Toriske linser kan gøre en stor forskel

Optikere kan med fordel blive mere opmærksomme på at tage højde for astigmatismer på 0,5D til 0,75D. Her kan moderne, bløde, toriske kontaktlinser gøre en stor forskel for mange, mener en af ​de førende eksperter på området, professor Philip Morgan.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: ANDERS BACH

Philip Morgan, professor i Optometri og institutleder på University of Manchester, ser mange fordele ved i højere grad at bruge toriske kontaktlinser til patienter også med en lille astigmatisme.

Sammen med mange andre optometristeksperter er han i gang med gennem British Contact Lens Association at samle al den nyeste information om astigmatisme. Rapporten vil blive offentliggjort i begyndelsen af ​​2027. Alene det at kortlægge, hvor udbredt det er, har været svært, siger han. Tallene varierer betydeligt, men store undersøgelser tyder på, at hyppigheden af astigmatisme er ret høj.

En nyere undersøgelse af 102.000 patienter hos optometrister i Storbritannien, USA og Canada kunne påvises en refraktiv astigmatisme på 0.75D eller mere i mindst et øje hos 51 pct.

”Og hvis vi accepterer, at 0.75D er klinisk signifikant, betyder det, at vi har en betydelig mængde astigmatisme hos omkring halvdelen af ​​vores patienter. Det lyder som mange, men der er fundet lignende tal i andre undersøgelser,” siger han.

De eneste tal, han har kunnet finde for Danmark, stammer fra en artikel fra 1984. Her blev der kun påvist, at 20 pct. af patienterne hos landets optometrister havde ​​astigmatisme. Selv tror Philip Morgan, at det også i Danmark vil vise sig, at der er en grad af astigmatisme hos omkring halvdelen, i hvert fald på det ene øje.

Negativ indvirkning på dagligdagen

Når Philip Morgan har undersøgt standardtilpasninger af kontaktlinser, har han da også kunnet konstatere, at der i løbet af de seneste 25 år er sket en gradvis stigning i antallet af ordinationer af toriske linser verden over.

”Jeg tror ikke, at det skyldes, at der er flere med astigmatisme end før. Jeg tror, ​​at årsagen skal findes i, at linserne er blevet bedre, og at vi som optikere er blevet mere trygge omkring at tilpasse toriske linser, end vi måske var for 20 år siden,” siger han.

Også i Danmark er de toriske linser blevet stadig mere populære.

”Og med god grund, for undersøgelser viser, at hvis vi ikke korrigerer for astigmatisme, kan det have en negativ indvirkning på dagligdagen hos i hvert fald nogle patienter. Det gælder også for den lille astigmatisme. Samlet set forårsager hver dioptri af ukorrigeret refraktiv astigmatisme en til to linjers reduktion i synsskarphed.”

Forskere har påvist ifølge Philip Morgan påvist, at patienter med ukorrigeret astigmatisme har mere hovedpine, kan opleve dobbeltsyn, og at deres øjne belastes mere. De kan også have et dårligere nattesyn, og nogle oplever også, at de falder mere.

Nogle gange hører Philip Morgan den påstand, at astigmatisme til en vis grad kan korrigeres med nogle typer af bløde, sfæriske linser. Det er blevet undersøgt, understreger han, men ser ikke ud til at være tilfældet i de undersøgelser, han kender til.

Her gør de størst gavn

Hvor megen astigmatisme mener han så, der skal til, før den skal korrigeres?

Der findes kun toriske bløde linser med cylinderstyrke fra 0.75 D, men i hans forskergruppe har de undersøgt, om personer med en astigmatisme på 0.25D eller 0.50D i teorien også vil få gavn af en astigmatisk korrektion, når nu optometrister som en selvfølge korrigerer de niveauer i briller.

Philip Morgan beskriver et eksperiment, hvor han sammen med andre forskere vurderede synet hos patienter med forskellige grader af astigmatisme, når de blev korrigeret med henholdsvis ​​brilleglas, bløde, toriske kontaktlinser og bløde, sfæriske linser. I forsøget deltog patienter med astigmatismer fra 0.25D og helt op til 1.50D. Forskerne fik specialfremstillet toriske linser til de styrker, hvor linser ellers generelt ikke er tilgængelige.

Det viste sig, at alle forsøgspersonerne fik en god synsskarphed med brilleglas, og at de toriske linser godt kunne matche den skarphed. Med sfæriske, bløde linser blev der opnået samme synsskarphed ved en astigmatisme op til omkring 0.50D. Men hos patienter med en astigmatisme på 0.75D eller mere, var det tydeligt, at den sfærisk linse ikke gav helt så fine resultater.

Traditionen med kun at bruge toriske linser med cylinderstyrker på 0.75D eller mere ser altså ud til at være en god tommelfingerregel, siger Philip Morgan.

”Da vi spurgte de samme patienter, hvad de selv foretrak, og fik dem til at gå rundt og se sig omkring på klinikken, var de enige i vores resultater. Op til omkring 0.50D var de tilfredse med en sfærisk linse, men havde de en højere grad af astigmatisme, foretrak de toriske linser.”

Villigheden til at betale mere

En modstand mod toriske linser kan være, at de er dyrere end andre kontaktlinser. I Storbritannien koster de f.eks. 28-33 pct. mere.

Derfor gav Philip Morgan sig selv den opgave at finde ud af, om de toriske linser også er prisen værd i forhold til den forbedrede synsoplevelse, de giver, og om fordelene er store nok til, at patienterne kan se en idé i de højere priser.

Sammen med team lavede han derfor et eksperiment med 27 personer med lav astigmatisme. Først fik de lov at prøve sfæriske linser i en time, hvor de gik rundt og så på telefonen eller på computeren. Herefter skiftede de alle til toriske linser, og Philip Morgan og teamet foretog en række målinger af det subjektive syn og den visuelle oplevelse, synsskarphed, komfort, osv.

De spurgte også deltagerne ud om deres oplevelser med brugen af linserne.

En onlinegruppe af personer med astigmatisme blev også bedt om at vurdere effekten af ​​linserne, og bagefter oplyse, hvilken værdi de ville tillægge de forskellige oplevelser.

De kliniske resultater i undersøgelsen viste, som forventet, at synsskarpheden var bedre med de toriske linser end med de sfæriske linser. Hvad angik synsoplevelsen, så mærkede patienterne især en forskel, når de skulle se noget på en længere afstand og ikke helt så meget, når de så på deres telefoner. Forsøgspersonerne bedømte begge type linser til at være lige behagelige at have på, hvilket Philip Morgan finder interessant.

”Det siges jo nogen gange, at toriske linser er mindre behagelige. Men med de nye, moderne typer, mærkede vores forsøgspersoner altså ingen forskel.”

Hovedkonklusionen var, at forsøgspersonerne oplevede, at de fik i hvert fald en 50 pct. bedre oplevelse ud af at bruge de toriske linser.

”Hvis vi tager en simpel sfærisk linse betaler patienterne ca. 30 pct. mindre for den, end for den toriske ækvivalent. Og da de vurderede oplevelsen til at være over 50 pct. bedre antyder dette, at toriske linser er den højere pris værd.”

Undgå tekniske termer

En klage over toriske linser har været, at optometrister skal bruge mere tid på at kontrollere og tilpasse dem. I stedet for at undersøge dette i universitetsregi, kontaktede Philip Morgan en af sine venner, der er optiker i Edinburgh i Skotland, og fik lov til at kigge i hans database. Her så han på, hvor lang tid der blev brugt i forretningen på at tilpasse sfæriske, toriske og multifokale linser. Svaret var, at det tog 25 minutter ved alle tre typer.

Der var altså i dette tilfælde ingen forskel.

Philip Morgan er også optaget af, hvad man som optometrist kan gøre for bedre at få sine patienter til at forstå, hvad en bygningsfejl er. Det oplever han nemlig ofte er et stort problem. Han bad en gruppe optometrister forklare de typer udtryk, de bruger. Mange sammenlignede den hornhinde, der forårsager astigmatisme, med en rugbybold, og beskrev, hvordan en normal hornhinde er rund som en fodbold.

”I det hele taget bruger mange energi på at beskrive formen på hornhinden. Selv synes jeg, at det kan blive svært at forstå. Jeg ville nok tale mere om konsekvenserne af en bygningsfejl i stedet for og forklare det som en simpel variation af at være langsynet eller nærsynet.”