De unge, der i disse år bliver uddannet optometrister, går ikke ligefrem i et med tapetet. Det skal arbejdsgiver i optometribranchen forberede sig på.
”De går op i livslang læring og er åbne for, at de nok kommer til at skifte karriere flere gange. De vil inddrages i beslutninger, og de vil anerkendes for deres indsats. Og så er det vigtigt for dem, at de kan få en sund balance mellem deres arbejde og privatliv. Hvis ikke de kan det, finder de ofte på noget andet.”
Sådan siger Karin Agerschou, som er procesvejleder på Erhvervsakademi Dania i Randers og rådgiver og støtter de optometriststuderende, når der er behov for det. Hun er gået med til at give et portræt af det, man kalder generation Z. Det vil sige de unge, der kommer ud fra optometristuddannelserne netop i de her år. Men hun skynder sig at understrege, at hendes karakteristik udelukkende bygger på egne erfaringer og iagttagelser.
”Jeg bygger den ikke på forskning og er ikke som sådan ekspert. Og jeg kommer også til at generalisere. For selvfølgelig er der store forskelle på de unge, og en del vil falde helt uden for det billede, jeg her prøver at tegne af dem,” siger hun.
Der er dog nogle fællestræk, som går igen hos mange, siger hun. Især oplever hun, at de unge fra genereration Z i dag går mere op i meningsfulde arbejdsrelationer, end tidligere generationer har gjort. Det er vigtigere for dem at være en del af et godt fællesskab, end det er at få en stor løn og kunne se frem til livslang ansættelse.
”Mange af de unge ser sådan på det, at kan de få fleksibilitet og få skabt en god balance mellem job og privatliv, så er lønnen ikke så vigtig. Lønnen er ikke længere et trivselsvilkår og en motivationsfaktor.”
De unge er engagerede i at gøre en forskel, men de er ikke føjelige og ydmyge, siger hun.
”De ved godt, hvad de vil have, og hvad de står for. De er vokset op i flade strukturer og har været vant til at blive hørt og set under deres skolegang og derhjemme. De har haft indflydelse og er blevet opdraget til at tage et medansvar.
Det er de også villige til at tage, når de kommer ud på arbejdspladserne. De går ikke ret meget op i hierarkier og tillægger ikke autoriteter den store værdi. Jeg tror, at mange chefer kommer til kort, hvis de holder fast i, at de vil bestemme det hele og nægter at give ansvar fra sig. Så vil mange i denne her generation trække sig og smutte videre til noget andet.”
Det er også en generation, der er vant til arbejde med avanceret teknologi og digitale værktøjer. Arbejdspladser, der ikke er fulgt med på det område, ser mange som forældede.
”Det kan jeg høre, når de kommer tilbage fra praktik. Hvis måden, de bliver behandlet på som medarbejdere og teknologien er gammeldags i deres øjne, så er de ikke særligt motiverede for at vende tilbage.”
På den måde kræver de unge i generation Z noget af deres arbejdsgivere. Men de kræver også meget af sig selv og er engagerede og selv villige til at være fleksible, siger Karin Agerschou.
”De er klar over, at de befinder sig i et fag i rivende udvikling og ønsker at udvikle sig hele livet igennem.”
De unge er godt klar over, at optikerfaget kan være svært at kombinere med en familie. De ved også godt, at alle ikke kan få fri om lørdagen eller vige uden om de lange arbejdsdage.
”Her vil det være en god ide som arbejdsgiver at få de unge inddraget i løsningerne. Hvad er der af deltidsmuligheder? Hvad er der af muligheder for at arbejde på tværs af klinikker og butikker? De unge kan godt lide, at der er en åben feedback-kultur, frem for at de får at vide, at sådan her bliver det. I virkeligheden er det ikke så meget anderledes end hos os i de ældre generationer. Men nu efterspørger de unge det bare langt tidligere, end vi gjorde.”
Z-generationen af optometrister er også kendetegnet ved, at de har fået en mere akademisk uddannelse, end mange af de ældre optometrister. Den viden vil de gerne bruge, siger Karin Agerschou.
”Mange kan lide alsidigheden i faget, mens andre gerne vil specialisere sig og dykke længere ned i noget. Det er også her, livslang læring kommer ind i billedet, og så holder det ikke, at man er samme sted i 25 år. Det er en generel tendens også i andre fag. I dag er man i gennemsnit på en arbejdsplads i 4-5 år, hvor generationen før blev i 7-8 år.”
Karin Agerschou oplever, at nogle af de studerende efter endt uddannelse søger målrettet mod de store kæder, hvor de kan få lov til at specialisere sig i et område, de brænder for. Men der er også dem, der bevidst søger uden for kæderne, hvor de kan få lov til at male med den brede pensel, og hvor der ofte er en større fleksibilitet.
”Nogle af dem er villige til at prøve de muligheder af for at få lov til at arbejde med de værdier og i den kultur, de efterspørger. Andre er opsatte på at bevæge sig ind på øjenlægernes domæne. Jeg tror, der i fremtiden kommer en stor stigning i optometrister, der læser videre. Mange af de unge vil noget mere og andet med faget, end det tidligere var muligt.”
”De oplever stærke følelsesmæssige reaktioner og bruger nogle gange ord som ‘depression, stress og angst’, uden at de har en egentlig diagnose. Det vidner om, at mental sundhed fylder mere, og at sproget omkring det er blevet mere åbent, hvilket i sig selv er positivt. Det betyder ikke, at de er mere psykisk sårbare end tidligere generationer. Det er bare blevet mindre tabubelagt at tale om de problemer, de bokser med. Her er det igen vigtigt, at de bliver hørt, mødt og set, og at de faglige fællesskaber ude på arbejdspladserne lever op til deres forventninger.”