Vil du være med til at gøre en forskel?

Synsundersøgelse af 1.000 OL-atleter. Det er ikke hver dag, man får den mulighed. Igen i år holder Dansk Handicap Idræts Forbund (DHIF) en stor Special Olympics Idrætsfestival med et forventet deltagerantal på 1.000 udviklingshandicappede, som skal dyste i forskellige idrætsgrene.

af Lone Helleskov

Festivalen foregår i Frederikshavn d. 15.-17. maj 2020, hvor atleterne i løbet af weekenden bliver tilbudt at få undersøgt synet.
Derfor er der brug for både optikere og optometriststuderende, der har lyst til at trække en weekend i maj ud af kalenderen for til gengæld at få en spændende og sjov oplevelse i Frederikshavn.
Der er rig mulighed for at få trænet færdighederne og brugt erfaringerne inden for faget, og alle hjælpere vil blive grundigt instrueret i alt, hvad der skal foregå de pågældende dage, så det kræver ingen forberedelse.


Optiksekretær Gitte Lykke, indehaver Bo Lauenborg og optiker Betina Nørgaard Madsen fra Kontaktlinse Instituttet & Buris Briller i Århus lover kolleger i branchen en oplevelse for livet

Livsbekræftende oplevelse

Der er brug for hjælp til synstest i perioden lørdag d. 16. maj kl. 9-18 og søndag d.17. maj kl. 8.30-13.00.
Indsatsen er frivillig men vil blive belønnet med gratis mad, eventuel overnatning og T-shirts. Lørdag aften kl. 19.00 er der festmiddag for alle idrætsudøvere, ledere, officials og frivillige optometrister og studerende.
Der er brug for 25 personer (først til mølle), og du kan tilmelde dig hos optiksekretær Gitte Lykke og optiker Betina Nørgaard Madsen hos Kontaktlinse Instituttet på tlf. 86 13 79 11 eller gitte@kontaktlinseinstituttet.dk – gerne inden 6. april 2020.
Når du melder dig til, skal du huske at oplyse dit navn, mobilnummer, mail, T-shirt størrelse samt hvilke dage og måltider, du deltager i. Der er mulighed for at deltage både halve og hele dage.
Læs mere på www.so-if.dk



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

01.10.24 Bestillingsfrist annoncer 09.09.24