Kliniske retningslinjer: HVAD, HVORDAN & HVORFOR

Selskab for Dansk Optometri (DSO) får en del spørgsmål i forbindelse med deres arbejde med de første kliniske retningslinjer i dansk optometri. Landets optikere ønsker at vide, præcist hvad en klinisk retningslinje er, hvordan den påvirker deres arbejde, og hvorfor den overhovedet er nødvendig.

Af Heidi Buchholt, Kjersti Lindblad og Signe Krejberg Jeppesen, Dansk Selskab for Optometri

Her uddyber og afmystificere DSO begrebet og fortæller, hvorfor alle optometrister bør se kliniske retningslinjer som en stor fordel for deres fremtidige arbejde.

En klinisk retningslinje defineres som ”systematisk udarbejdede udsagn, som kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om en passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer”. Det systematiske refererer til, at indhold, anbefalinger og indikatorer i en klinisk retningslinje altid baserer sig på den bedst tilgængelige viden (evidens).

Hvem udvikler kliniske retningslinjer?

Der findes forskellige typer af kliniske retningslinjer og dermed også forskellige ”afsendere”. Nationale kliniske retningslinjer er udviklet og/eller godkendt i regi af Sundhedsstyrelsen.

Kliniske retningslinjer kan også være udviklet af én faggruppe eller sundhedsprofession alene, fx optometri eller flere faggrupper og sundhedsprofessioner sammen, fx optometri og oftalmologi.

Hvilken type arbejder DSO med – og hvordan?

DSO har valgt at starte med et par kliniske retningslinjer udviklet og godkendt af deres egen faggruppe alene. Sådanne kliniske retningslinjer giver kun anbefalinger inden for kerneoptometriske områder. I øjeblikket arbejdes der på ”Den problemorienterede synsundersøgelse” og ”Tilpasning og kontrol af konventionelle bløde kontaktlinser”.

Udarbejdelsen samt den løbende revidering af de kliniske retningslinjer varetages af Udvalget for Kliniske Retningslinjer (et underudvalg i DSO) samt relevante og udvalgte klinikere på ad hoc basis – alt afhængig af selve emnet for den kliniske retningslinje. Efter udarbejdelsen bliver retningslinjerne sendt til høring i dansk optometri, hvor der bl.a. inddrages udvalgte optometrister fra klinisk praksis, uddannelsesinstitutioner m.v. Afslutningsvist vedtages de af bestyrelsen i DSO.

Hvad er formålet med kliniske retningslinjer?

Kliniske retningslinjer har altid patienten i fokus. Det helt overordnede formål med kliniske retningslinjer er derfor at tilbyde patienten og kunden sundhedsfaglige ydelser af høj kvalitet baseret på den bedst tilgængelige viden.

Kliniske retningslinjer i dansk optometri understøtter en ensartet og evidensbaseret optometrisk tilgang til patienter og kunder på tværs af alle optikbutikker og behandlingssteder. De er et arbejdsredskab, der bygger bro mellem forskning og klinisk praksis, hvilket vil styrke optometristens beslutningsgrundlag for udførelsen af sit arbejde. Herved optimeres patientsikkerheden, og der sikres bedre rygdækning og støtte til optometristen i kritiske situationer som fx i patienterstatningssager.

Dansk optometri har, som alle andre sundhedsprofessioner, brug for retningslinjer (guidelines), man som kliniker med fordel kan støtte sig til i det daglige arbejde for derigennem at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det arbejde bliver på sigt endnu mere vigtigt, hvis vi i den private del af dansk optometri (butikkerne) skal gøre os forhåbninger om at overtage udvalgte arbejdsopgaver fra det offentlige. Her er patientsikkerhed nemlig en absolut topprioritet. Kliniske retningslinjer kan således også bane vejen for flere typer af arbejdsopgaver i fremtiden.

Sidst, men ikke mindst, så er kliniske retningslinjer en gave til den travle optometrist, der ikke har tid til at lede efter og læse tungt evidensbaseret litteratur, videnskabelige artikler og tykke fagbøger med henblik på at finde frem til ”best practice” inden for et overordnet klinisk område. Det arbejde er der andre, der har gjort og derefter kogt det sammen til en klinisk retningslinje.

Skal kliniske retningslinjer altid følges?

Læg godt mærke til ordet ”kan” i den ovenstående definition af kliniske retningslinjer. Kliniske retningslinjer skal betragtes som værende vejledende og fritager ikke optometristen for individuelt ansvar for at træffe korrekte beslutninger vedrørende den individuelle patient og kunde – i samarbejde med og under hensyntagen til denne. En klinisk retningslinje er ikke juridisk bindende, og det vil altid være optometristens faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. På mange måder er det engelske begreb for kliniske retningslinjer en mere dækkende og passende forklaring, idet ”clinical guidelines” klinger mere positivt, støttende og frivilligt, hvilket bestemt også er hensigten i en dansk kontekst. ´

Der er ingen garanti for et succesfuldt udrednings- eller behandlingsresultat, selvom optometristen følger anbefalingerne i en specifik klinisk retningslinje. I visse tilfælde vil en anden udredning eller behandling end den anbefalede være at foretrække, fordi den simpelthen passer bedre til patientens eller kundens aktuelle situation. Således har optometristen altid mulighed for at afvige fra de generelle anbefalinger i en klinisk retningslinje, såfremt det findes mere relevant. Optometristen mister derfor ikke autonomi i sit kliniske arbejde. Med andre ord er og bliver det optometristen, der er den overordnede ansvarlige sundhedsfaglige person.

Hvad er omfanget af en klinisk retningslinje fra DSO?

DSO tilstræber at holde detaljeringsniveauet nede, og at en monofaglig klinisk retningslinje derfor bør være på højest tre sider. Har man brug for yderligere faglige og kliniske detaljer, henviser DSO til deciderede undervisningsbøger, artikler mm. Tværfaglige kliniske retningslinjer – og især Nationale kliniske retningslinjer – er langt mere detaljerede og mere teoritunge, hvilket også gør dem en del længere.

Hvornår er de første kliniske retningslinjer klar?

De første kliniske retningslinjer, udarbejdet i DSO regi, forventes klar til efteråret 2021 (det præcise tidspunkt afhænger af hørings- og revideringsfasens længde). Der findes dog allerede Nationale kliniske retningslinjer med direkte eller indirekte involvering af optometri, som bl.a. kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside – herunder ”Behandling for aldersbetinget grå stær” samt ”Non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse”.

Hvordan kommer jeg i gang med at anvende kliniske retningslinjer?

Med henblik på en bedre implementering i klinisk praksis vil der naturligvis følge efteruddannelse og træning med i tolkning og brug af specifikke kliniske retningslinjer, når disse er offentliggjort. Derfor anbefaler DSO alle optometrister til løbende at holde øje med DSO’s aktivitetskalender på medlemsnettet, i nyhedsbreve, fagblade, etc.

Hvis du vil vide mere om kliniske retningslinjer, kan du med fordel læse artiklen fra OPTIKEREN november 2019, som du finder på www.magasinetopikeren.dk – skriv ‘kliniske retningslinjer’ i søgefeltet.

Referencer

Sundhedsvæsenets kvalitets- og patientsikkerhedsbegreber & Metodehåndbog i kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, 3. udg., 2018, p. 25
Vibeke Krøll: Kliniske retningslinjer – hvordan og hvorfor, Munksgaard, 2013, p. 12