KLINISK VEJLEDERUDDANNELSE
Kurset henvender sig til kliniske vejledere inden for optometri og er skabt med det formål at udvikle kompetente, selvsikre og effektive vejledere, som kan understøtte uddannelsen af fremtidens optometrister, mens de er i praktikforløb.
Dette kursus sigter mod at opbygge og styrke deltagernes færdigheder inden for undervisning og vejledning i en klinisk kontekst.
Gennem en række teoretiske og praktiske læringsaktiviteter vil deltagerne blive i stand til at skabe et stimulerende læringsmiljø, hvor studerende kan udvikle deres kliniske færdigheder og professionelle kompetencer.
Deltagerne vil også lære at evaluere og give feedback på en konstruktiv og motiverende måde, samt udvikle en dybere forståelse for de pædagogiske og etiske aspekter ved klinisk vejledning.
Som ansat i en virksomhed der indbetaler til Optikernes Kompetenceudviklingsfond er det muligt at få hele tilskuddet refunderet.
Kurset er det første af 3 dage, 2. del afholdes 30. april og den sidste del afholdes 19. maj
Tilmeldingsfrist 25. februar 2025
Tilmelding foregår på følgende link: eadania.dk/optikerkurser