Øjenallergi – diagnosticering & behandling

Øjenallergi er en almindelig tilstand, der primært rammer bindehinden og øjenlågene. Diagnosen kan normalt stilles på baggrund af patientens sygdomshistorie, symptomer og kliniske observationer, men det er ofte en overset tilstand. Denne artikel fokuserer på diagnosticering og behandling af øjenallergi forårsaget af udefra kommende faktorer og giver samtidig gode råd til, hvad optikeren kan gøre for at hjælpe kunden bl.a. med tilgængelig håndkøbsmedicin.

Af Camilla Furuval – Dansk bearbejdelse: Lone Helleskov

Forekomst af øjenallergi

Der findes ikke ingen sikre tal, når det gælder udbredelsen af øjenallergi i den danske befolkning, men forekomsten af ​​allergisk rhinitis, som er stærkt relateret til allergisk konjunktivitis, ligger ifølge Sundhedsstyrelsen på 20-30% blandt voksne og 15-20% hos børn.

Forekomsten af ​​allergiske sygdomme er steget i de seneste årtier, og tendensen ser ud til at fortsætte. Årsagen til stigningen er ikke klarlagt, men en række faktorer som genetik, luftforurening i byområder, kæledyr og eksponering i tidlig barndom er i søgelyset. Samtidig har mange patienter andre allergiske sygdomme, såsom atopisk sygdom, astma, eksem og allergisk rhinitis. Derfor er patientens sygdomshistorie vigtig i udredningen af øjenallergi, og bør dække en række symptomer (kløe, lysfølsomhed, tåreflåd, synsnedsættelse, brændende fornemmelse og smerte), hvor længe symptomerne har været til stede, unilateral eller bilateral involvering, allergier eller systemiske sygdomme, tidligere behandling, familiehistorie, kontaktlinsebrug, og om patienten tager øjenmedicin eller har gennemgået en øjenrelateret operation.

Klassificering af almindelige øjenallergier

Øjenallergier kan klassificeres som "intermitterende" eller "vedvarende" og "milde", "moderate" eller "alvorlige" afhængig af deres udvikling og sværhedsgrad. Tilsvarende kan symptomer betragtes som ”akutte” eller ”kroniske” og ”tilbagevendende” afhængig af debut og varighed. Øjenallergi kan også klassificeres efter, hvilken overfølsomhedsreaktion (Type I-IV) der udløses af allergenet.

Miljøeksponeret allergi er den mest almindelige årsag til øjenallergi og forårsager en type I-udløst respons, hvor immunglobulin E (IgE) frigives ved direkte kontakt mellem allergenet og øjets overflade. Andre typer øjenallergi er vernal og atopisk keratokonjunktivitis, hvor både type I og type IV overfølsomhedsreaktioner kan forekomme. Disse allergier er mere alvorlige, da hornhinden kan blive påvirket, men de er mindre almindelige i Danmark.

Allergisk kontakt blepharokonjunktivitis udløser primært en type IV overfølsomhedsreaktion og skyldes oftest overfølsomhed over for øjenmedicin eller kosmetik. GPC (giant papillary conjunctivitis) er forårsaget af mekanisk irritation eller skade, og selvom både type I og type IV overfølsomhedsreaktioner kan forekomme sekundært, betragtes det ikke som en øjenallergi.

Miljøbetingede allergier

Sæsonbetingede allergener som pollen fra træer, græs eller planter eller allergener, der kan være til stedet hele året som husstøvmider, skimmelsvamp eller dyr er alle eksempler på miljøbetingede allergier. Symptomerne opstår ofte hurtigt, typisk 5-30 minutter efter kontakt med allergenet, og indebærer kløe, brændende fornemmelse og vandige øjne. Kliniske fund kan typisk være bilateral (ofte diffus) konjunktival rødme, kemose (ses typisk ved akut reaktion) og/eller papiller (ses ved mere vedvarende), øjenlågsødem samt vandigt sekret og slimstrenge. Cornea er sjældent påvirket.

Hvad sker der i øjet ved en ige-udløst allergisk reaktion?

Når øjet udsættes for et allergen, udløses en betændelsesreaktion i mastceller og basofile granulocytter, der findes i konjunktiva. Dette fører til frigivelse af betændelsesfremkaldende stoffer, herunder histamin, bradykinin og prostaglandiner, der udløser en række symptomer og fund. Histamin virker på receptorer, der fremkalder kløe, øget slimproduktion samt øget gennemtrængelighed og udvidelse af blodkar i vævet. Bradykinin frigiver prostaglandiner og har en histaminlignende vaskulær effekt og kan også forårsage smerte. Prostaglandiner i konjunktiva bidrager blandt andet til kemose (konjunktivalt ødem) ved at øge histaminfrigivelsen. Når patienten gnider sig i øjnene, udløser det en øget mængde blodlegemer fra granulocytterne i det omgivende væv, hvilket skaber hævelse og øjenlågsødem. Gnidning af øjnene fører igen til øget frigivelse af histamin og bradykinin, og sådan fortsætter det.

Sådan behandler du allergisk konjunktivitis

Der findes en række tiltag samt lokale og systemiske og lægemidler, der kan anvendes til at behandle øjenallergi. Langt de fleste få uden recept. Hvis allergenet er kendt, bør det fjernes og undgås, hvis det er muligt. Hvis patienten også oplever symptomer på allergisk rhinitis, kan orale antihistaminer have en systemisk effekt, men kun delvis effekt på øjensymptomer. Behandlingen bør derfor tilpasses hver enkel patient. Valget af medicinsk behandling afhænger af typen af ​​overfølsomhed. Hvis allergenet er ukendt, kan patienten få lavet en priktest hos sin praktiserende læge. Denne kan påvise specifikt IgE bundet til immunkompetente celler i huden og har høj sensitivitet og specificitet, dog vil resultatet ikke altid svare til de øjenallergitriggere og udelukker derfor ikke nødvendigvis øjenallergi.

Behandling uden lægemidler

Ved milde symptomer og fund kan patienten forsøge sig med et øjenbad med sterilt saltvand samt dryppe øjnene med ukonserveret, kunstig tårevæske. Dråberne fortynder og skyller allergenerne og forskellige inflammatoriske reaktioner på øjets overflade væk og fungerer også som en barriere. Kolde kompresser kan opleves beroligende, fordi kulden får blodkarrene til at trække sig sammen, og dermed mindsker hævelser og rødme samt er med til at mindske øjengnidning forårsaget af den generende kløe. En kold klud eller en kølende øjenmaske kan også placeres på øjenlågene i op til 20 minutter. Behandlingen kan gentages, men der anbefales mindst 20 minutter mellem hver behandling.

Lokal medicinsk behandling uden recept

Antihistaminer blokerer de inflammationsudløste virkninger af histamin og kan forebygge eller hurtigt lindre symptomer, der er associeret med histamin. Livostin er et eksempel på et tilgængeligt lægemiddel. Medicinen indeholder benzalkoniumchlorid, som kan forårsage øjenirritation, give symptomer på tørre øjne og kan påvirke tårefilmen og og hornhinden samt fosfat, der kan give forkalkninger på cornea.

Karsammentrækkende øjendråber kan reducere symptomer og fund ved at mindske den øgede blodtilførsel, røde øjne, kemose samt en vis reduktion af kløe. Denne type øjendråber bør dog kun bruges i en begrænset periode på grund af øget risiko for permanent forstørrede blodkar (rebound hyperæmi). Sperallerg øjendråber i engangsbeholdere er et eksempel på et tilgængeligt lægemiddel. Øjendråberne er dobbeltvirkende og indeholder både et karsammentrækkende stof og et antihistamin. De kan bruges i op til 14 dage.

Mastcellestabilisatorer forhindrer mastceller i at frigive inflammatoriske stoffer, og i at producere flere. Mastcellestabilisatorer er mest effektive, når de anvendes 2-3 uger før den forventede allergiske reaktion, men patienter kan opleve forbedringer i både tegn og symptomer indenfor 1-2 dage, hvis dråberne bruges umiddelbart efter allergeneksponeringen. Der findes flere forskellige tilgængelige lægemidler eksempelvis Lomudal øjendråber i engangsbeholdere og Lecrolyn øjendråber i flasker. Zaditen øjendråber i engangsbeholdere er også en mulighed og har dobbeltvirkende effekt, da det både fungerer som et antihistamin og har mastcellestabiliserende egenskaber.