Salgsplaner blev erstattet af samarbejde

Optiker Karsten Andersen havde i en årrække forsøgt at sælge sin forretning i Bramming, så han kunne trække sig tilbage efter 32 aktive år. Men det var ikke så let at finde en køber. I stedet solgte han sit HVORNÅR lager og kundekartotek til en nærliggende optiker – og udskød sit otium.

Af Thomas La Cour Foto: Flemming Madsen

TEMA
Ejerskifte

Susanne Højs 3 bedste råd

1. Få optikeren med fra den forretning, du køber kundekartotek og evt. varelager af. Så er det lettere at få kunderne med.

2. Sørg for effektiv annoncering i både lokalaviser og på sociale medier, så kunderne ved, at optikerforretningen ikke er lukket – blot ”fusioneret”.

3. Få altid en uvildig revisor og advokat til at lave papirarbejdet, så der ikke er nogen diskussion om rimeligheden i den aftale, I laver. Både køber og sælger skal være glade for resultatet, hvis resultatet skal være det optimale.

Det var en sund og god optikerforretning, Karsten Andersen havde bygget op i Storegade siden begyndelsen i 1985, hvor hans kone også var med i driften de første år. Der blev også solgt ure, guld og sølv fra butikken, og siden udviklede Karsten et speciale i at indgravere og sælge sportspokaler ved siden af arbejdet med briller og linser.

Svært at sælge en butik i Bramming

Da pensionisttilværelsen begyndte at lokke i det fjerne, gjorde han flere forsøg på at få butikken solgt, så den kunne føres videre. Men det viste sig at være vanskeligt.

Det er svært at sælge en eksisterende butik som min i en by som Bramming. For selvom jeg havde en sund forretning, vil en køber ikke kunne vide, hvor meget af omsætningen, der ville være tilbage, når jeg stemplede ud, fortæller Karsten Andersen.

Efter nogle års HVOR MANGEforgæves forsøg på salg fik Karsten besøg af Jarl Riise fra Independent Optical Group Nordics (IOGN). Han var egentlig på besøg hos en af sine medlemsbutikker 150 meter nede ad gaden men inviterede sig selv på en kop kaffe.

Jarl havde talt med Susanne Høj fra Brillebutikken, og hun kunne været interesseret FORSTÅR IKKE HELT SÆTNINGEN i at købe mit kundekartotek. Det tyggede jeg lidt på og sagde så, at jeg var klar til at sælge, hvis de også købte mit varelager, fortæller Karsten Andersen.

Karsten fulgte med

Den model var Susanne Høj ikke afvisende overfor, og derfor kunne de gå i gang med forhandlingerne. Først skulle både varelager og kundekartotek værdifastsættes af både Karstens og Susannes revisorer. Det foregik fuldstændig gnidningsfrit.

Der var ingen prutten om prisen. Den pris, jeg foreslog, blev godtaget uden nogen former for anmærkninger. Jeg var tilfreds, og det var Susanne også, siger Karsten Andersen.

Apparater og teknik blev solgt til anden side.

Undervejs kom det på tale, om Karsten kunne have lyst til at følge med kundekartoteket. Bare nogle dage om ugen, så hans kunder kunne vænne sig til at gå 150 meter op ad gaden og finde deres gamle optiker i Brillebutikken.

Den var jeg med på. For nu er jeg fri for alt det tunge arbejde med at drive en butik og træffe alle beslutningerne. Jeg kan bare komme på arbejde torsdag og fredag og hygge mig med kunderne, siger Karsten Andersen, der har passeret de 67 år.

Ny ferieafløser

For Susanne Høj i Brillebutikken har der været flere fordele i beslutningen. Dels har hun fået et større kundekartotek, og dels er hun ikke alene med forretningen længere.

Jeg har bedre kunnet holde ferie, fordi Karsten kan tage over i de uger, jeg er væk. Jeg har også en butiksdame, men hun er ikke optometrist, så hvor jeg før har måttet lukke for synsprøver m.v. i min ferie, har Karsten taget over, forklarer Susanne Høj.

“Vi er blevet bedre, fordi vi sammen appellerer til et større kundesegment end før. Vi kombinerer vores styrker, erfaring og faglighed, så butikken fremstår mere dynamisk end før.”

Øget omsætning og skarpere profil

Hun mærker både en omsætningsfremgang og en skarpere profil i butikken, efter hun overtog Karstens kunder og fik Karsten med. Det er svært at vide, om enkelte af Karstens gamle kunder har fundet en anden optiker, men det er indtrykket, at hovedparten er fulgt med.

Vi er blevet bedre, fordi vi sammen appellerer til et større kundesegment end før. Vi kombinerer vores styrker, erfaring og faglighed, så butikken fremstår mere dynamisk end før, siger Susanne Høj.

Karsten er også glad for løsningen. Han har tilmed fået lov til at lade sine gamle sportspokal-kunder indlevere og hente varer i Brillebutikken, selvom Susanne Høj har valgt at fokusere helt og holdent på briller og linser udadtil.

Jeg er virkelig glad for den samlede løsning, Susanne og jeg fik os handlet frem til. Jeg kender to eller tre andre optikere, der drømmer om den samme model, siger Karsten Andersen. Selvom han nu officielt er i pensionsalderen, har han ingen planer om at stoppe karrieren.



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

31.05.24 Bestillingsfrist annoncer 03.05.24