Stormfuldt & Succesfuldt …

… sådan beskriver Lea Langskov generationsskiftet i Langskov Optik i Rønne på Bornholm. Allerede mens hun studerede til optometrist, blev hun enig med sin far at overtage hans livsværk. Lea Langskov blev medindehaver to uger, inden hun fik sit eksamensbevis, og fire år senere var hun officielt eneejer af familieforetagendet. Mød den ærlige indehaver, der ikke lægger skjul på, at der har været knaster på vejen, og at der er blevet råbt højt i baglokalet undervejs. Men far og datter fik altid løst problemerne, og i dag lever generationsskiftet i bedste velgående.

AF LONE HELLESKOV FOTO: IB HELLES OLESEN

Midt i Rønnes stemningsfulde brostensbelagte gader med smukke farvede huse i bindingsværk ligger Langskov Optik. Som den altid har gjort, fristes man til at sige. For i 101 år har der været optikerforretning på Store Torvegade 1 og i de seneste 51 år med den samme familie ved roret. Først med Jesper Langskov som indehaver og senere med datteren Lea Langskov som medindehaver og i dag eneejer af butikken.

Lea Langskov var som barn ellers helt sikkert på, at hun ikke ville træde i sin fars fodspor, men en erhvervspraktik i 8. klasse ændrede alt. ”Jeg brugte rigtig meget af min barndom på at fortælle mig selv, at jeg ikke skulle være optiker. Hånden på hjertet, så synes jeg ikke, at min far har været ret meget hjemme i vores barndom, og det tog jeg på en måde afstand fra. Samtidig var der mange omkring mig, der blev ved med at sige, at jeg da også skulle være optiker. Jeg tænkte, at det skal jeg i hvert fald ikke, så da jeg skulle i erhvervspraktik i 8. klasse besluttede jeg at lukke munden på dem én gang for alle og valgte at søge i praktik som optiker. Jeg blev sendt til Lyngby Special Optik, og de tog sig så kærligt at mig, at jeg kom hjem og sagde: Det her det her, jeg skal,” fortæller Lea Langskov. Herefter drejede det sig kun om, hvor hurtigt hun kunne blive færdig med folkeskolen, komme i gymnasiet, flytte til København og starte på optometristuddannelsen.

Det slog gnister

Allerede mens Lea studerede på Københavns Erhvervsakademi, begyndte både hun og hendes far at drømme om, at hun skulle overtage Langskov Optik, og de blev enige om et glidende generationsskifte. To uger inden Lea fik sit eksamensbevis i 2014 var hun officielt medejer af 40 pct. af Langskov Optik. Den økonomiske del af overdragelsen gik fuldstændig problemfrit. Leas fars revisor prissatte forretningen, og hun købte og betalte, hvad den kostede.

Det nye samarbejde mellem far og datter skete dog ikke uden knaster, som Lea udtrykker det. ”

Da vi kom i gang med at eje forretningen sammen, begyndte det for alvor at slå gnister. De første måneder var jeg jo som en lille hundehvalp, der bare logrede efter, men så begyndte jeg stille og roligt at finde min egen identitet som optiker, føle mig hjemme i butikken og få mine egne kunder. Og i takt med at jeg fandt mit eget ståsted og havde mine egne meninger, var det ikke altid, at min far og jeg var enige om, hvordan vi greb tingene an. Nøj hvor vi råbte ad hinanden i starten, når der ikke var kunder i butikken.”

Lea har en tæt relation til ejeren af herretøjsforretningen ved siden af Langskov Optik, og han har mange gange sagt til hende, at han grinede højt, når han hørte døren til optikerbutikkens værksted smække hårdt i og efterfølgende så en rasende Lea marchere rundt ude på parkeringspladsen bag forretningerne.”Her vandrede jeg så rundt, indtil jeg var kølet så meget af, at jeg kunne gå ind og snakke fornuftigt igen. Disse episoder var meget, meget sigende om vores første tid som ejere af forretningen sammen,” fortæller Lea. Hun understreger, at de altid fik renset luften, inden de gik hjem.”

Vi taler ret meget ud af posen i vores familie og det gør mange ting meget lettere, og det var vigtigt for både min far og jeg, at når vi f.eks. kom og spise hos mine forældre om aftenen, så skulle der ikke gå butik og surhed i den.

Behov for nye tiltag

Lea havde også andre drømme for fremtiden end sin far i det nye makkerskab. Hun ønskede at bevare alt det, der allerede fungerede, men ville også gerne bygge videre på forretningen og tilbyde flere ydelser.
”Jeg brændte i den grad for at lave speciallinser, og min far havde valgt hele kontaktlinsedelen fra og havde alligevel en god forretning, så det var svært for ham at forstå, hvorfor jeg ville bruge så meget tid på det. Jeg tror grundlæggende, at han var lidt bange for, at tingene skulle smuldre mellem hænderne på mig, og at jeg ville køre butikken ud på et sidespor. Efterfølgende har han jo set, at det på ingen måde gik den vej, men jeg tror helt sikkert, at frygten lå i ham.”

Hvad gjorde, at han overgav sig?
”Han havde jo sagt ja til, at vi skulle lave et generationsskifte og vidste dermed også, at bordet fangede. Jeg er en lige så kontant en type som ham, og hvis det ikke bliver på min måde, så bliver det bare ikke. Men jeg har også lært meget af min far rent fagligt. Han gjorde virkelig et benarbejde med sine gamle kunder, da jeg blev medejer, og sørgede for at præsentere mig og at jeg var med ude i butikken og hilse, hver gang de kom i butikken. Det var rigtig godt.”

Sagde selv op

Den fulde overdragelse af Langskov Optik skete i 2018, hvor Lea ansatte sin far 20 timer om ugen, og så startede der en ny proces, fortæller hun. ”Jeg kørte rigtig mange ting i forvejen på egen hånd, men pludselig tog jeg jo nogle beslutninger, hvor min far sagde: Sådan ville jeg ikke have gjort det, og hvor jeg så måtte svare: Nej men det er så heller ikke dig, der skal gøre det.”I 2020 under coronaen valgte Jesper Langskov som 73 årig at trække sig helt ud af butikken efter 46 års virke.”Min far kom en dag og sagde, at han ikke længere syntes, der var brug for ham, og at jeg kunne bruge mine penge på noget bedre, som verden så ud på det tidspunkt. Han var virkelig den store i den sag,” fremhæver Lea.

Langskov Optik har altid været et familieforetagende med stærke værdier. Leas mor har arbejdet i butikken i 38 år og er der stadig 18 timer om ugen som timelønnet folkepensionist. Derudover tæller medarbejderstaben en ungarbejder og tre deltids butiksansatte, hvoraf to af dem har været i butikken i mere end ti år, mens Leas søster kom til i 2022.

”Vi har et kanongodt team, og det er fuldstændig fantastisk at have sin familie ansat. Den bedste professionelle beslutning, jeg nogensinde har taget, var ansætte min søster, der er butiksuddannet. Der var ikke nogen lang oplæring, for kun kender mig jo, og jeg skulle ikke forklare alle mine sære sider. Samtidig har vi en helt særlig fortrolighed, og hvis jeg har brug for at ringe til hende, når hun har fri, så gør jeg det bare. Hun vil altid have min ryg og omvendt.

Hvordan er det at være chef for sin mor og søster?

Det er meget simpelt. Det handler om personlighedstyper. Min mor er, uden det på nogen måde skal lyde negativt, pleasertypen og sørger for at alle er glade og tilfredse. Min søster har ret meget drive og ved godt, hvordan hun vil køre butikken, men hun ville knække nakken, hvis hun skulle sidde ved roret og have det økonomiske ansvar. Så alle kender deres roller.”

Hvad gør I, hvis der alligevel opstår uenigheder?
”Så bestemmer jeg,” lyder det enkle svar fra Lea.

Altid til rådighed

Lea er den eneste uddannede optiker i forretningen, og det kræver en helt særlig livsindstilling for at få det det hele til at gå op.

”Egentlig er det jo ret nemt, for som udgangspunkt er jeg her hele tiden. Hvis jeg tager en feriedag eller to, så er vi fuldstændig ærlige overfor vores kunder og siger, at jeg holder fri, og om vi kan finde en tid i den kommende uge. Er der akut behov f.eks. for en synsprøve, så ringer mine medarbejdere og spørger om jeg kan komme. Og det kan jeg som regel indenfor ganske kort tid, for vi bor på den anden side af gaden, så jeg kan være her på to minutter. Jeg har verdens bedste kunder, og de forstår situationen.”

Hvad motiverer dig i dit job?
”Åh, det lyder så klichéagtigt, men at gøre en forskel. Jeg elsker at være problemknuser. Vi lever primært af de klassiske løsninger, men det fedeste er, når en kunde kommer med problemer f.eks. efter en operation for grå stær, og jeg så finder ud af, at der måske er et prismebehov, og jeg på den måde hjælper dem til at se godt igen.”

Vigtig del af lokalsamfundet

Det er i alt seks optikerforretninger i Rønne i form af tre kæder og tre selvstændige butikker, så konkurrencen er hård. Men Lea har fundet sin helt egen vej og måde at gøre tingene på. Hun annoncerer lidt i Bornholms Tidende både på print og avisens hjemmeside, mens markedsføringen af Langskov Optik på sociale medier er absolut minimal. ”Jeg tror, butikkens Facebookside sidst var aktiv for to år siden, og jeg er heller ikke på LinkedIn eller Instagram hverken privat eller i forretningen. Jeg ved dårligt nok, hvordan det fungerer.”

For hende ligger god markedsføring og vejen til succes et helt andet sted.

”Det er åbenlyst, at du skal være faglig dygtig, men du skal også være god til at håndtere det lille samfund. Da vi var til Åbent Landbrug forleden, mødte jeg de første 20 af mine kunder. Efterfølgende sagde min mand, der også er min bedste sparringspartner: Jeg tror ikke, at det er så dårligt at vise sig sådan nogle steder. Og jeg er helt enig med ham. For en stor del af pakken er også, at folk ser, at man gerne vil lokalsamfundet og ikke bare tjene penge.”

Hvordan differentierer du dig fra konkurrenterne som f.eks. Louis Nielsen, der ligger lige overfor din forretning?

”Jeg plejer at sige med et stort smil, at Louis Nielsen er en god kunde for os. Mange er rigtig godt tilfredse med dem, men der jo også mange, der ikke er. Så marcherer de bare over på den anden side af gaden til os og betaler, hvad det koster. Det griner vi lidt af. Vi beder også sjældent om vores kunders CPR-nummer, for vi kender dem rigtig godt, og ringer de om et problem med f.eks. en brillestang, så kan jeg altid huske, hvilken brille jeg lavede til dem. Vi har et meget tæt forhold til vores kunder.

Lea er også med i bestyrelsen for den lokale handelsstandsforening og prioriterer også, at gå en ekstra mil for kunderne, når der er behov for det. ”

I min søns vuggestue er der et barn, som har briller med høj styrke og kommer hos mig i butikken. Af og til får jeg en besked på Messenger fra moren om, at hans briller driller, og hvis jeg kan, så laver jeg dem, når jeg alligevel afleverer min søn. Og jeg tager også gerne kontaktlinser med til pædagogen.”

Børn i baglokalet

På spørgsmålet om, hvad der er Langskov Optiks stærkeste side som lokal forretning, er Lea slet ikke i tvivl.

”Helt klart familiedelen. Kunderne ved, at de kommer ind til en familievirksomhed, og det giver rigtig mange udtryk for, at de godt kan lide. Når jeg f.eks. siger, at jeg lige skal hente en kollega, der kan komme og vise brillestel, siger de: Er det ikke bare din søster,” smiler hun og tilføjer:”Jeg har også mine børn hernede om eftermiddagen, fordi vuggestuen lukker kl. 16.00. Butikken er åben til 17.30, så de er her halvanden time hver dag. Det er ikke altid, vi husker at lukke ud til værkstedet, så jeg kan godt stå og ekspedere eller udlevere en brille, og så kommer der en tre årig løbende ud. Det synes kunderne heldigvis bare er hyggeligt.”

Lea og hendes mand, Søren, der forsker indenfor medicinalkemi og bor i København nogle dage om ugen, har deres tredje søn på vej. I forvejen har de Erik på tre år og Frederik på 16 måneder. Og det kræver ifølge Lea god planlægning at få det hele til at gå op. ”

Louise Borre fra Den Optiske Vikar har været en fantastisk hjælp i knap fem måneder, da vi fik vores første barn. Anden gang sluttede hun efter knap tre måneder, da jeg valgte at gå på deltidsbarsel. Denne gang ligger terminen midt i julen med flere fridage, så vi har besluttet at prøve uden vikar. Vi bor jo meget tæt på forretningen, så jeg kan hurtigt komme på job, og med de to første børn, har vi f.eks. sagt til kunder, der ønsker en synsprøve kl. 14.00, at den måske lige bliver kvart over, hvis jeg sidder og ammer. Det har fungeret fint.

”Leas børn er også vant til, at det er andre, der henter dem fra institution eller tager dem op af barnevognen efter en lur. Hvis det trækker ud med en synsprøve, er det måske hendes søster, der lige suser op og henter dem.

”Da vores søn begyndte i vuggestue, sagde pædagogen, at det var vigtigt at starte langsomt op med lure, så han kunne vænne sig til, at hans mor ikke var der, når han vågnede. Det grinede vi meget af hernede i forretningen. For det har han sgu’ aldrig prøvet. Det kunne lige så godt være en af de andre i butikken eller en inde fra tøjforretningen, der tog ham op og passede ham, hvis jeg lige var midt i noget. Jeg kan godt høre, hvis børnene græder ude på værkstedet, men jeg kan godt lukke det ude, for jeg ved, de er i trygge hænder hos mennesker, der holder af dem. Enten er man til det, eller også er man ikke,” forklarer Lea.
Hun indrømmer helt ærligt, at det aldrig ville fungere for hende med ni måneders barsel. ”

Jeg ville gå til. Jeg kan dårligt nok finde ud af at holde ferie, fordi jeg rigtig gerne vil være her. Jeg vil også rigtig gerne min familie og lave andre ting, men butikken er også mit barn.”

Succes hjemme og på job

Lyspunkter er der mange af i Leas karriere, og selv om det ikke ligger til hende at fremhæve hverken sig selv eller dem, lykkes det at få hende til at sætte ord på: ”Jeg er stolt af, at jeg så tidligt vidste, at jeg ville være optiker og i en alder af 23 år var medindehaver af forretningen. Jeg er også stolt af, at min forretning har formået at være mit barn samtidig med, at jeg har fået levende børn. Jeg synes, at jeg har bevist, at man som selvstændig godt kan holde en ultrakort barsel og samtidig få tingene til at fungere både derhjemme og i butikken.

Har du følt, at der ligger en særlig forpligtigelse i at overtage din fars livsværk?

Ja helt bestemt. Jeg tror, at alle børn ønsker at gøre deres forældre stolte. Min far er rigtig god til at sige, når han er stolt af mig, men han siger det også, når han synes, at jeg gør noget forkert. Jeg har et ønske om at gøre det godt, fordi det gjorde han.

Hvad er din drøm for fremtiden?
”At butikken bliver ved med at køre godt, og at vi kan blive ved med at vækste i samme grad som nu.”