Der er behov for flere nuancer i debatten om PFAS

I EU arbejdes der på et totalt forbud mod at bruge PFAS i optiske produkter. Men mange i optikbranchen mener, at farerne ved denne gruppe kemikalier bør gradbøjes mere, bl.a. den britiske kemiker Dr. Mark Eddleston og Optikerforeningens direktør Per Michael Larsen. Derfor forsøger Optikerforeningen sammen med Lægemiddelstyrelsen at påvirke Miljøstyrelsen til at skabe en længere periode til at udfase f.eks. formfaste linser.

AF BIRGITTE BARTHOLDY

PFAS er en samlet betegnelse for en gruppe kemikalier, som optikere nu er blevet tvunget til at tage stilling til. De er nemlig på vej til at blive forbudt i hele EU, og det kan skabe store forandringer i optikerindustrien også herhjemme. Betegnelsen PFAS står for perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer og kaldes også for evighedskemikalier. De omfatter en stor gruppe syntetisk fremstillede flourstoffer, der på grund af deres særligt unikke egenskaber til bl.a. at være meget fedt- og vandafvisende findes i virkelig mange produkter overalt omkring os.

”Indenfor optikerindustrien troede vi først kun, at de fandtes i formfaste kontaktlinser og nogle bløde kontaktlinser. Men nu er det kommet frem, at de også bruges i overfladebehandlinger til almindelige brilleglas og overfladebelægninger på brillestel og andet,” siger Per Michael Larsen, direktør i Optikerforeningen.

Eksperter er i stigende grad blevet bekymret for, hvor farlige stofferne kan være for miljøet og for os mennesker. Ikke mindst fordi de er lang tid om at blive nedbrudt. Det betyder, at de nemt ophobes i vores blod, lever og nyrer, hvor de bl.a. kan give øget risiko for kræft og fosterskader. Stofferne ophober sig også i naturen, bl.a. i drikkevand og grundvand. Flere boringer har allerede måtte lukke på grund af for høje værdier af PFAS.

På grund af de store risici har Danmark sammen med fire andre lande foreslået at forbyde alle PFAS-forbindelse i hele EU. Med et antal på over 10.000 er forslaget det største til begrænsning af kemikalier i EU nogensinde. Forslaget har for nylig været i høring, og der kom mere end 5.600 høringssvar, som lige nu er ved at blive gennemgået. Præcist hvornår lovforslaget kan træde i kraft, og hvor lang udfasningen af de forskellige produkter bagefter bliver, er derfor stadig usikkert. Men der har været talt om, at lovforslaget vil kunne vedtages i 2026-2027.

”Overordnet mener vi i Optikerforeningen, at vi selvfølgelig skal have så meget PFAS væk fra vores produkter som muligt. Det er en tabersag at gå imod det. Det siger sig selv, at vi ikke skal have de her kemikalier liggende rundt omkring i miljøet,” siger Per Michael Larsen.

Omvendt mener han også, det er vigtigt at diskutere konsekvenserne af forbuddet grundigt og få alle nuancer med. Hele EU’s industri vil blive omfattet af restriktionerne og både fremstilling, import, salg og anvendelse af PFAS vil blive forbudt. Dog er der forslag om, at der skal være undtagelser, hvis produkter med PFAS ud fra særlige samfundshensyn ikke kan undværes. Her tænker f.eks. på medicinske produkter til mennesker og dyr.

Det, der ikke kan undværes

Men hvilke medicinske produkter kan undværes, og hvilke kan ikke? En svær diskussion, som Optikerforeningen har givet deres bud på sammen med Lægemiddelstyrelsen.

”Min personlige mening er, at vi må veje fordele og ulemper op mod hinanden. For netop fordi PFAS er så svært nedbrydeligt og stærkt, har stofferne også nogle fantastiske fordele. De har en ekstraordinær kombination af egenskaber, som ikke bare lige kan erstattes af andre. F.eks. er de materialer, som brandmænd har på, stærkt brandhæmmende takket være PFAS. Så fjerner man de stoffer, så bliver brandmændene udsat for en langt større risiko.”

Naturligvis skal man finde alternativer til PFAS, hvor det overhovedet er muligt, mener Per Michael Larsen.

”Men det kan tage lang tid at udvikle alternativer. Og i mellemtiden kan der så være produkter, vi ikke vil kunne producere længere, hvis PFAS forbydes, og som er svære at undvære. For optikere gælder det f.eks. formfaste kontaktlinser, dem, vi også kalder RGP-linser. Tidligere havde vi hårde linser, hvor næsten ingen ilt kunne komme igennem materialet. Det kan ilten nu, takket være PFAS.”

PFAS bruges også i nogle bløde linser, og, har det vist sig, desuden til overfladebehandlinger i brilleglas og belægninger på brillestel.

”Hvis vi igen vægter godt og skidt op mod hinanden, så kan vi nok godt undvære overfladebehandlinger på brilleglas. De kan erstattes af noget andet. Det samme med overfladebelægninger af brillestel. Her må man leve med andre typer brillestel. Det har vi kunnet i de sidste 100 år, så det kan vi også godt fortsætte med, hvis det betyder, vi kan droppe PFAS.”

Også i de bløde linser arbejder man med at få fjernet PFAS, og det tegner rimeligt fornuftigt, siger han. ”Faktisk er der jo en del bløde linser, som i dag er PFAS-fri. Så vi ved, det kan det lade sig gøre.”

Længere udfasning

Med de formfaste RGP-linser ser det sværere ud. Det er på det område, Optikerforeningen og kontaktlinseindustrien især søger dialog med EU.

”Flourstoffet er nødvendig ved de iltgennemtrækkelige, formfaste linser, som vi bruger til så mange vigtige funktioner, netop fordi de er så stabile og kan omforme hornhinden. Ikke bare bruges de som natlinser og til behandling af nærsynethed hos børn, de bruges også til korrektioner af hornhindedeformationer og til alvorligt tørre øjne. Og her har vi ikke umiddelbart andre løsninger med samme gode virkning. Forbydes vi at bruge PFAS i dem, må vi vende tilbage til de helt hårde linser igen, som kan give store gener.”

Optikerforeningen forsøger sammen med Lægemiddelstyrelsen at påvirke Miljøstyrelsen til at skabe en længere periode, hvor f.eks. de formfaste linser kan udfases.

”Vi anerkender, at de skal udfases, men ser gerne, at de fortsat kan bruges, indtil vi har et alternativ. Det er det, vi har fremlagt overfor Lægemiddelstyrelsen, så de kan få deres argumenter på plads over for Miljøstyrelsen, der jo er den myndighed i Danmark, som har ansvaret for hele denne sag i EU.”

Lægemiddelstyrelsen har også andet medicinsk udstyr, de på samme måde vil argumentere for, at der kommer en længere udfasning af.

Samtidig arbejdes der i den europæiske Optikerforening ECOO også i EU for sammen med kontaktlinseindustrien at få forståelse for, at de her stoffer er så nødvendige, og at der skal være en længere udfasning af dem.

Ikke alle lige giftige

På Optometrikonferencen i København i november 2023 holdt kemikeren Dr. Mark Eddleston, der kommer fra Contamac Ltd. og har mange års erfaring med at udvikle kontaktlinser, et foredrag om PFAS. Her talte han især for, at man skelner mere mellem, hvor farlige de forskellige undergrupper af PFAS er. Mange af disse stoffer er faktisk forbundet med lav risiko, sagde han og sammenlignede dem med svampe.

”Svampe er en stor gruppe af meget mangfoldige og forskellige organismer. Ligesom PFAS kan de udgøre en sundhedsfare, fordi nogle er dødelige eller skadelige eller hallucinogene. Og alligevel behandles svampe ikke som én enkelt gruppe. De er ikke reguleret som én gruppe. Vi tager for givet, at vi kan købe svampe i supermarkeder eller endda måske til rekreative formål, ” sagde han.

Selve deres strukturer er også forskellige fortalte han.

”Nogle af disse PFAS er væsker, nogle er gasser, nogle er faste stoffer, nogle er blandbare med vand, nogle er fuldstændig umulige at blande, fuldstændig uopløselige.”

I betragtning af mangfoldigheden, mente han, at behandlingen af PFAS som en samlet gruppe er ret kontroversiel. Der findes stoffer i gruppen, der er utroligt farlige, giftige og svært nedbrydelige. Men ifølge ham udgør de ikke hele fortællingen, og mange af de værste er allerede blevet forbudt. Der er også mange PFAS, som hverken er særligt farlige, særligt giftige eller svært nedbrydelige. Han mener, det derfor er nødvendigt at diskutere, om alle de mange tusinde stoffer alle behøver at blive forbudt, også selv om de hører til i den lavere risikodel af de stoffer.

Bedre affaldssortering

Per Michael Larsen er enig med Mark Eddleston i, at der er mange overvejelser omkring PFAS, som er nødvendige, mens man afventer det videre arbejde med forbudsforslaget i EU.

”Og imens må vi også som optikere gøre det, vi allerede nu kan. Vi er nødt til at se på dem, der producerer produkter med PFAS i. Er deres arbejdsforhold sikre nok? Vi må også se på, hvordan vi bortskaffer produkter med PFAS. På en eller anden måde må vi få de kasserede, formfaste kontaktlinser samlet sammen, så de ikke ryger i skraldespanden og ud i naturen, men bliver behandlet som kemikalieaffald. Det passer også godt ind i vores bæredygtighedskoncept i branchen i det hele taget. Det sker nok ikke lige i morgen. Men det vil være rart samlet at kunne sige til Miljøstyrelsen, at vi har styr på, at de linser ikke bare bliver smidt ud.”

Per Michael Larsen ved, at mange optikere bliver mødt med spørgsmål fra kunderne om, hvorvidt PFAS i kontaktlinser kan skade brugerne. Men det findes der ingen tegn på, siger han. Det blev også understreget af Mark Eddleston på optometrikonferencen i København.

”I øjeblikket er der ikke nogen offentliggjorte case-rapporter eller formelle sikkerhedsadvarsler om skadelige virkninger relateret til PFAS i kontaktlinser, eller peer-reviewed publicerede undersøgelser om, at disse kemikalier kan frigives og vandre fra en kontaktlinse ind i øjet,” sagde han. Når de nuværende kontaktlinser bruges, som optikerne anbefaler, mener Mark Eddleston, de må anses de for at være meget sikre.

Om de bløde linser, siger Per Michael Larsen, at de fleste jo er endagslinser.

”De bliver brugt i så kort tid, inden de bliver smidt ud, at intet her heller tyder på, at noget kan nå at blive afgivet til øjnene.”

Han mener derfor, optikere roligt kan informere deres kunder om, at der ingen fare er på færde.

”Men samtidig skal vi prøve at få folk til at forstå, at de heller ikke med bløde kontaktlinser bare skal smide dem i håndvasken eller i toilettet. Foruden faren for at PFAS ender ud i naturen, er der også problemet med den megen mikroplast i havene.”

Han er selv meget håbefuld omkring, at der fremover vil komme en mere nuanceret diskussion af, hvor omfattende forbuddet skal være.

”Jeg oplever en stor opmærksomhed på, at emnet er væsentlig mere kompliceret, end man troede, da man først ønskede et generelt forbud for de her produkter med PFAS i EU. Der er kommet en forståelse for, at debatten er mere nuanceret end som så, og at planerne måske skal revideres. Og dermed tror jeg på, at i hvert fald RGP-linserne kan få lov at få en længere udfasning. Det hele er ikke så sort-hvidt, som man troede, da man først startede den her sag op.”