Selv daglige rutiner kan have brug for eftertjek, mener optometristerne Jakob Søholt og Kjersti Lindblad fra Danske Selskab for Optometri. I denne artikel giver de inspiration til, hvordan man imødegår fejl ved opmåling, kvalitetsvurdering, tilpasning og udlevering af briller.

AF BIRGITTE BARTHOLDY FOTO: ANDERS BACH

Jakob Søholt og Kjersti Lindblad fra Dansk Selskab for Optometri har været med til at udarbejde kliniske retningslinjer for bl.a. synsundersøgelser, men laver også værdifulde fakta-ark, der er ment som en støtte i optometristernes daglige arbejde. Deres nyeste fakta-ark handler om opmåling, kvalitetsvurdering, tilpasning og udlevering af briller.

”Når vi sælger solbriller og færdigbriller, så gælder den almindelig handelslovgivning og EU-kravene, der går på, at de skal kunne holde i to år. Men når vi ordinerer glas, og sætter dem ind og måler op, så er det vores autorisationslov, der er i spil. Og så er det vores ansvar, at der bliver foretaget en grundig kvalitetskontrol før udleveringen. Det er en af de ting, vi gerne vil minde optikerne om med det nye fakta-ark,” forklarer Kjersti Lindblad.

For at holde styr på, hvem der er ansvarlige for de forskellige dele af processen, anbefaler hun, at man i butikkerne fører journal over, hvem der gør hvad.

”Lovgivningen siger, at man skal kunne spore produkter tilbage til producenten. Så hvis en patient kommer ind butikken med et ønske om at vide, hvem der har ansvaret for, at et brilleglas f.eks. er byttet rundt, så skal man kunne dokumentere det hele vejen tilbage.”

Først stel, så glas

Kjersti Lindblad understreger også det vigtige i at have øje for, at de forskelle glasleverandører arbejder med forskellige teknologier, parametre og produktstandarder. Det betyder, at det samme glasdesign kan opføre sig forskelligt afhængigt af, hvilken producent, der står bag.

”Selvom vi har gjort alle de andre ting rigtige og har målt korrekt op, så kan det alligevel gå galt, hvis vi begynder at afvige fra leverandørens standardparameter. Det kan føre til, at vi får indsnævret både afstandsfeltet og nærfeltet, og så kommer vi ud i en stærk astigmatisme, ” forklarer Jakob Søholt.

Kjersti Lindblad pointerer også, at det er vigtigt, at valget af og tilretningen af brillestel sker før valget af glas.

”Stellet har betydning for, hvilket glas vi skal anbefale patienten. Ideen er, at opmålingen skal ske på en tilrettet brille, og så er det selvfølgelig vores ansvar at guide patienten i valget af stel. Det skal give mening optisk, ellers skal vi gøre opmærksom på, at det ikke dur.”

Her betyder ansigtsanatomien ifølge Kjersti Lindblad en stor del.

”Vi skal altid huske at tænke på, hvordan brillen sidder på næsen og bag ørerne. Som optikere ved vi godt, at toppunktsafstanden, frontkrumningen og den pantoskopiske vinkel påvirker den visuelle komfort og også hoved- og kropsstilling. Men måske får vi nogle gange tjekket det lidt for sent i processen.”

I er lidt kunstnere

Især det med den pantoskopiske vinkel – som er vinklen mellem glasplanet og en lodret linje, når brilleglasset ses fra siden – har stor betydning for synskvaliteten især i progressive og sfæriske glas.

”Det er ikke mindst vigtigt, når vi laver de skræddersyede løsninger. Så kan det gå helt galt, hvis ikke man har styr på målene, eller man bare går ud fra, at det er producenten, som måler det. Her gælder det om at kende producentens standardmål og så vide, om din patient afviger fra de mål. En lille fejlcentrering på bare en enkelt millimeter kan have stor betydning for det visuelle, og hvad man får ud af glasset. Og også for, om patienten kommer til at sidde i dårlige stillinger med hovedet og får ergonomiske problemer,”siger Jakob Søholt.

Han minder også om, at det dyreste valg ikke altid er det rigtigste valg, når det gælder briller. F.eks. kan der være et bedre læsefelt i de billigere glas. Desuden opfordrede han også om at tage højde for ændrede beslutninger undervejs.

”Det er mange trin, som er følsomme. Nogle gange udfører man en opmåling i butikken, og pludselig vil patienten måske have stellet i en anden farve. Så er det vigtigt, at man husker at få det rettet til.”

I fakta-arket er der også en gennemgang af tolerancer på styrken af forskellige typer glas.

”De kan være svære at få et overblik over. Måske har I set nogle på en powerpoint eller på et ældre opslag i værkstedet. Nu har vi samlet dem ét sted, så I nemmere kan tilgå dem,” siger Kjersti Lindblad.

Hun anbefaler optometristerne at tænke på sig selv som visuelle ingeniører med en helt unik viden.

”I ved noget om anatomi, noget om optik. I er håndværkere i forhold til at justere og også lidt kunstnere nogle gange, når I skal have det hele til at passe sammen, og det er kun jer, der kan gøre det ordentligt,” fremhæver hun.

Medlemmer af DSO kan læse fakta-arket på medlemsnet.dk under fanen Dansk Selskab for Optometri.