Positiv udvikling i danskernes øjensundhed

Antallet af blinde i Danmark er faldet voldsomt. Det fremgår af FORSYN studiet, der har undersøgt befolkningens øjensundhed. Professor og øjenlæge Toke Bek og optometrist Ivan Nisted præsenterer her de spændende resultater fra undersøgelsen, der også har set nærmere på brugen af synshjælpemidler.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: ANDERS BACH

Hvordan står det til med danskernes syn og brug af synshjælpemidler? Hvilken type hjælpemidler er mest populære? Hvor mange bliver blinde og svagtseende, og hvad er i det hele taget årsagerne til, at man ser dårligt i Danmark?

Det var nogle af de spørgsmål, som forskerne bag det store danske studie FORSYN (Forekomst af synshandikap og synshjælpemidler) har sat sig for at undersøge. I spidsen for studiet står professor og øjenlæge Toke Bek. Sammen med optometrist og lektor Ivan Nisted er han klar til at præsentere de foreløbige resultater.

”Vi har bl.a. undersøgt, hvor meget andelen af blinde og svagsynede har ændret sig. I litteraturen om blinde og svagsynede i Danmark og de nordiske lande, fremgik det ret entydigt, at man målte denne gruppe i et par procent for ca. 25 år siden. Spørgsmålet var så, er om vi skulle til at tænke anderledes i dag,” fortæller Toke Bek.

Med ham som den udfarende kraft er der lavet en projektgruppe, der blev etableret et samarbejde med Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, og der blev dannet en rådgivende følgegruppe, som optometristen Ivan Nisted er en del af.

En repræsentativ stikprøve

Da man ikke kunne undersøge hele befolkningen, måtte Toke Bek og hans team finde ud af at lave en stikprøve med nok deltagere til at give et sikkert billede af, hvordan det står til.

Med hjælp fra Danmarks Statistik fandt man frem til 10.350 over 18 år. De boede alle inden for en radius af 40 km fra Aarhus Universitetshospital og blev valgt, så de samtidig afspejlede den danske befolkning med hensyn til køn, alder, etnicitet og en række socioøkonomiske faktorer. I e-Boks fik de en invitation til at svare på et spørgeskema og få undersøgt synet og styrken af briller og kontaktlinser samt en scanning af synsnerven.

To optometrister blev ansat til at foretage undersøgelserne, som blev suppleret af en undersøgelse hos en øjenlæge, hvis der blev fundet øjenforandringer af betydning.

Omkring en tredjedel tog imod tilbuddet, og med hjælp fra Danmarks Statistik blev der efterfølgende foretaget endnu en korrektion, så den endelige gruppe på 3.384 kom til at repræsentere befolkningen bedst muligt. Synoptikfonden har støttet projektet, og det samme har Dansk Blindesamfund, tilsammen med 3 millioner kroner.

”Vi vidste jo godt, hvor mange borgere, der boede inden for det område på 40 km, og hvor mange vi behandlede af dem, så vi havde nogle tjekrutiner, der viste, at det rent faktisk endte med at blive en repræsentativ gruppe,” siger Toke Bek.

Det går godt

De foreløbige resultater af studiet har på flere måder overrasket positivt.

”Især når man som øjenlæge ofte ser dem, der ser dårligt, er det fantastisk at kunne sige, at ude i den danske befolkning går det faktisk rigtig godt med synet,” fremhæver Toke Bek.

Forskergruppen konkluderede, at amblyopi var den hyppigste årsag til synsnedsættelse på alle øjne, og at der var en tiltagende forekomst med alderen.

”Det så vi som et udtryk for, at man ikke var god til at opspore patienterne, da de var unge. Det er man gradvist blevet bedre til i det danske sundhedsvæsen.”

Endnu mere glædeligt har undersøgelsen vist, at forekomsten af personer, der bliver socialt blinde som en følge af våd AMD og diabetisk retinopati, er faldet voldsomt i de sidste 20-25 år.

”Samlet set er forekomsten af personer med synsnedsættelse på 0,1 eller mindre på sidste øje nu nede i 0,22 pct. Det vil sige, at vi har fået reduceret forekomsten af svær synsnedsættelse til en tiendedel af, hvad den var,” siger Toke Bek.

Faktisk fandt man ikke en eneste med praktisk blindhed eller total blindhed i undersøgelsen.

”Men det betyder bare, at der ikke var nogen blandt dem, vi inviterede. Der gemmer sig nok nogle et sted. Vi kan med 95 pct. sikkerhed kan fastslå, at der må være færre end 445 personer med denne tilstand i hele den voksne, dansk befolkning. Men det er trods alt også meget lidt.”

Det viser ifølge Toke Bek, hvor effektive behandlingerne mod våd AMD og synstruende forandringer ved sukkersyge er i dag.

”Nedgangen er jo sket parallelt med, at vi har introduceret medicinen anti-VEGF til at behandle både AMD og diabetisk retinopati, så tingene passer utroligt godt sammen.”

Det betyder ikke, at alle ser strålende, pointerer han.

Omkring hver tiende dansker over 80 år har en form for synsnedsættelse, hvis vi sætter grænsen til 0,63 (6/9,5).

”Det er meget markant og passer også med, at det er tør AMD, vi fandt som den hyppigste årsag. Det betyder igen, at vi øjenlæger har enorme udfordringer med den demografiske udvikling, fordi der kommer flere og flere ældre, som får brug for hjælp.”

Mest populære hjælpemidler

Optometristen Ivan Nisted ved, hvad FORSYN-undersøgelsen har vist om brugen af synshjælpemidler herhjemme.

Det er konstateret, at hen imod 3 ud af 4 danskere over 18 år bruger en eller anden form for synshjælpemiddel. Der er lidt en overhyppighed af kvinder, der bruger briller, og en tydelig overhyppighed af kvinder, der bruger kontaktlinser. Han konkluderede, at det nok skyldes, at kvinder generelt er bedre til at søge hjælp i sundhedsvæsenet end mænd.

Ser man isoleret på kontaktlinser, så bruger ca. 10 pct. blandt de 18-39-årige dem.

”Lidt overraskende falder det faktisk ikke ret meget i 40-60 årsalderen. Det ville have set anderledes ud, hvis vi havde kigget tilbage i tiden. Til gengæld bruges de kun af 2 pct. af de 60-80-årige, så der ser vi et mere dramatisk fald. ”

Der bruges primært bløde kontaktlinser – enkeltstyrke, sfæriske eller toriske. Kun 0,12 pct. bruger formfaste og 0,59 pct. multifokale. Enkeltstyrke briller er mest almindelige for dem under 40 år, og her mest med en afstandskorrektion. Blandt dem over 40 år, er det hyppigste en læsebrille. Der forekommer skærmbrillebrug i de tre yngste aldersgrupper, men ikke blandt de +80-årige.

Flerstyrkekorrektioner bliver også brugt en del. Blandt de 18-40-årige er der kun få, der bruger progressive briller, men andelen stiger i gruppen fra 40-årsalderen og op til 60, i den periode hvor presbyopi typisk sætter ind. Den stiger yderligere for de 60-80-årige. Så nogle går altså først over til de progressive briller senere i livet, konkluderede Ivan Nisted.

Hold øje med balancen

Undersøgelsen viser, at andelen, der bruger progressive briller, falder igen i den ældste gruppe, hos de +80-årige. Til gengæld er der flere i den gruppe, der bruger læsebriller, og i særdeleshed flere der bruger bifokale briller, som er tæt på fraværende i de andre grupper.

”Hvis vi ser på hvorfor, kunne nogle bud være, at dem, der i dag er +80 år, fik deres første flersynshjælpemiddel for omkring 35 år siden, hvor bifokale briller hyppigere blev anvendt. Der kan også være en anden forklaring. Nemlig at vi gradvist er blevet mere opmærksomme på, at progressive briller kan være et problem for ældre, der har en dårlig balance og er i risiko for at falde,” forklarer Ivan Nisted.

Han fortalte, at der sidste år blev publiceret et studie, hvor en gruppe ældre, der var i risiko for at falde, og som bruger bifokale, trifokale eller progressive briller blev fulgt i et halvt år. Resultatet var, at der godt og vel er dobbelt så stor risiko for at falde for de ældre, hvis de bruger progressive briller.

”Når vi optikere ser ældre patienter, er det derfor en god ide at spørge, om de er bekymrede for deres balance. Hvis svaret er ja, kan det overvejes, om de skal skifte fra deres progressive briller til bifokale eller til to hold enkeltstyrkebriller til læsning og afstand, fordi det forebygger fald. Måske sker det allerede, og måske er det grunden til, at bifokale bliver brugt mere i den aldersgruppe,” siger Ivan Nisted.

Tid spiller en stor rolle

Deles befolkningen op på, hvilken type synshjælpemidler, man bruger, er dem med enkeltstyrke briller ifølge undersøgelsen i gennemsnit mest nærsynet. Bruger man progressive og bifokale briller, er man typisk langsynet. Hvad angår kontaktlinser, bruges de i langt højere grad af myope. Og i det hele taget, hvis styrken er høj, er patienterne meget tilbøjelige til at springe til en kontaktlinse.

Blandt den fjerdedel af befolkningen, der ikke bruger noget, er en pæn del emmetrope.

I undersøgelsen blev målt visus med deltagernes habituelle korrektion, så blev der lavet refraktion på dem, inklusive subjektiv refraktion, og så blev der målt visus igen.

”Og der opdagede vi, at en stor gruppe ligger inden for at mangle +1 til +1,25 i deres nuværende korrektion. Fordi der er mange deltagere med, kunne vi kigge på flere faktorer og se, at hver gang man mangler en dioptri i plusstyrke, så koster det tre bogstaver på en visustavle. Altså lidt mere end en halv linje. Vi kunne også se, at det gælder mindre for de yngre og mere for de ældre, fordi yngre kan akkommodere sig ud af det. ”

I undersøgelsen fandt man også ud af, at tiden siden sidste undersøgelse er en selvstændig faktor. Er det mindst tre år siden, patienterne har fået undersøgt deres syn, er det mere sandsynligt, at de har et visustab, der er værd at tale om. Og det gælder i særdeleshed for personer, der bruger en progressiv brille.

Der blev også udført målinger på personer med myopi. Der ligger de fleste, der mangler minusstyrke i deres korrektion, inden for minus halvanden dioptri.

”Ikke overraskende kan vi igen se, at jo mere minus man mangler i sin korrektion, des mere visus taber man. De taber faktisk 10,3 bogstaver, hvis de mangler én dioptri, altså godt og vel to linjer på en visustavle. Vi kan også se, at alder ikke spiller ind, hvilket giver god mening, for vi kan ikke akkommodere os ud af myopi. Til gengæld spillede graden af myopi ind: En person med en lav myopi får mere ud af at få en dioptri ekstra, end en person med høj myopi.”

Fladskærm og dæmpet lys

Ivan Nisted gør opmærksom på, at de tabte 10,3 bogstaver, ikke passer sammen med, at der i lærebøgerne står, at hver gang man har en kvart dioptri’s myopi, så koster det en linje.

”Der fandt vi i undersøgelsen en mindre bedring og gik derfor igennem studier tilbage i tiden. Hvorfor finder de ikke det samme som os? Måske fordi vi har en 25-40 gange større gruppe, end den, de andre studier er lavet på. Og fordi det jo er gamle studier fra 1980’erne og 1990’erne, hvor de brugte paptavler. I dag bruger vi fladskærm, hvor kontrasten typisk er bedre, hvilket betyder, at ukorrigeret myopi vil nedsætte visus i mindre grad end på paptavlerne. For visus er jo faktisk det, vi kalder et højkontrastmål.”

Ivan Nisted tilføjer, at det også kan spille ind, at en del af studierne blev målt i dæmpet belysning.

”Vores pupil giver typisk den bedste dybdeskarphed i normal belysning. Hvis vi dæmper lyset, får vi en større pupil og dårligere dybdeskarphed, og så rammer det os hårdere at være en smule fejlkorrigeret. Det er den anden rimelige forklaring på, at vi finder den her forskel.”

Ivan Nisted sammenfatter det på den måde, at er der gået tre år eller mere siden, en patient sidst blev korrigeret, er det statistisk set sandsynligt, at deres refraktion er ændret med mere end en halv dioptri, og at de kan få mindst en linje mere på visustavlen. Han syntes også, det var nyttig ny viden, at der for at få en visusforbedring på en linje, ikke skal en kvart dioptri til, som der står i lærebøgerne, men for en myop blot en halv dioptri.