Sådan måler og evaluerer du IOP

IOP hvordan måler og evaluerer du det bedst? Godt spørgsmål! Målemetoder og apparater findes det masser af, men hvordan fungerer de, og hvordan bedømmer man resultatet? Læs videre, så bliver du straks klogere.

AF CAROLINE HANSSON, MSC OPTOMETRI

Når vi taler om måling af intraokulært tryk (intraocular pressure – IOP) findes der et par forskellige målemetoder, men primært er det kun to af disse, der bliver brugt inden for optometrien i Danmark., da de resterende metoder kræver diagnostiske øjendråber. I det følgende nævner jeg en håndfuld af de mange målemetoder, som findes i dag.

Sådan sammenligner du IOP målinger

  1. Var målingerne af god kvalitet (dvs. reproducerbare)?
  2. Er der taget højde for hornhindens tykkelse (CCT)?
  3. Måler jeg med samme instrument?
  4. Måler jeg på samme tidspunkt på dagen?
  5. Har der været ændringer i medicin/øjendråber siden sidste måling?
  6. Har der været operationer/trauma siden sidste måling?
  7. Hvor lang tid er det siden sidste IOP-måling?

Caroline Hansson
Case fra hverdagen

Sidste uge havde jeg en øjenlæges datter til undersøgelse for refraktiv kirurgi. Patienten var 28 år gammel, med ca 4 Det. myopi, og der fandtes glaukom i familien. Øjenlægen har målt IOP regelmæssig (ca 17 mmHg de sidste par år), men aldrig CCT, da hun ikke haft adgang til dette.

Ved undersøgelsen opdager vi glaukomforændringer på et øje, og ved hjælp af IOP-måling med korrektur for en tynd CCT og biomekaniske egenskaber (med Corvis ST), måles IOP til 23 mmHg.

Dette udelukker ikke en refraktiv behandling, men efter en laserbehandling bliver hornhinden tyndere, og risikoen for større fejlmålinger bliver dermed endnu større. Derfor anbefales patienten jævnlige undersøgelser med OCT og perimetri, også når IOP måles til at være lavt i fremtiden.

Non-contact tonometry (NCT)

Måling af IOP med hjælp af luft er en populær og hygiejnisk metode. Kraften, der skal til for at flade hornhinden ud, registreres som IOP. Der findes modeller, som viser IOP med og uden korrektion for CCT (central cornea thickness). Denne metode fungerer nogle gang dårligere på skadede/opererede hornhinder, da de biomekaniske parameter kan være påvirket og gøre hornhinden mere/mindre fleksibel. Ved høje IOP er NCT’s præcision nedsat i forhold til GAT.

Rebound tonometry (RBT)

iCare kan benyttes nemt og uden bedøvelse. En lille letvægtskugle bliver skudt mod hornhinden, hvorefter apparatet beregner kontakttiden og probens decelerationstid. Man skal lave seks målinger per øje for at få et realistisk gennemsnit. iCare viser det ukorrigerede tryk og bliver mest brugt som et screeningværktøj, fordi det har lavere reproducerbarhed og præcision (især ved tidligere skader eller IOP>21mmHg) end for eksempel GAT. iCare påvirkes også af hornhindens biomekaniske egenskaber1.

Goldmann applanation tonometry (GAT)

Den metode er standard indenfor oftalmologien og kræver en bedøvet hornhinde, fluorescein og en spaltelampe, og derudover en højere hygiejne end de to ovenstående målemetoderne. Denne metode benytter sig af prismer, og trykket måles ved at aflæse, hvor meget kraft man bruger for at flade den centrale del af hornhinden ud. Denne metode måler generelt et lavere tryk end iCare ved IOP>21 mmHg, men tager ikke højde for CCT. GAT egner sig ikke til et perforeret øje. For meget/for lidt fluorescein, ar og en irregulær hornhinde kan påvirke målingens reproducerbarhed2.

Pneumatonometry

Hornhinden bedøves, og apparatet registrerer hvor meget vægt, der skal til for at flade hornhinden ud. Denne metode fungerer godt på beskadigede hornhinder og er mindre afhængig af hornhindens tykkelse.

Contact lens sensor (CLS)

Sensimed Triggerfish er en kontaktlinse med indbygget sensor, som kan registrere_ _ændringer i IOP over tid. Den laver 84.600 målinger per døgn, men kan indtil videre kun registrere, hvordan trykket fluktuerer, og ikke de aktuelle trykværdier. I fremtiden kan det være, at vi hører mere om denne teknologi i forbindelse med evaluering af forskellige glaukombehandlinger3.

Det bør du tænke over, når du sammenligner IOP målinger fra gang til gang (både internt og eksternt)

Var målingerne af god kvalitet (dvs. reproducerbare)?

Har du fokuseret rigtigt, var øjet åbent nok til at måle, har maskinen gennemgået den regelmæssige kalibrering/service, som kræves? For eksempel er det ved brug af iCare vigtigt at sikre sig, at man har målt præcis i centrum,og ikke ved limbus, hvor hornhinden er tykkere. Det anbefales også, at man laver minimum tre målinger på hvert øje (med iCare 6 målinger/øje1), hvorfra man bruger gennemsnittet.

Er der taget højde for hornhindens tykkelse (CCT)?

CCT og biomekaniske egenskaber kan være af stor betydning. En tyk hornhinde kan give højere IOP-værdier, hvor en tynd hornhinde kan give lavere værdier, end hvad egentligt er rigtigt. Det betyder, at man kan risikere overbehandling af personer med tykke hornhinder, og at man overser patologiske tilstand ved personer med tynde hornhinder. Kender man CCT, kan man prøve selv at beregne det korrigerede IOP. Flere studier tager dog afstand fra, at man kun tager højde for CCT og betoner vigtigheden af at kende hornhindens biomekaniske egenskaber, hvor blandt andet apparatet OCULUS Corvis ST kan tage højde for alle disse parameter4,5. Glem ikke, at brugen af kontaktlinser kan påvirke hornhinden gennem øget ødem i vævet, og det tager op til 15 dage uden linser, før denne effekt helt kan udelukkes.

Måler jeg med samme instrument?

Denne punkt er relevant, når man sammenligner med målinger fra tidligere besøg eller målinger fra anden optiker/øjenlæge. Selv med samme fabrikat kan der være forskel i målingerne, ligesom med fx en autorefraktor. Måske har butikken/klinikken opdateret til et nyt apparat siden den sidste måling? Målemetode har betydning især ved højt tryk, og det er vist, at desto højere trykket er, desto større afvigelse i det målte tryk i sammenligninger mellem GAT, NCT og RBT. Derfor, glem ikke at notere, hvilken metode trykket er målt med!

Måler jeg på samme tidspunkt på dagen?

Studier har vist, at trykket ændrer sig i løbet af døgnet, og personer med glaukom har større variationer i trykket (op til 12 mmHg) end normale øjne (2-6 mmHg). Variationen kan være forskellige mellem de to øjne, men for 80-90 pct. ser det nogenlunde ens ud fra dag til dag6,7. Derfor, glem ikke at notere, hvad tid på dagen trykket er målt, hvis du skal kunne bruge målingen til sammenligning en anden gang..

Har der været ændringer i medicin/øjendråber siden sidste måling?

En grundlig anamnese er et af optometristens bedste værktøj. Har eventuel IOP-behandling fået ændret dosis eller aktivstof siden sidste undersøgelse? Steroider (uanset dråbe- eller tabletform) er kendt for at kunne øge IOP. Derfor bliver man ved en steroidbehandling nogle gang nødt til at afslutte behandlingen før tid, men det kan tage en-fire uger, før trykket er på normalt niveau igen8. Forhøjet blodtryk er også associeret med forhøjet IOP.

Har der været operationer/trauma siden sidste måling?

Indenfor refraktiv kirurgi kan en laserbehandling ændre CCT og hornhindens biomekaniske egenskaber, og dette kan påvirke din IOP måling og give misvisende resultat. Efter intraokulære indgreb kan man risikere forhøjet IOP i varierende grad. Efter en kataraktoperation er IOP oftest tilbage på samme niveau som før operationen inden for nogle dage, men ved injektioner eller operationer på nethinden kan man risikere forhøjet IOP i op til seks måneder9,10.

Hvor lang tid er det siden sidste IOP-måling?

Der findes studier, der viser, at IOP stiger med alderen til ca. 60 års alderen, og efter ca. 70 års alderen langsomt reduceres igen. Derudover bliver hornhinden tyndere med alderen, med størst ændring blandt den mandlige population. Højere BMI og myopi kan også give højere IOP4,11.

Når du har sikret dig, at kvaliteten af dine målinger er god, men stadig er i tvivl, om der skal henvises til øjenlæge eller ej, vil jeg anbefale de nye guidelines for optimering af henvisninger ”Guidelines for optimering af optometristers henvisning af patienter til øjenlæge” af Heidi Damgaard Buchholt12. Man kan også kontakte en øjenlæge i nærområdet, og man skal ikke være bange for at bede sin arbejdsgiver om mulighed for mere uddannelse. Glem ikke, at glaukom er meget mere kompliceret end blot et forhøjet intraokulært tryk.



ANSVARLIG UDGIVER

Optikerforeningen

Per Michael Larsen

St. Kongensgade 110 E, 2 – 1264 København K

Tlf. 45 86 15 33 | optikeren@optikerforeningen.dk

KOMMUNIKATIONSCHEF

Redaktør af OPTIKEREN

Lone Helleskov | tlf. 88 44 06 17 | lh@optikerforeningen.dk

ANNONCESALG

Jette Sterndorff-Jessen

Stibo Complete

Tlf. 76 10 11 47 | jsje@stibo.com

MEDIEINFORMATION

Download medieinformation på dansk

Download mediainformation in English

NÆSTE NUMMER

13.09.22 Bestillingsfrist annoncer 19.08.22