weekend med fokus den nyeste forskning og optometribranchens mest aktuelle emner. Mulighed for at møde nationale og internationale forskere og fagpersoner og lytte til spændende foredrag, deltage i workshops, tale med udstillere og networking med kolleger.
Hvem kan deltage: Optikere, optometrister, leverandører, studerende og andre med interesse for branchen.
Pris:
Medlem (Optikerforeningen, Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, Norges Optikerforbund, Sveriges Optikerforbund eller Islands Optikerforening) 2.995 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 2.145 kr.
Ikke-medlemmer 3.795 kr. for begge dage. Lørdag eller søndag 2.995 kr.
Studerende 695 kr. for begge dage eller 395 kr. for lørdag eller søndag.
Festmiddag lørdag aften 525 kr. inkl. velkomstdrink, 3-retters menu, 3 glas vin samt te eller kaffe.
Ophold: Hvis du ønsker overnatning i forbindelse med konferencen, er der en særlig pris på 1.095 kr. pr. nat. for dobbeltværelse og 895 kr. for enkeltværelse. Du booker værelset direkte hos hotellet ved at sende en mail til: hcandersen@radissonblu.com eller på telefon: 66 14 78 00. Ved bookning skal du oplyse koden: BlockID 79204.
Der er 90 gratis p-pladser ved Radisson Blu H.C. Andersen Hotel samt 500 pladser i parkeringskælder under det nærliggende Hotel Odeon. Her er prisen 12 kr. pr. time.
Mere information og tilmelding: Få mere at vide og køb din billet allerede i dag på www.optometrikonference.dk

I år kan danske optikere og optometrister fejre 25 års jubilæum for autorisationen i en branche, hvor udviklingen aldrig står stille. Der er konstant fokus på forskning, nye behandlingsmuligheder, teknologi, uddannelse, faggrænser og retningslinjer. Det åbner nye muligheder og stiller samtidig store krav til optikere, optometrister, leverandører og alle andre, der arbejder med optometri.
På årets store optometrikonference kommer nutidens og fremtidens mest aktuelle emner i søgelyset under den fælles overskrift ”Syn & Sundhed”. Her vil førende eksperter og forskere fra ind- og udland bl.a. give deltagerne et indblik i den nyeste viden om:
*Diagnosticering og behandling af konvergens-insufficiens – Mitchell Scheiman, OD, phD, professor ved Salus University, Pennsylvania, USA
*Problemstillinger og løsninger i det binokulære syn – Mitchell Scheiman, OD, phD, professor ved Salus University, Pennsylvania, USA
*Kosttilskud og øjnene – Kjersti Lindblad, MSc, MPH, lektor på KEA, Danmark
*Myopikontrol ved brug af henholdsvis bløde og hårde linser – Jeffrey, OD, PhD, dekan ved Ohio State University College of Optometry, USA.
*Identificering og behandling af tørre øjne – Ylber Dervari, optometrist Optiker-K, Norge
Du vil selvfølgelig også kunne møde en lang række andre spændende oplægsholdere og kan bl.a. glæde dig til workshops og foredrag om refraktiv kirurgi, henvisninger fra optiker til øjenlæge samt evidens om blåt lys.
Ingen konference uden de eftertragtede priser Optimus by Essilor, som præmierer de tre bedste bachelorprojekter fra KEA og Optikerhøjskolen i Randers samt Kandidatprisen, der overrækkes for det bedste speciale på den af afsluttende kandidatuddannelse i optometri og synsvidenskab fra Aarhus Universitet.
Det er syvende år i træk Dansk Optometri og Kontaktlinse konference ApS inviterer optikere, optometrister, leverandører og alle andre med interesse for optometri til at få indblik i den nyeste viden inden for branchen, møde kolleger og dele erfaringer. Samtidig er der mulighed for at opleve branchens bedste udstilling af produkter og instrumenter.
Læs mere & køb billet på www.optometrikonference.dk



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

31.05.24 Bestillingsfrist annoncer 03.05.24