Verdens Synsdag 2020 – Vil du være med?

Optikerforeningen og Øjenforeningen fortsætter det gode samarbejde om at markere Verdens Synsdag og lancerer i oktober en ny, fælles kampagne, der sætter fokus på danskernes syn.

Af Lone Helleskov

SÆT FOKUS PÅ VERDENS SYNSDAG
Ingen ”Tjek dit syn” kampagne uden Optikerforeningens medlemmer, som de seneste år har været med til skabe stor opmærksomhed om det vigtige budskab og gøre kampagne til en succes. Vi håber selvfølgelig, at du har lyst til at deltage igen og vil hjælpe os med at dele vores artikler og videofilm på jeres butiks og egen hjemmeside.
Kampagnen kommer til at køre i perioden 1.10 – 08.10, og som medlem får du gratis adgang til alt materialet.
Senest den 29. september modtager du en komplet køreplan for alle aktiviteter via vores nyhedsbrev – så du kan være helt klar til årets #tjekditsyn kampagne.
Vi glæder os til at markere Verdens Synsdag sammen med dig!
Følg årets kampagne ”Tjek dit syn” på Facebook og www.tjekditsyn.dk

Verdenssundhedsorganisationen WHO har i år udnævnt 8. oktober til Verdens Synsdag. Øjenforeningen og Optikerforeningen er enige om, at der fortsat er brug for at informere danskerne om synet – og de problemer, der kan opstå, hvis man ikke passer på sine øjne. Derfor går de to foreninger endnu engang sammen om en landsdækkende kampagne under sloganet ”Tjek dit syn”.
Næsten 70 pct. af alle danskere oplever at få synsproblemer. De fleste af dem kan heldigvis afhjælpes med briller eller kontaktlinser, hvis de opdages i tide. Men i nogle tilfælde kan de udvikle sig til grå- eller grøn stær, AMD og i værste fald blindhed.
I årets ”Tjek dit syn” kampagne henvender Øjenforeningen og Optikerforeningen sig til danskere i alle aldersklasser – fra det helt lille barn til den modne voksne – og opfordrer dem til enten selv at tjekke deres syn eller få hjælp fra en professionel.
En stor del af kampagnen kommer til at køre på kampagnesitet ”Tjek dit syn” på Facebook med små informative fortællinger samt videofilm. Samtidig er der planlagt en presseindsats i medierne og artikler i OPTIKEREN og VÆRN OM SYNET.
”Det er utrolig vigtigt, at vi som brancheorganisation og patientforening er med til at skabe både synlighed, men i høj grad også at dele viden om synet. Via oplysning og behandling kan vi hjælpe flest mulige med at se godt hele livet,” siger direktør i Optikerforeningen Per Michael Larsen.
Verdens Synsdag er udnævnt af WHO og finder sted hvert år den anden torsdag i oktober.
Følg årets kampagne ”Tjek dit syn” på Facebook og www.tjekditsyn.dk



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

31.05.24 Bestillingsfrist annoncer 03.05.24