VEJEN TIL EN KNIVSKARP SKOLESTART BEGYNDER UDENFOR
Mere end hvert femte barn i O. klasse oplever problemer med synet. Ny forskning peger på, at udendørs aktiviteter nedsætter og i visse tilfælde forebygger udvikling af nærsynethed hos børn. 45 minutter udenfor i dagslyset kan hjælpe dit barn til en mere synsikker skolestart, mener Kristian Lundberg, forsker ved SDU.
Blinker dit barn mere end normalt, eller kniber det øjnene sammen for bedre at kunne tyde bogstaverne? Skolestart rimer på flere timers koncentreret læsning og udregning af matematikstykker foran computer-skærmen, og for mange børn kan det betyde et nyt bekendtskab med en øjenlæge eller optiker.
Undersøgelser viser nemlig, at hvert femte barn opdager problemer med synet, når det begynder i 0. klasse, mens andre børn får synsproblemer i løbet af indskolingsårene.
– Børn ved ikke altid selv, at de har brug for briller. Derfor er det vigtigt, at forældrene er særligt opmærksomme på de små tegn, der indikerer synsproblemer. Oplever man fx, at ens barn lider af hovedpine og træthed eller har besvær med motorikken, er det altid en god idé at få dets syn undersøgt, lyder rådet fra Per Michael Larsen, direktør i Optikerforeningen.
Børns synsproblemer kan bunde i både langsynethed og nærsynethed – ligesom hos voksne. Alligevel stikker nærsynethed særligt ud, og inden for de næste 30 år vil op mod hver anden af jordens befolkning være nærsynet, lyder prognosen.
For mange timer foran en computerskærm, tablet og mobiltelefon bliver typisk nævnt som de mest plausible årsager. Men mangel på motion og udendørsaktivitet er også kommet i søgelyset i forhold til børns syn. Men faktisk kan nøglen meget vel ligge begravet et sted midt imellem det hele.
Kristian Lundberg er forsker tilknyttet Forskningsenheden for Oftalmologi ved Klinisk Institut på SDU og Øjenafdelingen ved OUH har lavet en ph.d. afhandling ”The CHAMPS Eye Study”, som på verdensplan er den hidtil mest omfattende om nærsynethed og fysisk aktivitet.
– I seks år fulgte vi 300 børn, som vi udstyrede med en skridttæller. Vi kiggede på deres fysiske aktivitets-niveau for at se, om der er nogen sammenhæng med nærsynethed, men undersøgelsen viste, at fysisk udfoldelse i sig selv ikke gav nogen beskyttende effekt, forklarer han.
En systematisk gennemgang af alle tidligere kliniske studier indikerede ellers overvejende en sammenhæng mellem de to, og det fik Kristian Lundberg og hans hold til at analysere resultaterne og fandt derfor ud af, at den stærkeste beskyttende faktor er udendørs aktivitet, eller i virkeligheden bare tid udenfor.
-Vores forskning peger på, at det er udendørs ophold, der beskytter øjet mod nærsynethed. En af de herskende forklaringer er, at når sollyset rammer øjet, sætter det gang i en række biokemiske signaler, der blandt andet frigiver stoffet dopamin, som hæmmer væksten af øjet. Og det nærsynede øje er netop kendetegnet ved, at det har vokset sig for langt, forklarer Kristian Lundberg.
En anden teori er, at når man opholder sig udenfor, indstiller man øjet i at se langt. Det betyder, at øjet udendørs overvejende får synsindtryk fra objekter på længere afstand og derfor ikke skal krumme linsen i samme grad.
– I vores systematiske litteraturstudie bemærkede vi også flere teorier om børns øget forbrug af computer, tablets og mobiltelefoner som årsag til det stigende antal børn med nærsynethed. Men vi fandt altså ikke noget i vores forskning, der understøtter den teori. I princippet er det derfor underordnet i forhold til udvikling af nærsynethed, om du løber rundt udenfor i dagslyset og spiller fodbold, hopper i sjippetov eller arbejder på computer. Dit barn skal bare opholde sig mere udenfor, lyder rådet fra Kristian Lundberg. Og
45 minutters dagligt ophold udendørs kan formentlig nedsætte og i nogle tilfælde endda forebygge børns grad af nærsynethed. Lundberg tilføjer dog, at løbet desværre er kørt for voksne, da nærsynethed udvikles i barn- og ungdommen.
BOX:
VÆRD AT VIDE
Man kan altid få tjekket sit barns syn hos en optiker. Hvis barnet har brug for briller eller kontaktlinser, før det er fyldt 10 år, vil man i første omgang blive henvist til barnets egen læge eller en øjenlæge for at sikre, at der ikke er andre symptomer, man skal være opmærksom på. Når barnet er undersøgt, kan optikeren hjælpe med at finde den helt rigtige løsning.