De eftertragtede optometrister

Arbejdsløsheden blandt optometrister er under 0,6 pct., hvilket reelt er fuld beskæftigelse. Det kan give udfordringer, når man har brug for nye medarbejdere. Men hvor starter udfordringer? Er der nok, der søger ind på uddannelsen og hvad med praktikpladser? Optikeren har spurgt branchen.

af Thomas La Cour

TEMA
De eftertragtede Optometrister

Der er ingen tvivl om, at optometrister er eftertragtede. Det er derfor oplagt at tænke, at der bliver uddannet for få optometrister. Helt så enkelt er det dog ikke.”Vi har i øjeblikket 210 uddannelsespladser i København og Randers, men i fjor var der kun 180, der søgte ind. Så man kan sige, at vi har studiepladser nok,” lyder det fra uddannelseschef Ole Ravn fra Optikerskolen på EA Dania i Randers.
Han peger på, at en del af problemet kan skyldes, at viden om uddannelse og karrieremuligheder ikke er tilstrækkelig udbredt.
”Det er en meget lille uddannelse, og hvis man tænker, at man vil noget med mennesker, tænker mange på eksempelvis sygeplejerske. Måske kan branchen hjælpe til med at udbrede kendskabet ved at have brochurer liggende i butikken,” siger Ole Ravn.

Relativ nem optagelse

Med det begrænsede antal af unge, der søger ind, er det relativt nemt at blive optaget på uddannelsen. Adgangskravet i kvote 1 er en fuldført studentereksamen eller HF, mens eksamensbeviset betyder mindre i kvote 2. Det kan betyde, at nogle søger uddannelsen, når første og andet uddannelsesønske glipper. På EA Dania oplever man, at frafaldet på uddannelsen er i den høje ende.
”Vi har et frafald på op mod 30 pct. i løbet af uddannelsens syv semestre. Hovedparten falder fra allerede på de første to semestre, mens der også er frafald ved praktiksøgningen og de afsluttende eksaminer,” siger Ole Ravn.
Frafaldet er tydeligt, når man ser på antallet af færdiguddannede optometrister i 2018. På landsplan var der blot 112, der kunne forlade skolerne i København og Randers med eksamensbeviset i hånden. Ole Ravn understreger, at man på Optikerskolen i Randers gør alt, hvad man kan for at mindske frafaldet.
”Vi mister den største del under de første semestre og inden den første praktiktid. Her angiver en stor del af de tidligere studerende, at de faldt fra, fordi faget ikke er, som de havde regnet med,” fortæller han.
Anette Pedersen, der er formand for Serviceforbundet – Urmagerne og Optikerne, er heller ikke sikker på, at udfordringer med at skaffe optometrister handler om hvor mange, der søger ind på uddannelsen.
Hvor Ole Ravn peger på, at de unge falder fra, fordi forventninger og virkelighed ikke stemmer overens, ser Anette Pedersen en anden udfordring: ”Det er svært at sige entydigt, at der bliver uddannet for få. Der var nogle små årgange tidligere, men det ser lige nu fornuftigt ud. Jeg kan se et helt andet problem, når vi ved næste praktiksøgning til august skal finde 140 praktikpladser, hvilket er mere, end vi har kunnet klare hidtil. Det er et potentielt problem.”

Fra erhvervsuddannelse til sundhedsfaglig uddannelse

Endnu et forhold, der kan påvirke antallet af færdige optometrister, er selve uddannelsen. Hvor eleven, der tog den erhvervsfaglige uddannelse havde sikret sig en elevplads inden studiestart, er uddannelsen i dag åben for elever, der måske ikke kender branchen. Det betyder tilsyneladende noget for frafaldet, fordi forventninger og virkelighed ikke altid stemmer overens.
”Vi gør en del ud af at forventningsafstemme allerede de første par uger af uddannelsen. For en stor del fanger først meningen, når de er i gang,” siger Ole Ravn. Derfor kører skolen forløbet ”mød branchen” allerede første uge, så de studerende bl.a. får levendegjort arbejdstider og arbejdsopgaver i deres fremtidige metier. N
år det netop gælder ændringen af uddannelsen, er HR-direktør i Synoptik, Tina Thomsen, positiv.
”At optometristuddannelsen er gået fra en erhvervsuddannelse til en sundhedsfaglig bachelor er det helt rigtige, og har bragt uddannelsen som optometrist op på det niveau, som uddannelsen fortjener – nemlig på niveau med andre sundhedsfaglige uddannelser. Når det gælder praktikpladser, som er et vigtigt element i optometristuddannelsen, er det min klare overbevisning, at vi i branchen skal stå sammen, og alle tage ansvar for at få udannet det nødvendige antal optometrister, som matcher branchens fremtidige behov,” siger hun.
Heller ikke i Serviceforbundet får ændringen af uddannelsen Anette Pedersen til at længes tilbage til tiden før 2007. ”I begyndelsen var vi skeptiske over for at gøre uddannelsen til en sundhedsfaglig bachelor. Men vi har kunnet se, at det har haft en række positive følgevirkninger.
Der er langsomt opstået nye arbejdspladser på hospitalerne, og de nye optometrister har muligheden for at læse videre til en kandidat. De får også større faglig anseelse hos andre sundhedspersoner, fordi deres viden er blevet større. Det er positivt,” mener hun.

Praktikpladser uden for optikerbranchen

Netop de nye arbejdspladser på bl.a. hospitalerne giver også muligheder, når det handler om praktikpladser, fordi man kan supplere praktikpladserne hos optikerne med praktikpladser i det offentlige sundhedsvæsen og hos privatpraktiserende øjenlæger. Her er der allerede godkendte praktikpladser, men skal praktikpladserne tiltrække de unge, er der behov for større transparens omkring det faglige udbytte.
”Studerende kan være i delpraktik andre steder end i de optiske virksomheder, men med det fokus, professionen har på hjælpemidler som briller og kontaktlinser, kan man ikke tage en hel praktik hos en praktiserende øjenlæge,” siger Ole Ravn, der tilføjer, at der arbejdes på at få praktiserende øjenlæger til at åbne for delpraktik. Det er tydeligt, at der er behov for en særlig indsats for at sikre praktikpladser til 140 studerende.

Generation Z

Begrebet ”generation Z” er også i spil, når man skal forstå frafaldet fra såvel uddannelsen som branchen som helhed. Født omkring årtusindeskiftet er generation Z unge, der har et lidt andet syn på uddannelse og arbejdsliv end tidligere generationer. Drømmen om at finde et fag og en arbejdsplads, der kan give beskæftigelse til pensionen, er ikke så fremherskende som tidligere. Unge fra generation Z ser i højere grad arbejdslivet som en konstant læringsproces, hvor der skal være udfordringer og forandringer undervejs. Som honningbien flyver de videre, hvis de ikke finder den fornødne nektar i den blomst, de har sat sig i.
”Unge i dag finder sig ikke i så meget som unge fra tidligere generationer. Hvis der ikke er en praktikplads til dem, finder de ud af noget andet. Hvor tidligere generationer ville se det som et nederlag og spild af uddannelsestid, ser mange af nutidens unge det blot som en lille forhindring, så de hopper videre og prøver noget andet. Det kan naturligvis skabe nogle ekstra udfordringer for både uddannelsen og branchen som helhed,” lyder det fra Anette Pedersen.
Men generation Z tænker i meget mere end faglig udvikling. Vigtigt er det, at de kan identificere sig med værdierne på deres arbejdsplads. Ole Ravn peger derfor på, at der er behov for, at professionens værdier bliver mere kendte blandt de unge uddannelsessøgende. ”At være optometrist skal opfattes som en attraktiv profession, noget som unge mennesker tænker kan være en del af deres personlige projekt. Måske skal optometri støtte FN’s verdensmål? Der er masser af kommunikation fra branchen og ud til de kommende studerende, men handler det meste ikke om handel med teknisk smarte løsninger til gode priser og meget lidt om optometristernes virke?” spørger Ole Ravn.

Arbejdstiderne tvinger nogle over i andre fag

Ét er at tiltrække de unge til branchen. Noget andet er at have glæde af sine ansatte i længere tid. At optometrister forlader branchen, er nemlig en tendens, der har været svagt stigende de senere år. Hos Serviceforbundet har man en god føling med årsagerne til, at nogle optometrister forlader faget.
”Der er en række årsager til, at optometrister finder noget andet at beskæftige sig med. Men en af de væsentlige grunde er arbejdstiderne, der de senere år er blevet udvidet mange steder på grund af lempelsen af Lukkeloven,” fortæller Anette Pedersen.
Det er særlig slemt for ansatte i optikerforretninger, der ligger i butikscentre. Her kan åbningstiden let være til klokken 20 om aftenen. For ansatte med små børn kan det være svært foreneligt med familielivet, når mor eller far næsten altid først har fri, når børnene er lagt i seng. En udfordring man i Synoptik har valgt at vende til muligheden for at skabe fleksibilitet.
”Vi har en del medarbejdere, der søger hen i centerbutikkerne, netop på grund af de lange dage. For så kan du jo hurtigt få brugt den ugentlige normtid på bare tre til fire arbejdsdage, og således skabe en større fleksibilitet for mere sammenhængende frihed. Det handler om dialog med medarbejderne, og forsøge at give dem en arbejdstid, der passer til deres behov og ønsker,” siger Tina Thomsen.

Udvidede åbningstider kan være en udfordring. I Synoptik ser man dog mulighed for fleksibilitet.

Løn og psykisk arbejdsmiljø

Endnu et forhold, der kan spille på lysten til at uddanne sig og blive i faget, er løn og arbejdsmiljø. Her er de udmeldinger, Anette Pedersen har fra forbundets medlemmer ikke altid lige positive:
”Nogle ansatte føler sig behandlet som små Legoklodser på en arbejdstidsoversigt og kan opleve, at det eneste væsentlige er at få åbningstiderne til at gå op med antallet af ansatte,” siger hun.
Hun hører også fra medlemmerne, at problemet er størst i optikerkæderne, der er ejet af kapitalfonde, hvor lønnen også kan være demotiverende.
”Vi ser ofte, at nogle af de store kæder prøver at ansætte nye optometrister til minimalløn. Når de så har været i gang i nogle år og finder ud af, at det er tæt på umuligt at få lønforhøjelse, er der en tendens til at hoppe ud af faget,” siger Anette Pedersen.
Hun peger på, at der kan være langt fra gulvet til toppen i de kæder, der er ejet af kapitalfonde, og hvor der kan være større fokus på afkast end medarbejdertilfredshed.
Den udfordring genkender Tina Thomsen ikke fra Synoptik, der netop er delvist ejet af en kapitalfond.
”Vi gør meget ud af, at alle ansatte føler sig set og hørt. Vi har en struktur over vores 102 butikker, der sikrer, at alle får del i den faglige udvikling, ligesom vores butikschefer er uddannet i at tilgodese medarbejdernes ønsker,” påpeger Tina Thomsen.

ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

29.11.22 Bestillingsfrist annoncer 11.11.22


Deprecated: Directive 'allow_url_include' is deprecated in Unknown on line 0