Warning: Undefined array key "_yoast_wpseo_opengraph-image" in /home/optiker2/public_html/wp-content/themes/boza-child/header-optikeren.php on line 20

Warning: Trying to access array offset on value of type null in /home/optiker2/public_html/wp-content/themes/boza-child/header-optikeren.php on line 20
Mister Myopia - interview med Mark Bullimore - Optikerforeningen Warning: Undefined variable $extra_body_class in /home/optiker2/public_html/wp-content/themes/boza-child/header-optikeren.php on line 93
class="optikeren-template-default single single-optikeren postid-39240 isnt_phone is_computer">

Mister Myopia – interview med Mark Bullimore

Optometrister kan komme til at spille en stor rolle i kampen mod myopi i takt med, at behandlingsmetoderne bliver stadig mere sofistikerede. Det mener en af verdens førende forskere, professor Mark Bullimore, der var gæst på årets Optometrikonference.

Af Birigtte Bartholdy foto: Anders Bach

BAG OM MARK BULLIMORE

Er internationalt anerkendt som videnskabsmand, foredragsholder, underviser og ekspert i både myopi, kontaktlinser, svagsyn, presbyopi og refraktiv kirurgi.

Uddannelsen som optometrist tog han i sit hjemland, England, på Aston University i Birmingham, hvor han også tog sin ph.d. i Vision Science

Siden flyttede han til USA og har forsket og undervist både på Ohio State University og University of California i Berkeley og er nu adjungeret professor ved University of Houston.

Desuden er han medredaktør af tidsskriftet ”Ophthalmic and Physiological Optics” og tidligere redaktør af tidsskriftet ”Optometry and Vision Science”.

Han er også konsulent for en række oftalmologiske, kirurgiske og farmaceutiske virksomheder, og det har resulteret i godkendelse af blandt andet Paragon CRT, Alcons iLux og CooperVisions MiSight-linser.

Han bor i Boulder, Colorado, er ret nygift, har ingen børn, men en hund, han holder meget af. I sin fritid nyder han at bruge tid på madlavning, vandreture og alpint skiløb.

Her fortæller han om sin egen fascination af at forske i myopi og om forskernes fejlslutninger, fremskridt og håb. Mark Bullimore forudser bl.a., at offentlige sundhedsprogrammer i fremtiden vil sende børn mere ud i det fri, at børn i skolealderen vil få briller, der forsinker udviklingen i myopi, og at forebyggende behandling med atropin vinder indpas.

Da alt er klar til interviewet med professor Mark Bullimore på årets optometrikonference på Frederiksberg, kan ingen finde ham, selv om lige før stod på scenen efter sit foredrag Myopia Control. To arrangører styrter rundt på hotellet for at opsnuse, hvor den amerikansk-engelske gæst kan være blevet af. Endelig dukker han op – afslappet slentrende – og indrømmer, at han fik øje på en bekendt blandt publikum, øjenlægen og professoren, Hans Fledelius, hvis forskning han er en stor beundrer af. Og så var han nødt til lige at hilse på bagefter, få vekslet nogle ord med den danske verdensstjerne og få taget en selfie med ham.

Et godt billede på, at forskning i optometri er global og foregår ved, at data og materiale udveksles mellem forskere i hele verden. Med sin store viden om myopi er Mark Bullimore selv en stjerne i den verden og bruger meget tid på at holde foredrag, give interviews og skrive artikler til tidsskrifter. Han er vokset op i England og tog sin optometristuddannelse og sin ph.d. på Aston University i Birmingham, men bor i dag i Colorado i USA, er adjungeret professor ved University of Houston og rejser tit ud.

”Jeg ser nok mest mig selv som globalist, siger han.”

Interessen for myopi fik han allerede under studierne i England, men lagde den på hylden igen, da han i nogle år forskede ved Berkeley i Californien. Det var først, da han selv blev nærsynet som 30-årig, emnet igen fangede hans interesse.

”Som barn fejlede mit syn ingenting og heller ikke på universitetet. Men nu pludselig i en alder af 30, blev jeg altså nærsynet.”

Han tager sine briller af og kigger lidt forundret på dem.

”Jeg ville gerne forstå, hvorfor jeg udviklede det så sent. Det blev lidt af en passion, og i fem år forskede jeg i progression af nærsynethed og fortsatte bagefter med at interessere mig for det. Af natur er jeg utroligt nysgerrig og bliver nemt besat af at få mere viden. For de fleste er nøglen til en succesfuld akademisk karriere at fokusere på én ting og gå tættere og tættere på. Men min hjerne fungerer mere sådan, at jeg udvider emnet i alle mulige retninger. Jeg er god til at analysere ting og undre mig.”

Ud under åben himmel

I løbet af Mark Bullimores karriere som forsker indenfor dette område, er der kommet meget nyt frem om, hvorfor man bliver nærsynet, men en del af det har også i årenes løb vist sig at være forkert.

Hvad er det vigtigste, som I forskere fik galt i halsen?

”Vi antog, at man udviklede myopi ved at have for meget skærmarbejde eller studere for meget. Det virkede så åbenlyst, for hvis man så rundt på de studerende på universiteterne, så var der flere af dem, der havde brug for briller, end dem man så i gaderne. Men jo mere det blev undersøgt overalt i verden, jo sværere var det at finde en forbindelse mellem udviklingen af myopi hos børn og mængden af tid, de tilbringer foran skærmen og med at læse.”

Hvad mener I så i dag er grunden til myopi?

”Studier i både USA, Australien, Kina og Singapore har i løbet af de seneste 10-30 år fundet en forbindelse mellem, hvor meget og lidt vi er udenfor, og hvor nærsynede vi bliver, og det har forandret al forskning på området. Data viser, at jo mindre man er udendørs, jo mere nærsynet bliver man. Så nu mener vi, at børn overalt skal mere ud at lege og dyrke sport for at pleje deres syn.”

”Det næste spørgsmål, vi forsker har stillet os selv, er så, hvad det er ved det udendørs miljø, som gør en forskel for synet. Er det de anderledes farver, fordi lyset er mere blåt og intenst, eller fordi du kan se længere væk og træner den del af dit syn mere udenfor? Det kan også være, fordi pupillerne bliver mindre, eller fordi sollyset frigør dopamin og D-vitamin. Vi ved det ikke, det er stadig et stort mysterium.”

Men arver mange børn ikke deres dårlige syn fra forældrene?

”Efterhånden som vi har indsamlet mere materiale, har vi overraskende nok opdaget, at det heller ikke er i generne, vi finder svaret på, hvorfor flere børn bliver nærsynede. Vi kan kun påvise en sammenhæng i 15 pct. af tilfældene. Så det bliver stadig tydeligere, at ændringer i vores livsstil og måske også i vores kost må være den store synder. For et århundrede siden var kun 15 pct. af børnene i Singapore og Kina nærsynede, og nu drejer det sig om hele 80 pct. Forklaringen på det må vi finde i miljøet.”

Under Covid-19 epidemien er forskerne kun blevet bekræftet i teorien om, at børns manglende udendørsliv spiller en afgørende rolle, fortæller Mark Bullimore.

Da skolerne lukkede ned i Europa og USA, og børnene skulle undervises derhjemme, kunne de stadig gå udenfor og lege bagefter. I Kina lever langt de fleste i lejligheder og her betød nedlukningen, som var meget streng, at børnene i mange tilfælde slet ikke kom ud.

”Fordi væksten i myopi så stor i Kina, har de opbygget centre på skolerne, hvor de jævnligt tester synet hos mange hundrede tusinde, måske endda millioner af børn. På den måde indsamler de en meget, meget stor mængde data, og ud fra den kan man tydeligt se, at antallet af børn, som tidligt bliver nærsynede, er vokset endnu mere under epidemien.”

”Det betyder formentlig ikke noget på den korte bane, fordi de alligevel var blevet nærsynede på et senere tidspunkt. Men vi ved, at jo tidligere børn bliver nærsynede, jo alvorligere kan det udvikle sig hen ad vejen. Jeg blev som tidligere nævnt selv først nærsynet som 30-årig og har ikke meget styrke i mine glas i dag, men personer, der bliver ramt af myopi i 6-10 års-alderen, har sikkert brug for stærkere briller i min alder.”

Fra håbløshed til håb

Selv om antallet af nærsynede børn længe er vokset hastigt især i Asien, var forskere som Mark Bullimore i mange år ikke i stand til at finde løsninger, der kunne forebygge eller bremse myopi-epidemien.

”For bare 20 år siden skrev jeg en artikel om, hvor håbløst det så ud. Men heldigvis, og det er det fantastiske ved mit fag, har jeg nu måtte skifte mening. For i mellemtiden har vi opdaget 3-4 metoder, som alle fungerer godt.”

Som optometrist er Mark Bullimore ikke mindst optaget af den nyeste opfindelse, nemlig brilleglas, der har vist sig effektive.

”Teknikkerne kaldes Defocus Incorporated Multiple Segments og Highly Aspheric Lenslets. Her giver centrum af glasset et klart syn, mens der i periferien er matte zoner, som giver konstant myopisk defokus på nethinden samtidigt. Vi har også de multifokale kontaktlinser, som kom før brilleglassene, og er forbundet med en meget lille risiko i forhold til de mange fordele. Desuden ved vi, at øjendråber med stoffet atropin virker ved at mindske øjets længdevækst.”

Mark Bullimores 3 myopi-råd til danske optometrister

1. I USA har mange optometrister succes med at specialisere sig i at bremse udviklingen i myopi hos børn, og det tiltrækker nye patienter. Alle ved, at hvis du giver et barn en lettere hverdag med færre synsproblemer, vil hele familien være dine kunder resten af livet.

2. Generelt gør du stor nytte ved at opfordre børn, der kommer ind i din butik, til at pleje deres syn ved at gå mere udenfor og ved at gøre børnene bevidste om, hvordan det forhindrer eller forsinker, at de bliver nærsynede. Forældrene vil også takke dig, hvis du samtidig råder børnene til at bruge mindre tid foran skærmene, selv om vi ikke har stærke beviser for, at skærmtid har en sammenhæng med myopi.

3. Holde øje med netværksmuligheder på området. Måske kan du samarbejde med andre optometrister, som også er interesserede i at specialisere sig på feltet, og måske er der også øjenlæger, du kan få udbytte af at samarbejde med.

På sine rejser kan Mark Bullimore se, at der er geografiske forskelle på, hvor meget optometrister og øjenlæger gør, og hvem der gør hvad.

”Generelt har jeg opdaget, at øjenlæger ikke er så vilde med at give børn kontaktlinser, men foretrækker atropin. Mens optometristerne foretrækker kontaktlinser og briller. Den opdeling, I stadig har her i Danmark, hvor optometrister ikke kan udskrive medicin, findes mange steder i verden. Men i USA må optometrister gerne ordinere atropin og andre former for medicin, og alligevel forsøger de sig ofte først med kontaktlinser og briller. Nu da vi har forskellige metoder, kan de jo kombineres på forskellige måder. Hvis du har rygsmerter, prøver du også i første omgang at ordinere medicin og øvelser, og i sidste ende bliver det så måske nødvendigt med en operation. Det er det samme med myopi. Man må prøve sig frem og se, hvilke kombinationer der virker bedst på den enkelte.”

Et kig i krystalkuglen

Er der flere, nye behandlingsmuligheder på vej?

”Atropin er let tilgængeligt, og derfor er det ikke så let for de store medicinalfirmaer at tjene mange penge på det. Samtidig har det også nogle bivirkninger, hvis det bliver givet i for store doser. Så en mulighed er bestemt, at der kommer et endnu mere effektivt og sofistikeret medicinsk produkt, der kan bruges i højere koncentrationer. Der vil helt sikkert også komme nye designs i briller og kontaktlinser, og så vil der blive forsket i, hvordan vi bedst kombinerer de forskellige behandlingsmetoder.”

Mark Bullimore forudser også, at der i den nærmeste fremtid vil være en større opmærksomhed omkring den forebyggende behandling.

”Verden over kan man forestille sig, at vi vil få offentlige sundhedsprogrammer, der sender børnene mere udenfor. Eller at vi kommer til at give børn særlig briller, når de kommer i skole, som forsinker udviklingen i myopi. Eller at vi begynder at behandle med atropin forebyggende. De spørgsmål vil optage os forskere de næste ti år. I lande som Singapore og Taiwan, hvor 80 ct. eller flere af børnene bliver nærsynede, er der sund fornuft i at behandle alle forebyggende. Mens i et land som Danmark, hvor antallet ikke stiger markant, giver det mere mening kun at behandle børn i risikogruppen.”

Globalt mener han, at optometrister kan komme til at spille en stadig vigtigere rolle som behandlere og rådgivere.

”Selvfølgelig vil der stadig være diskussioner mellem optometrister, øjenlæger og børnelæger om, hvem der skal tage sig af de her patienter. Men i mange dele af verden, og formentlig også i Danmark, har øjenlæger vigtigere ting at gøre end at ordinere briller, så jeg tror, der virkelig bliver brug for optometristerne.”

Derfor ser Mark Bullimore også et stort potentiale i, at endnu flere optometrister specialiserer sig indenfor dette område i butikkerne og på klinikkerne.

”Det er min erfaring, at mødre er virkelig gode til at tale med hinanden om deres børn. Så hvis et barn får en effektiv behandling hos en optometrist, vil andre mødre gerne høre om det. Børn af nærsynede forældre, der selv har oplevet, hvor frustrerende myopi kan være og fået nederlag på den konto, vil gerne give deres egne børn bedre muligheder og er åbne for at søge behandling. Det kan også være, det bliver en del af den offentlige sundhedspleje. Så uanset hvad, er der bestemt gode muligheder i at specialisere sig myopi. Men du skal selvfølgelig brænde for det.”


Warning: Undefined variable $version in /home/optiker2/public_html/wp-content/themes/boza/functions.php on line 139

Warning: Undefined variable $version in /home/optiker2/public_html/wp-content/themes/boza/functions.php on line 140

ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

29.11.22 Bestillingsfrist annoncer 11.11.22